COVID-19-pandemien forstærkede den sociale ulighed i kræftscreening

Nedlukningen af samfundet og sundhedsvæsenet under den første bølge af COVID-19-pandemien i foråret 2020 betød et markant fald for deltagelsen i de tre nationale kræftscreeningsprogrammer for tarmkræft, brystkræft og livmoderhalskræft.

Men efter et år var deltagerniveauet tilbage på niveauet i årene inden pandemien. De inviterede borgere til screeningsprogrammerne ‘udskød’ med andre ord blot deres screeninger.

Det viser resultaterne af en række undersøgelser, som Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) står bag.

Resultaterne fra RKKP viser, at ikke alene kom deltagelsen op på samme niveau som tidligere. For tarmkræftscreeningsprogrammet var deltagelsen endda højere end før pandemien.

Det, vurderer forskerne bag undersøgelsen, kan skyldes, at tarmkræftscreening er en selvopsamlet prøve, som i modsætning til de øvrige screeningsprogrammer ikke kræver fysisk fremmøde, og som derfor heller ikke indebærer en risiko for smitte.

Stigende ulighed i screening

Mere bekymrende er det, at pandemien også har skabt en stigende grad af social ulighed i deltagelsen i screeningsprogrammerne for livmoderhalskræft og brystkræft.

Mens deltagelsesprocenten i de nationale kræftscreeningsprogrammer også før nedlukningen var lavere blandt lavindkomstgrupper og borgere med kort eller ingen uddannelse, så har nedlukningen forstærket den tendens. Blandt folk med lav indkomst og kort uddannelse var screeningsdeltagelsen efter nedlukningen endnu lavere efter et år.

COVID-19-projektet

Studierne om deltagelse i tarmkræftscreening, mammografiscreening og livmoderhalskræftscreening er en del af COVID-19-projektet: ‘De afledte konsekvenser af COVID-19 pandemien’, som RKKP står bag. Projektet belyser bl.a., om der under COVID-19-pandemien er sket ændringer i brug af kræftscreeningstilbud, forsinkelser i udredning og behandling af hjertesygdomme, kræftsygdomme, psykiske sygdomme og flere andre sygdomme. COVID-19-projektet er finansieret af de danske regioner og en fondsbevilling fra Kræftens Bekæmpelse.

(Kilde: RKKP)

For livmoderhalskræftscreening lå deltagelsen før pandemien for kvinder med lav indkomst på 50 pct. Til sammenligning tog 65 pct. af den samlede inviterede gruppe af kvinder dengang imod tilbuddet. Men under pandemien var deltagelsen blandt lavindkomstgruppen faldet med yderligere fem pct. et år efter invitation til screening.

For mammografiscreening var tendensen den samme: Før pandemien deltog 76 pct. af kvinderne med lav indkomst i mammografiscreening inden for et år efter invitation, hvorimod den samlede deltagelse var 83 pct. I starten af pandemien faldt deltagelsen med yderligere 7 pct. blandt kvinder med lav indkomst, fremgår det af RKKP’s undersøgelse.

Forventer samme niveau igen

Berit Andersen, klinisk professor ved Aarhus Universitet og cheflæge ved Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers, har været en del af forskergruppen bag RKKP’s undersøgelser. Hun forventer, at deltagelsen i screeningsprogrammerne vil komme tilbage til samme niveau, som før COVID-19-pandemien.

»Der vil uundgåeligt være nogle af de inviterede, vi ikke når, men bundlinjen i forhold til deltagelsen i screening for brystkræft og livmoderhalskræft er, at langt de fleste – også blandt de socialt mere udsatte grupper – er kommet tilbage igen,« siger Berit Andersen.

Normalt vil nogle måneders udsættelse af en screeningsundersøgelse ikke have større betydning for prognosen ved en eventuel kræftsygdom, især ikke, når der er tale om forebyggende undersøgelser.

International interesse

Men Berit Andersen mener, at det endnu er for tidligt at vurdere de langsigtede konsekvenser af nedlukningen i sundhedsvæsenet generelt, faldene i screeningsdeltagelsen og udsættelse af screeninger.

»Blandt de kvinder, der f.eks. ikke blev screenet for livmoderhalskræft i foråret 2020, ved vi først ved næste invitation i foråret 2023 hvor mange, der vil tage imod den, og om de kan have ændret adfærd. Selv om langt de fleste udskød deres screeninger, og der derfor næppe vil kunne ses en populationseffekt af COVID-19 pandemien på effekten af screeningsprogrammerne, så går der principielt yderligere nogle år, før vi via data fra de kliniske kvalitetsdatabaser kan se, om udsættelse af screeninger kan have betydet, at kræftsygdom er blevet diagnosticeret i senere stadier, end vi så før COVID-19 pandemien,« siger Berit Andersen.

Danmark valgte som det eneste land at fortsætte de tre nationale screeningsprogrammer for kræft under hele COVID-19 pandemien. Derfor er der også internationalt interesse for, hvordan COVID-19 har påvirket deltagelsen i screeningsprogrammerne. Resultaterne af undersøgelserne har resulteret i tre videnskabelige artikler, som aktuelt er under fagfællebedømmelse.