Det store coronaeventyr

Samlet er der i Danmark brugt mindst i omegnen af to mia. kr. på coronarelateret forskning og udvikling målt fra marts 2020 og frem til udgangen af 2021. Det viser en kortlægning, som Dagens Medicin har foretaget.

Det er ganske mange penge. Beløbet svarer til ca. ti pct. af det offentlige forskningsbudget – inden for alle mulige emner, ikke kun sundhed og sygdom – i finansloven for 2022.

Selve allokeringsprocessen var ekstraordinær.

Stort set samtidig med at regeringen lukkede Danmark ned i marts 2020, lukkede den op for uddelingen af forskningsmidler til coronaformål.

Læs også:

Da landet lukkede ned, åbnede pengekasserne op

Novo Nordisk Fonden brød med alle gængse regler og procedurer

Helt usædvanligt tilflød der forsknings- og udviklingsmiljøerne bevillinger direkte fra både Sundheds- og Ældreministeriet, som det hed dengang, og Uddannelses- og Forskningsministeriet, ligesom der kom øremærket finansiering via de sædvanlige offentlige kanaler: Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond.

Også Danmarks mægtige private fonde – både de sundhedsrelaterede og en række andre – gravede dybt i reserverne og fandt million på million, som blev hevet frem og brugt til coronaprojekter.

Alt sammen i løbet af nogle få, hektiske uger i foråret 2020.

Året efter kom så den allerstørste enkelt-tildeling til området, regeringens storsatsning på en danskudviklet coronavaccine, ligesom en enkelt fond etablerede en coronapulje for 2021.

‘Én gang i livet’

Forskerne havde aldrig været ude for noget lignende.

»Det var en én gang i livet-oplevelse,« siger Henriette Svarre Nielsen, klinisk professor og overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

»Normalt får man sindssygt mange afslag. Men her kom der hurtige penge og hurtige tilladelser.«

Det bekræftes af regeringen.

»(Der) blev i vurderingen af projekterne lagt vægt på, at forskningsprojekterne kunne blive sat i gang med det samme. Dermed kunne potentielt værdifulde forskningsresultater komme borgere, sundhedsvæsen og hele samfundet til gavn hurtigst muligt,« som Sundhedsministeriet skriver i en mail til Dagens Medicin.

I Innovationsfondens tilfælde betød hastigheden, at de sædvanlige, officielle procedurer blev tilsidesat, hvilket senere førte til kras kritik fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

De private fonde, som selv kan bestemme deres procedurer, droppede også deres almindelige uddelingsprincipper.

»Det var vigtigt for os, at ansøgerne fik hurtigt svar, så vi undlod den sædvanlige eksterne ekspertbedømmelse af ansøgningerne,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, senior vice president i Novo Nordisk Fonden.

Hvad fik vi for pengene?

Gav pengeregnen over forskerne så pote?

Professor i infektionssygdomme Jens Lundgren, Rigshospitalet, svarer kategorisk ja på det spørgsmål:

»Forskningsmæssigt har det været en enormt stor succes. Helt objektivt har det fostret kvalitet, innovation og nytænkning,« siger han.

Forskningsmæssigt har det været en enormt stor succes. Helt objektivt har det fostret kvalitet, innovation og nytænkning

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Rigshospitalet

»Vi har fået en ny forståelse, en ny indsigt i noget, vi ikke vidste særlig meget om.«

I dag er der test, der med en høj grad af sikkerhed kan konstatere tilstedeværelsen af virus. Der er adskillige vacciner på markedet og flere på vej, og det samme gælder behandlinger af den sygdom, som virusset forårsager, COVID-19.

Alt sammen har bidraget til, at både Danmark og andre lande har kunnet slække på de tidligere ret så skrappe regler vedrørende f.eks. forsamlinger, rejser og brug af mundbind.

Prisen for corona

Den ekstraordinære forskningsindsats for at hamle op med SARS-CoV-2 og COVID-19 skete overvejende på basis af nye midler, som bevillingsgiverne fandt i deres gemmer.

Alligevel blev andre områder i det mindste for en tid underprioriteret.

Nogle forskningsprojekter inden for andre områder måtte f.eks. sættes på standby, fordi hele landet ganske enkelt lukkede ned. Andre skiftede fokus.

F.eks. bad Poul Due Jensens Fond – også kaldet Grundfosfonden – sine bevillingsmodtagere om at ændre deres projekters fokus, så de havde bekæmpelse af coronavirus for øje, hvis det på nogen måde var relevant.

Regionerne har også i et vis omfang brugt af deres sædvanlige forskningsbudgetter til coronaforskning, som nødvendigvis må have betydet, at andre forskningsområder blev nedprioriteret.

Dagens Medicin vil i den kommende tid bringe en række artikler om denne helt unikke periode i dansk forskning. Vi kommer til at beskæftige os med både coronaforskningen, dens resultater og dens pris.

Serien starter i dag med kortlægningen af de knap to mia. kr., der som minimum er brugt i Danmark på forskning og udvikling i SARS-CoV-2 og COVID-19.