Ifølge Dagens Medicins kortlægning er der fra marts 2020 til og med udgangen af 2021 brugt minimum knap to mia. kroner på coronarelateret forskning og udvikling i Danmark. Det omfatter både kliniske forsøg, udvikling af devices, opbygning af infrastruktur såsom testkapacitet og regeringens støtte til udvikling af en dansk coronavaccine.
Man skal ikke nødvendigvis forske for forskningens skyld, men fordi det er bidragende og udviklende og skaber innovation
Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin, Rigshospitalet
Langt de fleste af de penge, der gik til klassisk forskning og udvikling, blev uddelt i foråret 2020, og som Dagens Medicin tidligere har beskrevet, blev de bevilget gevaldigt hurtigt og på en måde, der bl.a. betød, at nogle af de sædvanlige kontrolprocedurer blev droppet.
Spørgsmålet er, om det kan have betydet, at nogle projekter fik støtte, som egentlig ikke var så egnede.
»Teoretisk er det, der kan ske, at der er forskningsgrupper, som dybest set ikke har særlig meget at bidrage med, som får drejet en ansøgning om til at handle om COVID, uden at den evner at flytte COVID-forskningen fremad,« siger professor i infektionsmedicin Jens Lundgren, Rigshospitalet.
»Det er den potentielle faldgrube, specielt når midlerne kommer ud så hurtigt.«
Der er da også eksempler fra coronabevillingerne på, at det ikke var alle projekter, som kom i hus.
Tilladt at blive klogere undervejs
Men det behøver ikke nødvendigvis være skidt.
Tema ‘Det store coronaeventyr’
Læs også:
18. marts:Det store coronaeventyr
18. marts:Da landet lukkede ned, åbnede pengekasserne op
18. marts:Novo Nordisk Fonden brød med alle gængse regler og procedurer
25. marts:»Tænk hvis vi kunne lave forskning på den måde hele tiden«
1. april:»Vi har sindssygt meget materiale i fryseren«
»Man skal ikke nødvendigvis forske for forskningens skyld, men fordi det er bidragende og udviklende og skaber innovation. Og hvis forskningen ikke kan det, så skal man måske hellere lade være og bruge ressourcer og energi på noget andet,« siger Jens Lundgren.
»Det er vigtigt at være agil, så man ikke insisterer på, at nu vil jeg køre dette her til ende, hvis enden dybest set er en dead end.«
Der er også eksempler på undersøgelser og forsøg, der måtte skifte fokus undervejs.
Heller ikke det er nødvendigvis et problem – faktisk kan det være udtryk for netop den agilitet, som Jens Lundgren nævner. Det er dog vigtigt at have en god dialog med bevillingsgiverne.
»I større konsortiebevillinger, er der en dialog undervejs med funderen om, hvad man bruger sine midler til. Hos NIH (National Institutes of Health, USA’s offentlige institut for sundhedsforskning, som støtter dele af Jens Lundgrens forskning, red.) kan vi snildt undervejs sige: ‘Det kan godt være, at vi planlagde dette her, men vi synes, vi bør ændre det’,« siger han.
»Det kan man godt, så længe argumenterne er i orden. Det er ikke et problem. Det opfattes tværtimod som en styrke, for heldigvis bliver vi klogere undervejs. Det er til gengæld skidt, hvis man som funder ikke har forståelse for nødvendigheden af agilitet.«
Projekt måtte helt opgives
Alle finansieringskilder har formentlig oplevet den slags, og det gælder også i coronasammenhæng.
»Vi havde en periode i 2020, hvor en række studier, som var ret ambitiøse, ikke kunne gennemføres hen over sommeren, fordi der var for få patienter,« siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
»De blev så gennemført i udlandet, og nogle blev publiceret med negativt udkomme. Det gjaldt endda flere studier, og så ville det være uetisk at fortsætte med at behandle,« siger han.
I sådanne tilfælde stopper forsøget derfor.
Andre af de støttede projekter er kommet til at vare længere end planlagt og har således ikke leveret den her-og-nu viden, som det egentlig var meningen, at de skulle.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen
Sådan har vi gjort
Myndigheder, fonde, foreninger og virksomheder har allokeret store summer til coronarelaterede projekter under COVID-19-pandemien. Men ikke alle har haft til formål at undersøge, hvordan SARS-CoV-2 kunne imødegås eller COVID-19 behandles, ligesom en del ikke kan betegnes som R&D (research and development).
Vi har forsøgt at identificere de forsknings- og udviklingsprojekter, der med rimelighed kan betegnes som sundhedsvidenskabelige blandt bevillinger udmeldt fra foråret 2020 til udgangen af 2021.
Via bevillingsgiverne selv og i enkelte tilfælde presseomtaler har vi udsøgt de projekter, der er rettet mod såvel forebyggelse, diagnosticering og behandling af COVID-19, ligesom vi også har medtaget videngenerering om sundhedsmæssige konsekvenser af sygdommen såsom senfølger og effekten på mental sundhed.
Definitionen er bred og omfatter ikke kun udvikling eller afprøvning af medicin, men også f.eks. adfærdsforskning og udvikling af produkter, beslutningsstøtte eller statistiske modeller. Bevillinger til forudsætningerne for disse aktiviteter – forskningens infrastruktur – er også talt med.
Nogle af finansieringskilderne har givet deres bevillinger til navngivne forskere, andre til institutioner. For overskuelighedens skyld nævner vi alene institutionerne.
Vi har lagt summerne fra både offentlige og private kilder sammen og fundet, at der i perioden er investeret knap to mia. kr. i coronarelateret forskning og udvikling i Danmark.
Beløbet må betegnes som konservativt. Oplysninger om private virksomheders eventuelle coronarelaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter samles ikke i nogen fælles database, og der kan sagtens gemme sig selv store midler i den sektor, som ikke er talt med her.
Ligeledes er det ikke alle regioner, der har opgjort, hvad de har brugt af deres sædvanlige forskningsbudgetter på projekter, som har med coronavirus eller COVID-19 at gøre.
Så kortlægningen er nok omfattende, men ikke fuldstændig. Vi opdaterer gerne, hvis vi får nys om yderligere forskningsmidler, der er gået til bekæmpelse af SARS-CoV-2 og COVID-19.
Dagens Medicins opgørelse over samtlige bidragsydere, modtagere, projekter og beløbsstørrelser kan ses i slutningen af denne artikel.
»Vi har en række, der kører endnu, og som ikke har kunnet afsluttes på grund af for få patienter. Mere end halvdelen af studierne er ikke afrapporteret endnu,« siger Jan Egebjerg.
Og endelig har Lundbeckfonden også oplevet, at nogle få af de støttede projekter helt måtte opgives. Det gælder f.eks. et forsøg, som ellers var særdeles perspektivrigt. Det handlede om, hvordan man kunne forebygge spredning af coronavirus på plejehjem, men projektet blev ikke gennemført, bl.a. fordi forskerne ikke kunne opnå de nødvendige tilladelser fra det videnskabsetiske komitesystem.
»Det var to ting. For det første omfattede forsøget lave doser af hydroxyklorokin. Det var en bekymring også hos os, men da doserne var lave, forlod vi os på, at godkendelserne kunne opnås,« fortæller Jan Egebjerg.
»Kort efter, at bevillingen blev givet, kom så et studie (af hydroxyklorokin mod COVID-19, red.), der viste bivirkninger. Det var godt nok ved meget høje doser, men det har åbenbart været nok til, at godkendelsesmyndighederne har ment, at evidensen for effekt var for lille til, at man ville acceptere risikoen.«
Desuden løb det danske projekt ind i problemer med overhovedet at få adgang til de plejehjem, hvor forsøget skulle udspille sig. Coronanedlukningen blev således en forhindring for coronaforskningen.
De penge, der nåede at blive udbetalt i forbindelse med forsøget, blev tilbagebetalt og gik retur i Lundbeckfondens almindelige kasse.
Accepterer et vist spild
Fonden anser dog ikke tilfældet som et udtryk for, at coronamidlerne blev uddelt for hurtigt og uden om de sædvanlige, langsommere processer, som fonden bruger. For den type problemer er ganske almindelige, også under normale forhold.
»Det er ikke første gang, at livrem og seler-tankegangen gør, at der kommer nogle begrænsninger på det, som forskerne gerne vil. Her gik det bare hurtigere end normalt,« siger Jan Egebjerg.
Fonden regner ikke som sådan med en bestemt spildprocent, men accepterer ganske enkelt, at ikke alle ideer kan gennemføres.
»I hovedparten af ansøgningerne har forskerne ikke tilladelserne, når de søger. Så vi siger, at hvis det er sandsynligt, at de får dem igennem, så giver vi bevillingen. Men vi ser rigtig hyppigt, at selv meget erfarne forskere undervurderer, hvor lang tid det tager, og at der kan opstå komplikationer,« siger han.
»Vi ser f.eks. mange studier, der bliver meget forsinkede, fordi forskerne ikke kan få lov.«
I de tilfælde modificerer forskerne typisk forsøgenes protokoller og ansøger om godkendelserne igen. Og igen. Og igen. Indtil de enten får tilladelserne, eller indser at de må opgive forehavendet.
Hvor der forskes, der spildes
Spørgsmålet er, om spild i forskning overhovedet kan undgås.
Den moralsk-etiske diskussion må så gå på, hvorfor behandlingen af COVID-19 skal være bedre end de sygdomme, som slår mange flere mennesker ihjel
Anders Perner, professor og overlæge, intensivafdelingen, Rigshospitalet
»Der har helt sikkert været noget, der er blevet spildt,« siger professor og overlæge Anders Perner, intensivafdelingen på Rigshospitalet, om coronabevillingerne.
»Men sådan er det også til hverdag. Noget er ok, for der skal være plads til fejlskud. Vi skal kunne teste og være åbne over for nye hypoteser, men der er også ting, der ikke har den rigtige kvalitet,« siger han.
Noget, der i hans optik kunne gavne den overordnede kvalitet, er bedre koordination, helst internationalt. Et eksempel kunne være den rolle, som WHO indtog ved løbende at følge og analysere forskningsresultater vedrørende steroider som mulig behandling af COVID-19. På den måde kunne WHO spotte positive resultater hurtigere, og om evidensen holdt. I det pågældende tilfælde var svaret ja, og WHO kom hurtigt med anbefalinger baseret på den løbende overvågning af forskningsprojekterne.
»Hvis man kunne koordinere på f.eks. EU, nordisk eller WHO niveau, ville det være enormt givtigt,« siger Anders Perner og peger på, at f.eks. antibiotikaresistens ville være et oplagt emne.
»Det er sundhedsvæsenets klimakrise. Vi bruger nu noget, som vi ved, at vi ikke kan give om ti år. Vi bruger det forkert. Vi bruger for meget, og på nogle patienter bruger vi måske endda for lidt, men vi mangler den viden,« siger han om antibiotikaen.
Hvad med lungebetændelse?
En anden kvalitetsbooster ville efter Anders Perners mening være at droppe øremærkede forskningsmidler.
»Alle de steder, hvor der er øremærkede penge, falder kvaliteten af forskningen. Det var meget tydeligt med de penge, der blev afsat til forskning i cannabis. Der var ikke noget cannabisforskningsmiljø, og mange af de penge blev slet ikke brugt,« siger han.
Skal de forskningsprojekter findes, som ifølge en mest-for-flest nyttefilosofi ville være de bedste, burde begrænsningerne væk, mener han.
»Reelt set burde alle midler være sat helt fri, og så de forskere, der scorede bedst på en score over studier, der kunne gennemføres og give værdi, de fik så bevillingerne,« siger han.
Det ville indebære, at forskningen blev intensiveret på de områder, hvor udsigten til helbredsgevinster for flest mulige patienter var størst. Erfaringerne under corona-epidemien viser, hvad en sådan koncentreret indsats kan føre til.
»Vi har gjort fantastiske fremskridt, og vi ved så meget nu. Behandlingen (af COVID-19, red.) er f.eks. meget bedre end ved influenza, lungebetændelse og blodforgiftning, og den moralsk-etiske diskussion må så gå på, hvorfor behandlingen af COVID-19 skal være bedre end de sygdomme, som slår mange flere mennesker ihjel,« siger han.
»Forskerne har leveret det, de skulle, og vi har opskriften på, hvad der skal til. Så vi ville være klar, hvis nogen kom og sagde, at nu gør vi det samme, hvad angår blodforgiftning, lungebetændelse eller influenza. Men det kræver politisk vilje at gøre det.«
Investeringer i dansk COVID-19-relateret forskning 2020-2021
Forskningsprojekter i SARS-CoV-2 i Danmark, der har modtaget offentlige og/eller private bevillinger i perioden marts 2020-december 2021. Beløb i millioner kroner
Giver | Institution | Projekt | Beløb |
|---|
Sundheds- og Ældreministeriet | Bavarian Nordic | ABNCoV2: Udvikling af vaccine i samarbejde med Prevent-nCoV konsortiet | 800,00 |
| Danske Regioner | ENFORCE: Vacciners effekt og sikkerhed på langt sigt | 102,00 |
| | I alt | 902 |
Uddannelses- og Forskningsministeriet/SUM | DTU, SSI, Amager og Hvidovre Hospital samt TATAA Biocenter | COVIDTESTS: Udvikling af nye diagnostiske tests | 13,00 |
| Rigshospitalet og Københavns Universitet | ACTT: Randomiseret studie af behandling af indlagte COVID-19-patienter i Europa | 9,90 |
| Rigshospitalet og Københavns Universitet | Forudsigelse af sygdomsforløb ved brug af kunstig intelligens | 7,35 |
| AUH og Aaarhus Universitet | CoroNAT: Undersøgelse af neutraliserende antistoffer hos SARS-CoV-2 smittede | 6,80 |
| Hvidovre Hospital, Københavns Universitet, Region Hovedstaden og SDU | Konsekvenser af coronavirus for gravide, fødende og deres nyfødte børn | 5,80 |
| Rigshospitalet og Københavns Universitet | Undersøgelse af forekomsten af COVID-19 forløb blandt børn og unge | 5,60 |
| Aarhus Universitet og SDU | COVIPOC: Behandling af COVID-19 med seniacapoc | 5,30 |
| Aalborg Universitet, SSI, Aalborg Universitetshospital og Hvidovre Hospital | Forståelse af smitteveje via sekventering og analyse af coronavirus genomer | 5,00 |
| Aalborg Universitetshospital | Iltbehandling til COVID-19 patienter med livstruende lungesvigt | 5,00 |
| Københavns Universitet | Behandling af COVID-19-patienter med kendte, antivirale midler | 5,00 |
| Sygehus Lillebælt, Syddansk Universitet og Syddansk Universitetshospital | Undersøgelse af antistoffers og immunforsvarets betydning for COVID-19-patienter | 3,45 |
| SSI, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital | ANTI-COVID19: Undersøgelse af antistoffer i COVID-19-patienter | 3,23 |
| DTU, ATE-Adm og OUH | PRESORT: Udvikling af prescreening system for virusinfektion | 3,20 |
| Københavns Universitet | Målrettet behandling af ældre patienter | 1,86 |
| Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet | Udvikling af hurtig og sikker diagnostik | 1,75 |
| Steno Diabetes Center Odense og OUH | Undersøgelse af mulig sammenhæng mellem højere risiko for COVID-19 og hypertension samt diabetes | 1,50 |
| Aalborg Universitet | Udvikling af nødrespirator | 0,97 |
| OUH, SDU og Oxford University Hospital | Lungeultralydskanning til monitorering af indlagte COVID-19-patienter | 0,75 |
| | I alt | 85,5 |
Innovationsfonden | Union Therapeutics, Trial Nation og Bispebjerg Hospital | Uni911: Kliniske studier af niclosamid som behandling af COVID-19 | 14,80 |
| Corti og Region Hovedstaden | AI4COVID: Udvikling af maskinlæringsmodel til identifikation af COVID-19 blandt indringere til Region H's akuttelefon | 6,70 |
| Aarhus Universitet og Symphogen | CoroNAT: Analyse og vurdering af bestemte antistoffers evne til bekæmpelse af SARS-CoV-2 | 5,00 |
| Trial Nation og de fem regioner | COVID19-MITC: Øgning af hospitalernes forskningskapacitet | 4,90 |
| Sundhed.dk, SSI og Syddansk Universitet | Udvikling af early warning system til overvågning af smittespredning | 4,80 |
| Cerebriu, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og Rigshospitalet | Ram-COVID: Udvikling af model til forudsigelse af alvorsgraden af et COVID-sygdomsforløb | 4,70 |
| Amager og Hvidovre Hospital, SDU og Linköping Universitet | Sammenligning og vurdering af politisk indførte tiltag til begrænsning af smittespredning | 4,10 |
| Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Medicin i Aarhus, MedTech Innovation Consortium, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut | Udvikling af app til opsamling af brugerdata bl.a. med det formål at kortlægge smittespredning | 4,00 |
| FIDA Biosystems og Aarhus Universitet | Udvikling og implementering af screeningsundersøgelse til identifikation af molekyler, der hæmmer infektion med coronavirus | 3,80 |
| Liita Care, Aalborg Universitetshospital, SSI og Trial Nation | Tilpasning af saltpartikelinhalator som mulig behandling for COVID-19 | 3,67 |
| Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, BioPorto og Endothel Pharma | Undersøgelse af, om prostacyclin forbedrer lungefunktion hos COVID-19 patienter og derved kan forbedre overlevelsen | 3,00 |
| O2matic og Hvidovre Hospital | Undersøgelse af iltrobots effekt på COVID-19 patienter og smitterisiko | 3,00 |
| Konduto og DTU | Udvikling af værktøj til sporing af smitteoverførsel på hospitaler og plejehjem | 2,80 |
| Københavns Universitet, Radiometer samt Herlev og Gentofte Hospital | Udvikling af algoritme, der kan opdage forværring af symptomer hos COVID-19-patienter | 2,10 |
| Elplatek | Udvikling af kobber-sølv folie, som ikke viderebringer smitte med henblik på stop for smittespredning | 1,60 |
| RUC og Sygehus Lillebælt | Afprøvning af, om diagnosetesten biTEST kan bruges til triage af patienter med COVID-19 | 1,50 |
| Herlev og Gentofte Hospital samt Cortium | Undersøgelse af, om hjerterytmeforstyrrelser er en komplikation til COVID-19, via kontinuerlig EKG-monitorering | 1,30 |
| Region Hovedstaden | Undersøgelse af PEP-fløjters mulige effekt på luftvejssymptomer ved COVID-19 | 1,00 |
| | I alt | 72,80 |
Danmarks Frie Forskningsfond | Aarhus Universitet | Identifikation af immunologiske mønstre, der karakteriserer beskyttende og patologiske reaktioner på SARS-CoV-2 infektion | 2,88 |
| Aarhus Universitet | Udvikling af redskab til tidlig diagnosticering af COVID-19 ved hjælp af blodprøver | 2,78 |
| DTU | Afklaring af, hvilken rolle T-celler spiller for bekæmpelse af infektion med SARS-CoV-2 | 2,70 |
| SSI | Udvikling af model til undersøgelse af, hvordan medfødt immunitet kan aktiveres og opretholdes | 2,59 |
| Københavns Universitet | Produktion af prototyper af vacciner mod COVID-19 ved hjælp af ny fremstillingsmetode | 1,67 |
| DTU | Videngenerering om tiltag til reduktion af smitte | 1,65 |
| Københavns Universitet | Undersøgelse af varianter i specifikke gener hos hhv. kvindelige og mandlige COVID-19 patienter ved hjælp af DNA-sekventering | 1,50 |
| AUH | Undersøgelse af konsekvenserne af social distancering for socialt udsatte grupper | 1,33 |
| Sjællands Universitetshospital | Undersøgelse af mørketallet af COVID-19 smittede blandt danskere over 70 år | 0,76 |
| Københavns Universitet | Deltagelse i international adfærdsforskningsprojekt om COVID-19-tiltag | 0,22 |
| Aarhus Universitet | Undersøgelse af svær overvægts betydning for COVID-19 sygdomsforløb | 0,14 |
| | I alt | 18,2 |
Region Hovedstaden | | | 8,80 |
Region Midtjylland | | | 3,80 |
EU Horizon 2020/Horizon Europe | Københavns Universitet | Prevent-nCoV: Udvikling af vaccine | 0,95 |
| Adaptvac | Prevent-nCoV: Udvikling af vaccine | 11,90 |
| Expres2ion Biotechnologies | Prevent-nCoV: Udvikling af vaccine | 1,20 |
| DTU, SSI og TATAA samt fem udenlandske partnere | Udvikling af diagnostiske tests | 10,30 |
| AUH | Fight-nCoV: Deltagelse i projekt om inhalationsbehandling | 1,10 |
| SSI | CoroNAb: Deltagelse i projekt om antistoffer, der kan blokere virus' infektionsevne | 1,60 |
| | I alt | 27,1 |
Novo Nordisk Fonden 2020 | SSI | Etablering af nationalt testcenter | 250,00 |
| SSI | Udvikling af digital løsning til overvågning af infektioner og smitsomme sygdomme | 10,00 |
| DTU og Aalborg Universitet | Estimering, simulering og regulering til optimale indgreb mod COVID-19 | 5,00 |
| Rigshospitalet | CATCH: Videreudvikling af app, som indsamler data om smitte og lokal hospitalskapacitet | 4,90 |
| Rigshospitalet | Undersøgelse af antistoffer genereret under en COVID-19-infektion | 4,80 |
| Rigshospitalet, DTU og Bispebjerg Hospital | COVID-19 WARD: Udvikling af intelligent, trådløs 24/7-overvågning coronapatienter i højrisikogruppen | 3,90 |
| SSI | Akut national forskningsinfrastruktur med blodprøver til COVID-19 | 3,60 |
| Gentofte Hospital | The effect of antiotensin-converting enzyme inhibition and angiotensin II receptor blockade on the course of acute respiratory distress syndrome in COVID-19 patients | 3,30 |
| Steno Diabetes Center Copenhagen, Herlev og Gentofte Hospital samt Hvidovre Hospital | GLYCOVID-19: Påvisning af COVID-19s påvirkning af hjertets pumpefunktion og blodets koagulationsevne på forskellige blodsukkerniveauer | 3,00 |
| Københavns Universitet og Region Hovedstaden | Pro--LUNG-COVID-trial: Effekt af hydroxychloroquin og azithromycin på indlagte lungesyge med COVID-19 | 2,20 |
| AUH | NOVO COVID-19: Undersøgelse af COVID-19 på fødende og nyfødte | 1,95 |
| Københavns Universitet, Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | ECHOVID-19: Klinisk studie bl.a. om ultralyd af lungerne til forudsigelse af højrisikopatienters risiko for akut forværring | 1,80 |
| Region Hovedstadens Akutberedskab | Fast-Track implementation of advanced web-based self-triage and assessment chatbot for COVID-19 | 1,50 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Biomarkører til risikovurdering af patienter med COVID-19 - interregionalt biobank-projekt | 1,38 |
| OUH | Afdækning af smitterisiko hos COVID-19 raskmeldte og afdøde | 1,30 |
| Rigshospitalet | Applied AI for real-time risk assessment of patients with COVID-19 | 1,20 |
| Nordsjællands Hospital | Remote glucose monitoring of patientes isolated during the COVID-19 pandemic | 1,10 |
| AUH, Psykiatrien | Mental health consequences of the COVID-19 pandemic | 1,00 |
| Psykiatrisk Center København | Monitorering af udbredelsen af COVID-19 i udsatte grupper | 1,00 |
| Regionshospital Nordjylland | Evaluating the prevalence and burden of rectal SARS-CoV-2 shedding in the Danish population | 0,95 |
| Steno Diabetes Center Copenhagen | Can cardio-renal benefits of new glucose lowering agents mitigate the excess risk associated with COVID-19 infection in type 2 diabetes? | 0,79 |
| Færøernes gen-biobank | Akut national forskningsinfrastruktur med blod, vævsprøver og data vedr. COVID-19 på Færøerne | 0,61 |
| Datalogisk Institut ved Københavns Universitet | Applied AI on COVID-19 imaging for risk assessment | 0,61 |
| Hvidovre Hospital | Safety of hydroxychloroquine and azithromycin treatment in COVID-19 patients (tillægsprojekt til 'Proaktiv beskyttelse af lungesyge med-COVID') | 0,43 |
| Psykiatrifonden | Rådgivning og information af psykisk sårbare vedr. coronavirus samt videngenerering om samme | 0,40 |
| Rigshospitalet og Københavns Universitet | Psykologiske konsekvenser af COVID-19 hos patienter og pårørende i Danmark | 0,38 |
| | I alt | 307,1 |
Novo Nordisk Fonden 2021 | AUH | Long term study of cellular and humoral immunity | 19,80 |
| Aarhus Universitet | Multidisciplinary systematic investigation and experimental treatment of long term COVID-19 | 10,00 |
| Aarhus Universitet | Exploring the role of host immunogenetics in susceptibility to severe COVID-19 to identify novel targets for prevention and treatment | 10,00 |
| Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet | Incidence and characterisation of persistent pain in COVID-19 survivors | 8,00 |
| Københavns Universitet | COVID-19 and global mental health | 7,50 |
| Rigshospitalet | Long term cognitive, neurological and mental health burden after COVID-19 | 7,30 |
| Rigshospitalet | SARS-CoV-2 in saliva, oropharyngeal and nasopharyngeal specimens | 5,80 |
| Københavns Universitet | Long term health consequences of COVID-19 among migrants and ethnic minorities | 5,30 |
| SSI | Long term consequences of COVID-19 in patients with immune-mediated inflammatory diseases | 3,20 |
| Hvidovre Hospital | Comprehensive profiling of maternal and infant immunity and antibody repertoires in the context of SARS-CoV-2 infections in pregnancy | 1,97 |
| Herlev og Gentofte Hospital | Cooperative model for collaboration between COVID-19 population surveys | 1,80 |
| Aarhus Universitet | Navigating chronic uncertainty - test practices and decision-making during COVID-19 | 1,40 |
| Steno Diabetes Center Sjælland | COVIDCAN: Correlation between COVID-19 severity and cardiovascular autonomic neuropathy | 0,50 |
| Aalborg Universitet | Telehealth beyond COVID-19 | 0,50 |
| | I alt | 83,1 |
Lundbeckfonden | Amager og Hvidovre Hospital | CREDID-COVID19: Kliniske forsøg med eksisterende midler som mulige behandlinger for COVID-19 | 5,00 |
| Rigshospitalet | Forekomst af SARS-CoV-2 antistoffer hos danske og svenske FALCK-ansatte | 5,00 |
| AUH og Aarhus Universitet | Klinisk studie af effekten af Comostat Mesilitate på COVID-19 | 5,00 |
| Bispebjerg Hospital | Klinisk studie af IL-6 receptorhæmmeres effekt på COVID-19-patienter | 3,90 |
| Københavns Universitet og Retsmedicinsk Institut | Dybdegående undersøgelse af patienter, der er døde af COVID-19 | 2,50 |
| Roskilde Universitet, SSI og Nordsjællands Hospital | Undersøgelse af tilstedeværelsen af antistoffer mod SARS-CoV-2 mhp vurdering af immunitet | 2,00 |
| Herlev Hospital | Undersøgelse af smitte og immunisering af hospitalsansatte | 2,00 |
| OUH | Forebyggelse af coronavirus hos plejehjemsbeboere | 1,90 |
| SSI | Udskillelsesvarighed af infektiøst SARS-CoV-2 og korrelation til klinik og serologisk respons | 1,00 |
| Københavns Universitet | Undersøgelse af neurologiske og psykiatriske komplikationer ved COVID-19 | 1,00 |
| Bispebjerg Hospital | Metode til at modgå muskeltab i COVID-19-patienter | 1,00 |
| Færøernes Sygehusvæsen | Opsporing af COVID-19 og identifikation af mørketal på Færøerne | 0,80 |
| Københavns Universitet | Lungernes akutte immunrespons hos kritisk syge patienter med SARS-CoV-2 infektion | 0,80 |
| AUH | Tilstedeværelsen og dødeligheden i COVID-19 patienter med akutte neurologiske symptomer | 0,78 |
| Københavns Universitet | COSMO: Dansk deltagelse i international undersøgelse af befolkningernes adfærd i forhold til offentlige myndigheders udmeldinger | 0,50 |
| Rigshospitalet | Undersøgelse af en COVID-19 infektions betydning for reumatologiske patienter | 0,50 |
| SSI | Undersøgelse af risikoen for COVID-19 blandt patienter med inflammatoriske sygdomme | 0,43 |
| Bispebjerg Hospital | Brug af C-reactive protein analyse i patienter med COVID-19 | 0,37 |
| | I alt | 34,5 |
Carlsbergfondet | Københavns Universitet, Aarhus Universitet, SSI og Region Hovedstaden | Udvikling af metoder til diagnostik, behandling og forebyggelse af SARS-CoV-2 infektioner | 25,00 |
| Aaahus Universitet | HOPE : Forskning i social adfærd under pandemien | 25,00 |
| Roskilde Universitet | Udviling af matematiske pandemimodeller | 10,00 |
| University California, San Diego | Exploring the role of heparanase in the infection and spread of SARS-CoV-2 | 0,82 |
| University of California, San Diego | Identification of the Heparan Sulfate Binding Site in SARS-CoV-2 | 0,70 |
| Aarhus Universitet | IFN-λs mulige effekt mod COVID-19 | 0,19 |
| Aarhus Universitet | HOPE tillægsbevilling til dag-til-dag indsamling af data i forbindelse med genåbning af samfundet | 2,40 |
| | I alt | 64,1 |
Nordeafonden | Rigshospitalet | Gravides livsstil og mentale sundhed | 0,50 |
Sallingfondene | Rigshospitalet | Undersøgelse af ansigtsmaskers beskyttelse i det offentlige rum | 5,00 |
Augustinusfonden | WeShelter | Undersøgelse af COVID-19 erfaringer og trivsel blandt hjemløse beboere på herberger | 0,24 |
| AUH | Undersøgelse af Covid-19-vaccination ved nyretransplantation | 0,60 |
| | I alt | 0,84 |
Kræftens Bekæmpelse | OUH | Corona blandt patienter med blodsygdomme, primært kræft | 0,15 |
| AUH | Hvordan har Covid-19 påvirket kræftbehandlingen i Danmark | 0,63 |
| DTU | Afdækning af SARS-CoV-2 immunitet hos patienter med hæmatologisk cancer | 1,40 |
| | I alt | 2,2 |
Bavarian Nordic ABNCoV2 | | ABNCoV2 vaccine | 230,00 |
Union Therapeutics | | UNI911- niclosamid som behandling mod COVID-19 | 100,00 |
Endothel Pharma | | Undersøgelse af prostacyklin som behandling mod COVID-19 | 0,15 |
O2matic | | Iltrobot: automatisk ilttilførsel til COVID-19-patienter | 3,00 |
Konduto (sani-nudge) | | Algoritme til opsporing af smitte | 1,00 |
AMEQC | | Sugeskærm som værnemiddel til sundhedsansatte | 0,05 |
Voss Industry | | Effekten af UVC lys overfor virus | 0,58 |
Cryos | | Undersøgelse af COVID-19's effekt på sæd | 0,25 |
I alt samlede investeringer i coronarelateret forskning 2020-2021: | | | 1.950 |
Del artiklen: