Eksperter i regeringens referencegruppe: Vi kunne godt bruge en som Bente Klarlund

Sundhedsfagligt belæg.

Det er to ord, der ved flere lejligheder har virket som en torn i øjet på den socialdemokratiske regering, der med statsminister Mette Frederiksen i spidsen forsøger at navigere landet gennem en global sundhedskrise.

I mere end et år har debatten om regeringens coronabeslutninger ofte handlet om det sundhedsfaglige belæg for en given restriktion, eller måske nærmere manglen på samme.

For eksempel måtte sundhedsfagligheden vige sidste forår, da direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde i Folketingets spejlsal klart og tydeligt sagde, at der ikke var sundhedsfagligt belæg for at lukke grænserne.

Kendte topeksperter rådgiver

Inspireret af Irland opfandt Sundhedsministeriet i november sidste år det nationale varslingssystem, der opdelte landet i fem niveauer for nedlukning alt afhængig af det aktuelle smittetal.

Hvad er referencegruppen?

Gruppens rolle var oprindeligt at støtte varslingssystemet, men rollen er nu en anden. I januar stillede regeringen gruppen opgaven med at komme med et bud på en fagligt funderet genåbning. Det resulterede i en 126 sider lang rapport, der fik regeringen til at sende 0.-4.-klasserne tilbage i skole 8. februar. Senere i februar blev referencegruppen brugt til at komme med et bud på en mere detaljeret, gradvis og geografisk genåbning. Det mundede ud i, at regeringen besluttede, at bl.a. afgangselever i grundskolen kunne vende tilbage med 50 pct. fremmøde under forudsætning af test to gange om ugen.

Medlemmer: Svend Særkjær, departementschef, Sundhedsministeriet (mødeleder), Søren Gaard, afdelingschef, Afdelingen for Strukturel Sundhed, Sundhedsministeriet, Allan Randrup Thomsen, professor ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, Jakob Stoustrup, professor ved Institut for Elektroniske Systemer på AAU, Jens Lundgren, professor ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet og KU, Jes Søgaard, professor og direktør ved Interdisciplinary Center on Population Dynamics (CPop) på SDU, Lasse Engbo Christiansen, lektor ved Institut for Matematik og Computer Science på DTU, Lone Simonsen, professor ved Folkesundhedsvidenskab på RUC, Michael Bang Petersen, professor og leder af HOPE-projektet om COVID-19 ved Institut for Statskundskab på AU, Michael Svarer, professor ved Institut for Økonomi på AU, Susanne Ditlevsen, professor ved Institut for Matematiske Fag på KU, Theis Lange, viceinstitutleder og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU, Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi på AU og Viggo Andreasen, lektor ved Matematik og Fysik på RUC.

Kilde: Sundhedsministeriet

I forlængelse af varslingssystemet, som aldrig viste sig lige så effektivt som håbet, nedsatte Sundhedsministeriet den såkaldte faglige referencegruppe, i daglig tale referencegruppen, bestående af topeksperter inden for medicin, epidemiologi, økonomi og samfundsforhold.

Medlemslisten tæller kendte professorer som blandt andre økonom Michael Svarer, der er tidligere økonomisk overvismand, cand.scient.pol. Michael Bang Petersen, der er leder af HOPE-projektet om COVID-19, og professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren, der er gruppens eneste kliniker.

Medlemmerne af referencegruppen tæller i dag to topembedsfolk, en virolog, tre statistikere, en epidemiolog, en politolog, tre økonomer, to matematikere og en enkelt kliniker, Jens Lundgren. Fordelingen af fageksperter i referencegruppen er politisk bestemt, men spørger man Jens Lundgren kunne den godt bruge flere klinikere.

»Det ville være en god idé. Klinikere er en vigtig del af rådgivningen, fordi de forholder sig til, hvordan sygdommen egentlig talt er. Det er den ekspertise, som læger har. Vi forstår sygdom. Det er vores fag,« siger han.

»Referencegruppens opgave er at finde ud af, hvilke restriktioner der er nødvendige, og det er jo et krydsfelt mellem klinikerens håndtering af den enkelte patient og de positive og ikke mindst negative konsekvenser af restriktionerne, og hvad der kan være af bekymring i den forbindelse, og så forstå det,« siger Jens Lundgren.

Mangler en som Bente Klarlund

Et andet medlem af gruppen, professor med speciale i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard, stemmer i. Han kommer helt konkret i tanke om Bente Klarlund, professor i integrativ medicin ved KU og speciallæge i infektionsmedicin og intern medicin og overlæge på Rigshospitalet, som et oplagt bud, hvis gruppens kliniske front skal styrkes.

»Jeg har manglet det, jeg vil kalde ’anden sundhed’. Vi har manglet en stemme som Bente Klarlund. Hun ville være god at have med permanent. Vi har haft hende med til nogle enkelte møder, og nu, hvor vi skal se på yderligere genåbning ud fra de fire perspektiver smitteperspektivet, byrde på sygehusvæsenet, samfundsøkonomi, trivsel og anden sundhed samt frihedsrettigheder, mangler vi lidt en person på ‘anden sundhed’, og det kunne sagtens være hende,« siger Jes Søgaard.

Dagens Medicin har forgæves spurgt departementschef i Sundhedsministeriet Svend Særkjær, der er formand for gruppen, om behovet for flere klinikere. Sundhedsministeriet har ikke svaret vores henvendelse.

Referencegruppen indgår i et komplekst samspil mellem regering, myndigheder og Statens Serum Institut, der er nøgleaktørerne i den centrale administrative håndtering af COVID-19-krisen. Og her skal man holde tungen lige i munden.

Lad os tage et eksempel fra januar, hvor regeringen bad referencegruppen om at vurdere, hvordan det var klogest at åbne samfundet med udgangspunkt i både samfundsøkonomi og den almindelige sundhedstilstand, når smitten i samfundet tillod det.

I sin rapport fandt referencegruppen, at det havde størst samfundsøkonomisk betydning og samtidig mindst betydning for smitterisikoen at lade grundskolens 0.-4. klasser komme tilbage i klasselokalerne. Det modsatte gjaldt for barer og værtshuse, mente referencegruppen, omend det ville give en del danskere en større grad af personlig frihed tilbage.

Referencegruppe fik lov at binde sløjfe

På baggrund af rapporten fra 13. januar satte den såkaldte Indsatsgruppe, der rådgiver regeringen, Statens Serum Instituts ekspertgruppe for matematisk modellering af COVID-19 – den såkaldte modelleringsgruppe – til at beregne konsekvenser og prognoser for smittetal og indlæggelser i 11 forskellige scenarier.

Indsatsgruppen har i dag skiftet navn til Epidemikommissionen og har departementschefer og styrelsesdirektører som medlemmer.

Et af disse scenarier var genåbningen af 0.-4.-klasserne i grundskolen, også kaldet grundscenariet. Her viste modelleringsgruppens beregninger fra 22. februar, at det daglige antal nyindlæggelser med forbehold for sæsoneffekt, som gruppen på det tidspunkt endnu ikke kunne regne på, i grundscenariet ville ligge på 59 i midten af april.

Referencegruppen fik dog lov til at binde en sløjfe på prognoserne ved at knytte de sidste ord til modelleringsgruppens beregninger. Her anbefalede gruppen en genåbning, men med fokus på, at den skulle være gradvis og geografisk.

På baggrund af Indsatsgruppens indstilling besluttede regeringen og støttepartierne blandt andet efterfølgende, at afgangselever i grundskoler samt på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser i Nord- og Vestjylland og på Bornholm skulle tilbage i skole hver anden uge under forudsætning af, at der blev foretaget test to gange om ugen.

Afviser habilitetsproblem

Der er et overlap mellem flere medlemmer i referencegruppen og modelleringsgruppen.

Eksempelvis deltager Viggo Andreasen, Theis Lange og Lasse Engbo Christiansen både i modelleringsgruppen, der udformede rapporten fra 22. februar, og i referencegruppen.

Over for Dagens Medicin afviser Lasse Engbo Christiansen, der er lektor på Institut for Matematik og Computer Science ved DTU, at deltagelse i de to grupper giver habilitetsproblemer, da der er gennemsigtighed i, hvem der er medlem af grupperne.

»Personligt er jeg vant til at skifte kasket, og de to grupper har forskellige funktioner, der ikke overlapper. Den matematiske modelleringsgruppe begyndte i marts sidste år under SSI, og vi har udelukkende på bestilling af det, der tidligere hed Indsatsgruppen, beregnet prognoser. Så vi opfinder ikke scenarier. Det er for mig at se en vigtig pointe i forhold til at skelne de to kasketter,« siger han og fortsætter:

Hvad er modelleringsgruppen?

Det er Sundhedsministeriet, der har bedt SSI om at danne og lede modelleringsgruppen. Gruppen har til opgave at belyse COVID-19-udviklingen i Danmark, estimere behovet for kritiske sygehusfunktioner, bl.a. intensivpladser, samt undersøge effekten af nuværende og mulige myndighedstiltag. Herunder også effekten ved at ophæve disse tiltag.

Medlemmer per 22. februar: Kaare Græsbøll, ph.d., MSc., seniorforsker ved Sektion for dynamiske systemer, Lasse Engbo Christiansen, ph.d., MSc. Eng, lektor ved Sektion for dynamiske systemer, Sune Lehmann, professor ved Afdelingen for Kognitive Systemer, Uffe Høgsbro Thygesen, civilingeniør, ph.d., lektor ved Sektion for dynamiske systemer, Carsten Thure Kirkeby, seniorforsker, ph.d., MSc. ved Sektion for Animal Welfare and Disease Control, Matt Denwood, BVMS, ph.d. ved Sektion for Animal Welfare and Disease Control, Theis Lange, vice institutleder og lektor i Biostatistik, ph.d. på Biostatistisk Afdeling, Troels Christian Petersen, lektor ved Eksperimentel subatomar fysik, Mathias Heltberg, postdoc, ENS Paris, Emil Schou Martiny, ph.d., Viggo Andreasen, lektor ved Matematik og Fysik på RUC, Anders Perner, professor og overlæge ved Intensivafdelingen på Rigshospitalet, Laust Hvas Mortensen, chefkonsulent, professor og ph.d. i afdelingen for Metode og Analyse, Rasmus Skytte Eriksen, ph.d. ved Infektionsberedskabet, SSI, Frederik Plesner Lyngse, postdoc ved Økonomisk Institut på KU samt en del af Infektionsberedskabet i SSI, Peter Michael Bager, seniorforsker, ph.d. ved Infektionsberedskabet og Epidemiologisk Forskning i SSI, Robert Skov, overlæge ved Infektionsberedskabet, SSI (leder af gruppen), og Camilla Holten Møller, læge og ph.d. ved Infektionsberedskabet, SSI (leder af gruppen).

Kilde: Statens Serum Institut

»Referencegruppen er derimod nedsat af Sundhedsministeriet, der har inviteret medlemmerne ind i gruppen, og ja, der er nogle overlap mellem de to grupper, men man skal tænke på, hvad gruppernes formål er. Ønsket er, at vi ikke skal agere myndighed. Man har altså inviteret ikke-myndigheder ind som medlemmer, og det er i den funktion, jeg er der,« siger Lasse Engbo Christiansen.

Overlap er kun en fordel

Han mener, at det er en styrke for referencegruppen, at dens medlemmer kan tære på hans viden og forståelse for, hvordan modelleringsgruppen udformer deres prognoser.

»Det er en fordel, at jeg kan forklare, hvad der sker i modellerne. Jeg vil sige, at det arbejde referencegruppen lavede i januar, er sådan set lavet uden, at der er regnet i modelleringsgruppen, så jeg kan ikke se et problem der. Til gengæld har jeg kunnet give meget mere uddybende svar, og der har også været input fra den faglige referencegruppe til modelleringsgruppen, som jeg har kunnet give videre,« siger Lasse Engbo Christiansen.

Lasse Engbo Christiansen bakkes op af både Jens Lundgren og Jes Søgaard.

»Det har været en kæmpe fordel, at Lasse har været en del af gruppen, fordi han har kunnet fortælle, hvad der foregår i modellerne,« siger Jes Søgaard.

Som tidligere nævnt regnede modelleringsgruppen sig 22. februar frem til, at alene grundscenariet i midten af april ville resultere i 59 nyindlæggelser om dagen.

De seneste tal fra SSI fra 24. marts viser, at der er det seneste døgn har været 23 nyindlæggelser. Netop de tilsyneladende for dystre prognoser fra modelleringsgruppen har flere gange givet anledning til kritik fra eksperter og politikere.

Til Dagens Medicin siger Camilla Holten Møller, der er tilknyttet Infektionsberedskabet hos SSI og leder af modelleringsgruppen, at kritikken af gruppen og dens arbejde generelt er forfejlet.

»Prognoserne har overordnet set fået en meget stor plads i pressen, og de er blevet præsenteret, som om at det er dem, der afgør, hvad regeringen beslutter. Men prognoserne indgår blot som en del af en samlet risikovurdering, og desuden justerer vi løbende modelberegningerne, efterhånden som samfundet åbner mere op. Modellerne skal informere beslutningstagerne om, hvordan smitten udvikler sig ved forskellige genåbningsscenarier, og det er mindre interessant, om vi rammer helt præcist 15. april,« siger hun.

Betydning for eksponentiel vækst

Camilla Holten Møller understreger, at modelleringsgruppen i hver eneste rapport har beskrevet de væsentlige forbehold ved beregningerne, og at modelleringsgruppen netop belyser de udfaldsrum, der ligger i prognoserne.

Det er ifølge Camilla Holten Møller årsagen til, at den observerede udvikling har vist sig at være mere positiv end de centrale estimater, der er givet for prognoserne.

»Det er vigtigt for os at sige, at vi har taget de her udfaldsrum med, fordi vi eksempelvis var usikre på, hvordan folk ville opføre sig i vinterferien, eller hvordan forårets komme spiller ind på vores adfærd. Det har ganske stor betydning, om vores referencekontakttal var 0,75 eller 0,8.«

»På den måde kan modellerne udvikle sig i forskellige retninger. Ved prognosen omkring åbning af 0.-4.-klasserne var vi nede på et referencekontakttal på 0,7-0,75, og vi kan se, at det betyder enormt meget, når vi taler eksponentiel vækst,« siger Camilla Holten Møller.

Referencekontakttallet er det kendte kontakttal, som Danmark ville have med kendte virusvarianter uden den mere smitsomme mutation.

Det effektive kontakttal er det samlede kontakttal for alle virusvarianter.

Frustreret Per Okkels

Referencegruppen blev imidlertid ikke født helt uden komplikationer.

Der har i dag være afholdt omkring 15 digitale møde i diverse virtuelle videochat-programmer, hvor der somme tider har deltaget op mod 20 personer fra embedsværket udover referencegruppens egne medlemmer.

Jes Søgaard husker, hvordan den daværende departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, var ved at gå ud af sit gode skind på grund af tekniske problemer, når de store Teams-møder skulle afvikles over dårlige videoforbindelser.

»Det er meget store Teams-møder, hvor der ikke mangler talelyst, og i begyndelsen var der virkelig nogle tekniske udfordringer, men siden januar har det kørt godt,« siger han.

Prominente medlemmer fra embedsværket i form af Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, og Tyra Grove Krause, afdelingschef i Statens Serums Institut, deltager også i møderne.

Vurderinger bliver fulgt

Ifølge Jens Lundgren er referencegruppen som koncept vellykket, og gruppens vurderinger er blev fulgt af regeringen.

»Politikken har faktisk flugtet med vores vurderinger, men omvendt har vi heller ikke været så konkrete, så det er ikke sådan, at regeringen er gået én vej, da vi rådede dem til at gå den stik modsatte vej. Det har jeg ikke oplevet,« siger han.

Jes Søgaard stemmer i.

»Det har fungeret forskelligt fra gang til gang. Den rapport, vi lavede i januar, er i det store hele blevet fulgt, og det er positivt, at vi har haft lejlighed til at drøfte den med partiledere eller ordførere fra forskellige partier, for det har været interessant at få deres feedback og kritik,« siger Jes Søgaard.

Hvad er Epidemikommissionen?

Epidemikommissionen, der tidligere hed indsatsgruppen, er nedsat af sundhedsminister Magnus Heunicke (S) efter reglerne i epidemiloven, hvor det fremgår, at epidemikommissionen rådgiver sundhedsministeren og andre ministre om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Kommissionen kan i den forbindelse indstille, at vedkommende minister fastsætter regler i medfør af epidemiloven, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves.

Medlemmer: Departementschef Svend Særkjær (formand), Sundhedsministeriet, afdelingschef Lene Brøndum Jensen, Sundhedsministeriet, erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, departementschef Johan Kristian Legarth, Justitsministeriet, direktør Anette Lykke Petri, Styrelsen for Patientsikkerhed, direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, adm. direktør Henrik Ullum, SSI, rigspolitichef Thorkild Fogde, Rigspolitiet, adm. direktør Kristian Wendelboe, KL, og adm. direktør Adam Wolf, Danske Regioner.

Kilde: Sundhedsministeriet

Læs også:

Kronik: Invitér klinikerne mere med i håndteringen af COVID-19