Dansk studie slår fast: Hydroxyklorokin i normale doser er hverken godt eller skidt for COVID-19-patienter

Dansk forskning viser, at behandling med hydroxyklorokin hverken gør noget godt eller skidt noget for patienter, som er hospitalsindlagte med COVID-19.

På den måde lukker det danske forsøg den debat, som har raset siden foråret sidste år, hvor hydroxyklorokin først blev hyldet som et vidundermiddel i kampen mod pandemien, men derefter blev sat i skammekrogen af alverdens sundhedsmyndigheder.

Det her studie slår fast, at der nu ikke er grund til at tale mere om hydroxyklorokin som behandling til patienter med COVID-19. Det er et vigtigt budskab, for der er stadig mange, som enten hylder eller forkaster lægemidlet

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge på Herlev Gentofte Hospital og professor i lungemedicin ved Københavns Universitet

»Det her studie slår fast, at der nu ikke er grund til at tale mere om hydroxyklorokin som behandling til patienter med COVID-19. Det er et vigtigt budskab, for der er stadig mange, som enten hylder eller forkaster lægemidlet, men der er ingen grund til hverken det ene eller det andet. Det står helt fast nu,« forklarer manden bag det nye studie, Jens-Ulrik Stæhr Jensen, som er overlæge på Herlev Gentofte Hospital og professor i lungemedicin ved Københavns Universitet.

Forskningen, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden og er udgående fra Dansk Lungeforsker Netværk (COPTRIN), er offentliggjort i European Respiratory Journal.

Fra helt til skurk

Baggrunden for studiet er den store virak, der har været om hydroxyklorokin som behandling til patienter med COVID-19.

Først blev midlet hyldet som et vidundermiddel, men kliniske data kunne ikke understøtte, at det havde en gavnlig effekt på patienterne.

Senere hen viste et berygtet studie, at behandling med hydroxyklorokin var decideret farlig og ledte til overdødelighed, men data i det studie var fabrikerede.

Konsekvensen af det fabrikerede studie blev dog, at mange kliniske forsøg med hydroxyklorokin, inklusiv det danske, blev sat på pause.

I langt de fleste studier med hydroxyklorokin havde lægerne behandlet patienter med doser, der er to til fem gange højere end det anbefalede. Det er klart, at det ikke er sundt at få så meget medicin

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge på Herlev Gentofte Hospital og professor i lungemedicin ved Københavns Universitet

Da pausen endelig var ovre, var der kun så få patienter indlagt med COVID-19, at det ikke var muligt at rekruttere det nødvendige antal patienter, før anden bølge ramte os.

»Da vi endelig havde patienter nok i forsøget til at lave en interim-analyse, var resultaterne meget neutrale, og den eksterne data- og sikkerhedsovervågningskomité anbefalede os derfor at stoppe forsøget, fordi det ikke gav mening at fortsætte det. Det er data fra den interim-analyse, som vi nu publicerer,« forklarer Jens-Ulrik Stæhr Jensen

117 patienter med i forsøg

De publicerede data er fra behandling af 117 patienter med COVID-19, hvoraf halvdelen blev behandlet med en kombination af hydroxyklorokin og azithromycin.

Gennemsnitsalderen var 65 år, det gennemsnitlige BMI var 27, fem pct. var aktive rygere, 22 pct. havde astma, ni pct. havde KOL, 12 pct. havde diabetes, og 60 pct. havde under indlæggelsen behov for ilt.

Tidligere studier i forbindelse med SARS havde vist, at hydroxyklorokin kunne hæmme coronavirus’ livscyklus ved at hæve pH i cellerne, mens azithromycin kan dæmpe immunreaktionen i lungerne og stabilisere lungeinflammation.

I studiet gav lægerne patienterne de anbefalede doser af begge midler fremfor at øge doserne, som det er blevet gjort i andre forsøg.

»I langt de fleste studier med hydroxyklorokin havde lægerne behandlet patienter med doser, der er to til fem gange højere end det anbefalede. Det er klart, at det ikke er sundt at få så meget medicin,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Behov for solide data

Resultatet af forsøget viser, at hydroxyklorokin i kombination med azithromycin ikke gavnede patienterne i forhold til endepunktet, som var en kombination af tid i live og udskrivelse.

Indlæggelsestiden for begge grupper var fem dage, og der var ingen statistisk signifikant forskel.

Patienter i behandling med de to lægemidler oplevede heller ikke overdødelighed sammenlignet med kontrolgruppen.

Under pandemier er der mere end nogensinde behov for solide data, som vi præsenterer her. Verdenssamfundet bør reflektere over denne historie og fremover stole mere på det højtudviklede sikkerheds-setup, der kører, når man laver randomiserede studier

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge på Herlev Gentofte Hospital og professor i lungemedicin ved Københavns Universitet

Selvom resultatet hverken understøtter den hydroxyklorokin-skeptiske fløj eller dem, der fortsat betragter midlet som et vidundermiddel, er det stadig et vigtigt resultat, forklarer Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Han fortæller, at der i pandemiens begyndelse blev truffet mange hurtige og ikke altid rigtige beslutninger blandt verdens sundhedsmyndigheder på baggrund af et løst datagrundlag.

Det gælder både i forhold til først at give hydroxyklorokin betinget godkendelse til behandling af COVID-19 for senere hen helt at forbyde det – også i kliniske forsøg.

»Under pandemier er der mere end nogensinde behov for solide data, som vi præsenterer her. Verdenssamfundet bør reflektere over denne historie og fremover stole mere på det højtudviklede sikkerheds-setup, der kører, når man laver randomiserede studier. På den måde kan vi som forskere levere hurtige, sikre og præcise svar på presserende spørgsmål,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.