Danske intensivafdelinger modstod presset fra COVID-19

Til trods for den ekstraordinære situation, COVID-19 bragte det danske sundhedsvæsen i sidste forår, ændrede det kun marginalt på intensivafdelingernes evne til at leve op til kvaliteten af centrale målepunkter.

Det viser den netop publicerede årsrapport for Dansk Intensiv Database, der blandt andet også viser, at der er overraskende stor forskel i dødelighed på regionalt niveau. Rapporten omhandler patientforløb for perioden 1. december 2019 til 30. november 2020 og er baseret på næsten 25.000 indlæggelser på landets intensivafdelinger.

Læs også:

OUH holdt dødeligheden blandt COVID-19-patienter i respirator på et lavt niveau

RKKP-direktør: »Pandemien har tydeliggjort behovet for nye datamålepunkter«

Målt på tre centrale indikatorer: overflytning af patienter på grund af kapacitetsproblemer, udskrivelser om aftenen og natten, samt genindlæggelser inden for 48 timer, er målopfyldelsen generelt på omtrent samme niveau som de forudgående år.

Det er formanden for databasens styregruppe, overlæge Steffen Christensen fra Aarhus Universitetshospital, tilfreds med.

»Generelt har vi ikke haft kapacitetsproblemer, som har truet kvaliteten af vores ydelser. Kapaciteten på landets intensivafdelinger har overordnet set været tilstrækkelig til også at kunne modstå presset fra COVID-19,« siger han.

Resultaterne fra databasen giver dog ikke mulighed for at måle på, om kapaciteten på enkelte afdelinger har været under særligt stort pres i kortere perioder.

Kapaciteten på landets intensivafdelinger har overordnet set været tilstrækkelig til også at kunne modstå presset fra COVID-19

Steffen Christensen, overlæge Aarhus Universitetshospital og formand for styregruppen bag Dansk Intensiv Database

»Vi kan ikke måle på kortere intervaller, men vi ved, at nogle afdelinger i områder med et stort antal COVID-19-patienter i en periode i foråret 2020 havde kapacitetsproblemer og derfor kortvarigt havde et større behov for at overflytte patienter til andre afdelinger,« siger Steffen Christensen.

Database opgør intensivkapacitet

Da COVID-19 ramte Danmark i foråret 2020, gik der nogen tid med at identificere intensivkapaciteten i landet, målt som antal senge og/eller antal respiratorer. Det vanskeliggjorde beregningerne af de forskellige modeller for nedlukning.

Sammen med Dansk COVID Database, som afdelingslæge Nicolai Haase fra Rigshospitalet står for, indførte Dansk Intensiv Database derfor en fortløbende dataindsamling af, hvor mange intensivpladser hvert sygehus har, samt hvor stor en andel af disse pladser, der er optaget af patienter med og uden COVID-19.

»Det er data, som sikrer os et løbende, hurtigt overblik fremover. Pandemiens begyndelse i foråret 2020 faldt tidsmæssigt sammen med omlægningen til den nyeste version af Landspatientregistret, LPR 3. Derfor var det på daværende tidspunkt ikke muligt at få valide dataudtræk fra Landspatientregisteret til Dansk Intensiv Database. Så havde vi ikke haft Dansk COVID Database, kunne vi ikke have valideret vores data,« siger Steffen Christensen.

Nye indikatorer hurtigt på plads

COVID-19-pandemien betød, at der opstod et relativt akut behov for at kunne måle behandlingskvaliteten for netop COVID-patienter. Databasen fik derfor på kort tid omstillet sig til den nye situation ved at få udviklet og ibrugtaget en række nye indikatorer, som kun målte direkte på COVID-19-patienter.

»Vi så billederne fra norditalienske intensivafdelinger, der var ved at segne under presset af et voldsomt stort antal indlæggelser af svært syge COVID-19-patienter. Vores bekymring var, om det samme ville ske i Danmark,« siger Steffen Christensen og fortsætter:

»I løbet af marts 2020 kom den første bølge af COVID-19-indlæggelser på intensivafdelingerne, og antallet steg hurtigt. Allerede da ønskede vi at have data for den daglige kapacitet, og som database kunne dokumentere, hvordan kvaliteten af behandlingerne har været«.

Første problem var netop, at LPR3 ikke kunne levere data, hvorfor samarbejdet med Dansk COVID Database blev centralt. Styregruppen for databasen gik sammen med Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) i gang med at udvikle et sæt nye indikatorer.

»I løbet af 14 dage havde vi udviklet indikatorerne. Sundhedsdatastyrelsen gav tilladelse til at lave de nødvendige dataudtræk, og medio april kunne vi starte på at bruge de nye indikatorer,« siger Steffen Christensen.

Fald i respiratorbehandling

Indikatorerne for COVID-19-patienter måler for det første, hvor stor en andel af alle patienter diagnosticeret med COVID-19 på det pågældende sygehus, der bliver indlagt på intensivafdeling, for det andet hvor stor en andel af disse patienter, der bliver sat i respiratorbehandling, og for det tredje hvor stor dødeligheden med og uden brug af respiratorbehandling har været.

Årsrapporten fremhæver, at der under hele pandemien har været ‘en tæt kommunikation mellem kliniske miljøer i alle regioner, og der har ikke været rapporteret væsentlige forskelle i daglig klinisk håndtering af kritisk syge COVID-patienter’.

Målt på andelen af COVID-19-patienter, der indlægges på intensivafdeling, er forskellene mellem regionerne små, hvilket databasens styregruppe tolker som et udtryk for, at de generelle visitationsregler formodentlig har været ens.

Andelen af COVID-19-patienter, der fik respiratorbehandling, varierer på regionalt niveau fra 50 til 76 pct., men styregruppen pointerer, at det er usikkert, hvilket betydning forskellene har for behandlingsresultaterne.

Vi så billederne fra norditalienske intensivafdelinger, der var ved at segne under presset af et voldsomt stort antal indlæggelser af svært syge COVID-19-patienter. Vores bekymring var, om det samme ville ske i Danmark

Steffen Christensen, overlæge Aarhus Universitetshospital og formand for styregruppen bag Dansk Intensiv Database

»Da den første bølge af COVID-19-patienter kom, var der også internationalt diskussion om, hvorvidt patienterne skulle have iltterapi i længere tid, inden de kom i respirator. Efterfølgende har vi fået flere erfaringer, og har bl.a. lært, at non-invasiv behandling med high-flow iltterapi har givet gode resultater. Derfor kan vi se, at andelen af COVID-19-patienter, der kommer i respirator nu, er faldet i forhold til første bølge af patienter,« siger Steffen Christensen.

Overraskende forskel i dødelighed

Årsrapporten viser også en relativt stor regional spredning i dødeligheden blandt de COVID-19-patienter, der fik respiratorbehandling. På landsplan døde 35,1 pct. af disse patienter, mens andelen i regionerne varierede fra 11,4 pct. i Region Syddanmark til 43,1 pct. i Region Hovedstaden.

Dødeligheden på landsplan er på niveau med – eller lidt lavere – end sammenlignelige lande, men ‘det er for styregruppen overraskende, at der er så stor forskel i dødelighed mellem regionerne’, fremgår det af årsrapporten.

Steffen Christensen gør opmærksom på, at data primært er baseret på patienter fra den første COVID-19-bølge i foråret 2020.

»Det relativt lave antal patienter på de enkelte afdelinger giver usikkerhed om beregningerne. Vi kan ikke på baggrund af de nuværende data sige, om forskellene i dødelighed mellem regionerne er et sikkert signal. Når vi har de endelige data for patienterne fra anden bølge, vil vi formodentlig kunne sige det med større sikkerhed,« siger Steffen Christensen.

»Omvendt kan vi heller ikke med sikkerhed afvise, at årsagen kan være forskelle i klinisk praksis. Under alle omstændigheder er det et område, som bør følges tæt – især med tanke på at ruste os bedst muligt til en kommende tredje sygdomsbølge,« siger Steffen Christensen.

Dobbelt så mange indlæggelser på intensiv i 2. bølge af pandemien

Mens Dansk Intensiv Database omfatter COVID-19-patienter, der har været indlagt på hospital frem til udgangen af november 2020, medtager Dansk Intensiv COVID-19 rapport patienter indlagt frem til 2. april 2021, og dermed også alle patienter i den såkaldte 2. bølge af pandemien. Intensivlæger fra samtlige regioner er medforfattere til rapporten, og arbejdet er koordineret af afdelingslæge Nicolai Haase fra Rigshospitalet.

• I alt har 1.193 danskere været indlagt med COVID-19 på danske intensivafdelinger frem til 2. april i år, svarende til 9 pct. af alle hospitalsindlagte patienter med COVID-19. De fordeler sig på 326 indlæggelser i 1. bølge (til og med 19. maj 2020) og 659 patienter i 2. bølge (1. november 2020 til 28. februar 2021).

• Intensivpatienter med COVID-19 er i gennemsnit 68 år, og to tredjedele er mænd.

• Intensivpatienternes hyppigste kroniske sygdomme er forhøjet blodtryk (55 pct.), diabetes (24 pct.), kroniske sygdomme i hjertet (16 pct.), lunger (19 pct.) og nyrer (16 pct.). Hver fjerde indlagte havde ingen kronisk sygdom.

• Under 2. bølge af pandemien blev seks ud af ti intensivpatienter med COVID-19 behandlet med respirator og hver ottende med dialyse. Det er langt færre end under 1. bølge, hvor andelene var henholdsvis otte ud af ti i respirator, og hver fjerde med dialyse.

• Under 1. bølge var den gennemsnitlige indlæggelsestid på intensivafdeling 13 dage, hvilket faldt til 10 dage under 2. bølge. Hver fjerde patient var indlagt på intensiv i tre uger eller mere.

• Dødeligheden var under begge pandemibølger ca. 38 pct. Patienterne under 2. bølge var muligvis mere syge, da de almindelige hospitalsafdelinger varetog behandlingen af en større andel af de indlagte patienter.

• Intensivpatienter med høj alder og flere kroniske sygdomme var i størst risiko for at dø. Især kronisk nyresygdom og hjertesvigt havde betydning.

• Dødeligheden i Danmark er fortsat lav i forhold til andre lande med større forekomst af COVID-19, når man tager højde for den højere gennemsnitsalder blandt patienterne i Danmark.

• Antal indlagte på intensivafdelingerne aftog først ca. en måned efter, at smittetrykket havde toppet under 2. bølge af pandemien. Det tager derfor betydelig tid for intensivafdelingerne at vende tilbage til mere normal drift efter en periode med belastning.

(Kilde: Dansk Intensiv COVID-19 rapport, 8. april 2021)