Da landet lukkede ned, åbnede pengekasserne op

Knap to mia. kr. Mindst.

Så meget har Danmark brugt på coronarelateret forskning, udvikling og til dels investering fra foråret 2020 til udgangen af 2021.

Det viser en kortlægning af bevillinger fra ministerier, fonde og i det omfang, det har været muligt, også EU, regionerne samt enkelte virksomheder, som Dagens Medicin har lavet. Se hele opgørelsen i bunden af denne artikel.

Hovedsagelig var der tale om ekstra penge, så coronaforskningen ikke gik ud over de sædvanlige uddelinger.

Bevillingerne dalede ned over forskerne især i den allerførste tid, efter at det efterhånden var gået op for sundhedsprofessionelle i Danmark, at det såkaldte kinesiske virus for det første nok havde tænkt sig at dukke op også her i landet, og for det andet var en ukendt størrelse, der faktisk kunne forårsage en farlig sygdom. Det tog sin tid.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fejlskønnede – skulle det vise sig – udviklingen ved 22. januar 2020 at vurdere, at ‘der er meget lille sandsynlighed for, at sygdommen kommer til Danmark’.

Godt en uge senere, 30. januar, ophøjede WHO coronavirusset til at udgøre en global nødsituation.

Knap en måned senere – 25. februar – vurderede Sundhedsstyrelsen nu, at der var ‘moderat risiko for, at vi i Danmark kommer til at se COVID-19 tilfælde’.

Det skulle vise sig – igen – at være skudt totalt forbi skiven. Måske nærmest ønsketænkning. To dage senere blev den første dansker testet positiv for COVID-19.

Læs også:

Det store coronaeventyr

Novo Nordisk Fonden brød med alle gængse regler og procedurer

Nu forventede Sundhedsstyrelsen flere tilfælde af sygdommen, og herfra steg antallet af myndighedernes advarsler, rejsevejledninger og andre former for rådgivning hastigt, og 11. marts 2020 lukkede og slukkede regeringen som bekendt for Danmark.

Situationens alvor var ikke blot gået op for politikere og embedsværk, men også for de mennesker, der har indflydelse på finansiering af forskning og udvikling her til lands.

En uge og en dag efter nedlukningen, nemlig 19. marts, meldte Carlsbergfondet sine første coronabevillinger ud. Få dage senere fulgte Novo Nordisk Fonden trop, og det samme gjorde ministerierne med den første støtteordning til coronarelaterede projekter.

Siden kom yderligere bevillinger til, også fra andre kilder.

Ministerier i gavehumør

Den største bidragyder til de mindst to mia. kr. i forsknings- og udviklingsmidler er med afstand ministerierne. Både Sundheds- og Ældreministeriet – efter en omrokering nu alene Sundhedsministeriet – samt Uddannelses- og Forskningsministeriet allokerede hurtigt midler til området. Og som noget helt usædvanligt skete det for en del af bevillingernes vedkommende direkte til forskerne og dermed uden om de normale kanaler, dvs. Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond.

En så usædvanlig fremgangsmåde er et tegn på, hvor ekstraordinær de bevilgende instanser anså situationen for at være.

Det har ikke været muligt at tale med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om de første måneders tildeling af midler, men ministeriet skriver i en mail, at ‘det var afgørende for regeringen at handle hurtigt’.

Og videre om selve processen:

»Derfor blev der i vurderingen af projekterne lagt vægt på, at forskningsprojekterne kunne blive sat i gang med det samme. Dermed kunne potentielt værdifulde forskningsresultater komme borgere, sundhedsvæsen og hele samfundet til gavn hurtigst muligt.«

Hvem bestemmer?

Den ministerielle hurtighed blev realiseret via en særlig procedure, hvor dekanerne fra de fire sundhedsvidenskabelige fakulteter, prorektoren for DTU og den faglige direktør for Statens Serum Institut blev bedt om at indhente forslag til coronarelaterede forskningsprojekter fra folk på deres egne institutioner.

Alle forslagene skulle indsendes til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, hvor udvælgelsesprocessen blev foretaget ‘i tæt kontakt med hospitalerne’, som ministeriet skriver.

Dekanerne og prorektoren blev også bedt om at komme med forslag til, hvilke projekter de mente burde støttes.

Derefter blev Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed bedt om at forholde sig til relevansen af ansøgningerne, mens den endelige beslutning om, hvilke projekter der skulle støttes, blev taget af uddannelses- og forskningsministeren samt sundheds- og ældreministeren i fællesskab.

Processen endte bl.a. med knap 10 mio. kr. til ACTT, et randomiseret studie af behandling af indlagte patienter med COVID-19 i Europa. ACTT skulle vise sig at blive en slags forløber for et langt større projekt med amerikansk finansiering koordineret fra Danmark, men med samme behandlingsfokus.

Et andet stort beløb – 13 mio. kr. – gik til udvikling af diagnostiske tests. Derudover blev en lang række specifikke projekter støttet med mindre beløb.

Det haster!

Men ikke nok med det. De almindelige kanaler, som normalt anvendes ved offentlige forsknings- og udviklingspenge, gik også i corona-mode.

Både Danmarks Innovationsfond og Danmarks Frie Forskningsfond støttede coronaprojekter med hhv. 75 og 18 mio. kr. Enkelte af især Innovationsfondens projekter kan dog ikke siges at være ‘sundhedsvidenskabelige’.

Men hvordan kan en så intens indsats overhovedet stables på benene så hurtigt?

Ifølge ministeriets mail skete det for et enkelt projekts vedkommende med hjemmel i epidemiloven. Projektet var ENFORCE, hvor regionerne følger coronavaccinernes virkning og effekt på lang sigt.

De øvrige penge kom fra ‘træk på opsparinger’, forklarer ministeriet, samt fra forskningsreserven under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og de sædvanlige procedurer i Folketinget, hvor finansudvalget skal ind over, når der skal bruges skattepenge, blev overholdt.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Sådan har vi gjort

Myndigheder, fonde, foreninger og virksomheder har allokeret store summer til coronarelaterede projekter under COVID-19 pandemien. Men ikke alle har haft til formål at undersøge, hvordan SARS-CoV-2 kunne imødegås eller COVID-19 behandles, ligesom en del ikke kan betegnes som R&D (research and development).

Vi har forsøgt at identificere de forsknings- og udviklingsprojekter, der med rimelighed kan betegnes som sundhedsvidenskabelige blandt bevillinger udmeldt fra foråret 2020 til udgangen af 2021.

Via bevillingsgiverne selv og i enkelte tilfælde presseomtaler har vi udsøgt de projekter, der er rettet mod såvel forebyggelse, diagnosticering og behandling af COVID-19, ligesom vi også har medtaget videngenerering om sundhedsmæssige konsekvenser af sygdommen såsom senfølger og effekten på mental sundhed.

Definitionen er bred og omfatter ikke kun udvikling eller afprøvning af medicin, men også f.eks. adfærdsforskning og udvikling af produkter, beslutningsstøtte eller statistiske modeller. Bevillinger til forudsætningerne for disse aktiviteter – forskningens infrastruktur – er også talt med.

Nogle af finansieringskilderne har givet deres bevillinger til navngivne forskere, andre til institutioner. For overskuelighedens skyld nævner vi alene institutionerne.

Vi har lagt summerne fra både offentlige og private kilder sammen og fundet, at der i perioden er investeret knap to mia. kr. i coronarelateret forskning og udvikling i Danmark.

Beløbet må betegnes som konservativt. Oplysninger om private virksomheders eventuelle coronarelaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter samles ikke i nogen fælles database, og der kan sagtens gemme sig selv store midler i den sektor, som ikke er talt med her.

Ligeledes er det ikke alle regioner, der har opgjort, hvad de har brugt af deres sædvanlige forskningsbudgetter på projekter, som har med coronavirus eller COVID-19 at gøre.

Så kortlægningen er nok omfattende, men ikke fuldstændig. Vi opdaterer gerne, hvis vi får nys om yderligere forskningsmidler, der er gået til bekæmpelse af SARS-CoV-2 og COVID-19.

Senere i Danmarks dødedans med COVID-19, nemlig i foråret 2021, kom så den helt store satsning med offentlige penge: støtten på 800 mio. kr. til udvikling, afprøvning og markedsføring af en dansk vaccine, som blev lagt i hænderne på virksomheden Bavarian Nordic.

Firmaets vaccinekandidat er baseret på en teknologi udarbejdet af AdaptVac, som er et joint venture-startup mellem Københavns Universitet, nogle af universitetets forskere og biotekfirmaet Expres2ion, der laver de proteiner, som den danske vaccinekandidat bruger.

I virkeligheden skal der her nok ikke tales om almindelig støtte, men nærmere om en form for investering, for aftalen mellem den danske stat og vaccinekonsortiet indeholder en tilbagebetalingspligt.

Regionernes egne penge

Den offentlige sektors indsats stoppede dog ikke der. Regionernes egne almindelige forskningsbudgetter blev i et vist omfang også kanaliseret over i projekter, der havde med coronavirus at gøre.

Aktiviteten har været betragtelig. F.eks. opremser Gentofte og Herlev Hospital på sin hjemmeside 61 coronarelaterede forskningsprojekter pr. slut-september sidste år.

En del projekter er (med)finansieret udefra, andre ikke, og kun to regioner har opgørelser over, hvor meget den interne finansiering andrager.

Region Syddanmark meddeler f.eks., at den ikke opgør sin forskningsaktivitet efter sygdomsområde. Men Region Hovedstaden og Region Midtjylland har tilsammen brugt 12,5 mio. kr. af egne forskningsmidler til coronarelaterede projekter.

Det er lavt sat. For hospitalsafdelingerne har også bidraget indirekte med f.eks. personaleressourcer og overhead.

Gik det for hurtigt?

Hastværk er lastværk, hedder det sig, og spørgsmålet er, om tingene en overgang gik lidt vel hurtigt. Tag Innovationsfonden.

Andre medier med Berlingske i spidsen har afdækket, hvordan to – afskedigede – whistleblowers påpegede, at de normale procedurer blev tilsidesat i tildelingen af coronamidler i fonden. Især dens daværende næstformand, Flemming Besenbacher, blev kritiseret for at have presset på for at godkende coronaprojekter uden om de almindelige procedurer.

Situationen i marts 2020 var akut og kritisk. Derfor blev der på både Carlsbergfondets og andre danske fondes initiativ igangsat forskningsprojekter og andre indsatser, der kunne bidrage til at bringe Danmark gennem krisen

Carlsbergfondet i et skriftligt svar

Sagen blev til ‘en sag’, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen gav i en undersøgelse offentliggjort i februar 2021 Innovationsfonden kritik på flere punkter.

»I flere tilfælde, bl.a. i forhold til spørgsmålet om delegation og hastebehandling af ansøgninger, anerkender styrelsen, at det har været Innovationsfondens hensigt at understøtte en hurtig og smidig behandling af ansøgninger, der blev vurderet at kunne være af samfundsmæssig betydning, i den ekstraordinære situation, som COVID-19 udgjorde i foråret 2020,« står der bl.a.

Men så kommer et gevaldigt rap over fingrene til fonden.

»Dette forhold bevirker imidlertid ikke, at Innovationsfonden kan fravige de gældende regler i fondens lovgrundlag eller grundlæggende forvaltningsretlige principper,« skriver styrelsen videre i sin rapport.

»Det er således styrelsens vurdering, at hensynet til hurtig og smidig behandling af ansøgninger med et særligt COVID-19-relateret formål ikke kan begrunde de fravigelser, der skete ved den særlige hasteprocedure.«

Flemming Besenbacher er i dag ikke længere næstformand i Innovationsfonden.

De store fonde rækker ud

Netop Flemming Besenbacher er, eller rettere var, en af de meget indflydelsesrige personer på det danske felt for forskningsfinansiering. Han var i foråret 2020 også formand for Carlsbergfondet. En post, han trak sig fra ved det seneste årsskifte, idet han i 2022 ville nå aldersgrænsen, som er på 70 år.

Inden da nåede han at være med til at sætte en coronasatsning i værk allerede fra foråret 2020, som beløber sig til 64 mio. kr. til sundhedsvidenskabelige projekter (enkelte inden for humaniora fik også støtte).

Der gik det også stærkt.

Flemming Besenbacher sagde f.eks. til finans.dk i marts 2020:

»Jeg ringede rundt til mine kolleger i Carlsbergfondets bestyrelse, og vi blev enige om at gå i gang med det her (finansiering af coronaforskning, red.). Jeg kontaktede de to dekaner på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, og jeg kontaktede mine kolleger i Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet og spurgte, om de ville være med. Inden for 48 timer havde vi haft to online bestyrelsesmøder i Carlsbergfondet, og i går ved middagstid kunne vi trykke på knappen.«

Allerede dagen efter kunne en række forskere få at vide, at de havde fået bevillinger til coronaprojekter, fremgår det af artiklen.

»Det viser i mine øjne noget af det, der karakteriserer fondene: den agilitet til at agere meget hurtigt,« sagde Flemming Besenbacher til finans.dk.

Carlsbergfondet, som normalt primært støtter grundforskning, gav bl.a. 25 mio. kr. til udvikling af metoder til diagnostik, behandling og forebyggelse af infektion med SARS-CoV-2 fordelt på tre forskere.

Den del, der havde med forebyggelse at gøre, gik i øvrigt til en af de forskere fra Københavns Universitet – professor Ali Salanti – der også er med i AdaptVac. Det firma, der som ovenfor anført er involveret i udviklingen af en dansk vaccine sammen med Bavarian Nordic.

Hvad laver Grundfos der?

Carlsbergfondets hurtige coronaudmelding blev matchet af flere andre. Både Salling Fondene, Villum Fonden og Velux Fonden samt Augustinus Fonden finansierede coronarelaterede projekter.

En af de mere opsigtsvækkende reaktioner på coronakrisen kom fra Poul Due Jensens Fond, også kaldet Grundfos Fonden.

Grundfos laver først og fremmest pumper, og fonden støtter primært ingeniørdrevne forskningsprojekter, der har noget at gøre med firmaets virkeområde. Men ikke kun. F.eks. støtter fonden projektet Microflora Danica ved Aalborg Universitet, som har til formål at gensekventere alle bakterier i Danmark.

I marts 2020 allokerede fonden midler til adskillige specifikke coronaprojekter, mens bl.a. Microflora Danica-forskerne fik lov til at omdirigere deres undersøgelser fra bakterier til virus med henblik på at hjælpe med at kortlægge smitteveje.

»Da det stod klart for os, hvor omfattende skadevirkningerne af coronaepidemien ville blive, skrev vi straks ud til alle vores bevillingsmodtagere og opfordrede dem til at dreje deres aktiviteter i retning af coronabekæmpelse,« sagde fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted dengang.

The usual suspects

De store fondsbevillinger til coronabekæmpelse kom dog forventeligt fra de største sundhedsfikserede fonde i Danmark, dvs. Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.

Ligesom Poul Due Jensens Fond lader ingen af dem til at have ladet sig begrænse af deres sædvanlige fokus.

Lundbeckfonden yder f.eks. almindeligvis primært støtte til hjerneforskning, men i foråret 2020 blev der bl.a. ydet støtte til kliniske studier af diverse eksisterende medikamenter som mulige behandlinger af COVID-19.

Novo Nordisk Fonden har i forvejen i årevis bevæget sig væk fra det oprindelige lidt snævre fokus på diabetes, og således også i coronatiden. Fonden er i øvrigt den eneste, der i seriøst omfang har fortsat sin støtte til coronarelateret forskning i 2021.

De andre har vurderet, at situationen ikke kræver det.

Carlsbergfondet meddeler, at det ikke kommenterer på enkelte forskningsprojekter, men skriver til Dagens Medicin, at:

»Situationen i marts 2020 var akut og kritisk. Derfor blev der på både Carlsbergfondets og andre danske fondes initiativ igangsat forskningsprojekter og andre indsatser, der kunne bidrage til at bringe Danmark gennem krisen (…) Situationen omkring corona er ikke længere akut og kritisk. Derfor ser Carlsbergfondet ingen grund til at allokere særlige midler til dette område. Men alle kan fortsat søge midler til forskningsprojekter omhandlende COVID-19 gennem vores årlige opslag.«

De udefrakommende

Pengeregnen til coronarelateret forskning og udvikling i Danmark kom imidlertid ikke kun fra det offentlige og de store fonde. Det private erhvervsliv bidrog også, hvor alene Bavarian Nordic har allokeret over 200 mio. kr. til vaccineudvikling.

Desuden er coronapenge fra EU’s forskningsprogrammer havnet i Danmark, og ACTIV-3, der er en del af det amerikanske Operation Warp Speed-program, koordineres af professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Det er ikke offentligt tilgængelig viden, hvor mange midler af dette program der er havnet i Danmark. Men med Jens Lundgrens ord er det ‘hundredvis af millioner af kroner’.

Operation Warp Speed er et partnerskab mellem offentlige og private aktører, som den amerikanske regering har etableret og støtter, og som har til formål at booste udviklingen af vacciner, behandling og diagnostik af SARS-CoV-2-virus og COVID-19.

ACTIV-3’s opgave er at stå for den globale koordination af forskningsprojekter, der afprøver, om eksisterende behandlinger kan anvendes i coronasammenhæng.

Det er ACTIV-3, som det danskledede europæiske ACTT-projekt – støttet direkte af de danske ministerier – var en forløber for, og som Jens Lundgren også stod i spidsen for.

Småregn eller styrtregn?

Det helt store spørgsmål er naturligvis, om Danmarks bidrag på mindst to mia. kr. på under to år til coronarelateret forskning og udvikling er meget eller lidt?

Svaret afhænger som altid af øjnene, der ser. Men beløbet svarer til ca. ti pct. af forskningsbudgettet – inden for alle mulige emner, ikke kun sundhed og sygdom – i finansloven for 2022. Det svarer også til ca. en måneds coronamassetest af befolkningen i henhold til et notat fra Justitsministeriet, som sidste forår blev lækket til Berlingske.

Uanset hvad, er det de færreste forskere og deres finansielle backers, som vil gå med til at kalde forskningspenge for decideret spildt. Det kan næsten ikke lade sig gøre.

For selv forskningsprojekter, der løber ud i sandet eller afkræfter en tese, bidrager til at bringe verdens samlede viden videre.

Investeringer i dansk COVID-19-relateret forskning 2020-2021

Forskningsprojekter i SARS-CoV-2 i Danmark, der har modtaget offentlige og/eller private bevillinger i perioden marts 2020-december 2021. Beløb i millioner kroner