Arbejdspsykolog om coronapres: Ledere skal få den enkelte medarbejder til at føle sig værdsat

Vi skal passe godt på dem, der passer på andre.

Sådan lyder det mantra, som arbejdspsykolog Peter Dieckmann arbejder efter.

En uforudsigelig pandemi skaber i sig selv utryghed, og når du så fjerner de vante kolleger, skaber det øget utryghed

Peter Dieckmann, arbejdspsykolog, CAMES

Under coronapandemien har han haft ‘reflekterende samtaler’ med omkring 50 hospitalsansatte i Region Hovedstaden for at tilbyde et rum til refleksion over arbejdshverdagen under COVID-19. En vigtig erkendelse fra disse samtaler er, at der er stor forskel på, hvordan den enkelte oplever krisen.

Peter Dieckmann har i over 20 år beskæftiget sig med patientsikkerhed, herunder også emotionelle belastninger hos sundhedsprofessionelle, og han arbejder til daglig i Region Hovedstadens simulationsenhed for sundhedsprofessionelle, CAMES. Han er efter sine samtaler med de sundhedsansatte ikke i tvivl om, at COVID-19 har været en stor emotionel belastning, og at det har påvirket de ansattes trivsel på en negativ måde.

Flere faktorer spiller ind

Arbejdspsykologen forklarer, at arbejdsbelastningen helt sikkert har påvirket tilfredsheden blandt medarbejderne i sygehusvæsenet. Men det er ikke nødvendigvis arbejdsbelastningen, der er grunden til, at trivslen blandt de sygehusansatte falder, da der også er andre faktorer, der spiller ind. For eksempel er det en vigtig faktor for høj tilfredshed og trivsel, at arbejdet giver mening.

I samtalerne har det været et gennemgående tema, at det har været hårdt for mange hospitalsansatte at skulle forholde sig til skiftende procedurer og nye kolleger, som er blevet rykket meget rundt under pandemien.

»En uforudsigelig pandemi skaber i sig selv utryghed, og når du så fjerner de vante kolleger, skaber det øget utryghed. Det har været socialt anstrengende hele tiden at skulle forholde sig til nye kolleger på coronaafsnittene,« siger Peter Dieckmann.

Men det er ikke kun de klinikere og andet personale, der har har været tæt på coronapatienterne, hvis trivsel er faldet under coronapandemien.

I en ny undersøgelse fra Regionshospital Nordjylland, der har undersøgt alle medarbejdergruppers trivsel under henholdsvis første pandemibølge i april sidste år og igen i februar i år under anden bølge, har flere faggrupper uden tæt kontakt til coronapatienter oplevet et større fald i trivslen end læger og sygeplejersker. Det billede genkender Peter Dieckmann.

»I mange sammenhænge i sundhedsvæsenet omtaler vi mest læger, fordi de står i spidsen. De er også meget vigtige, for de behandler og diagnosticer sygdomme, men jeg er også stor tilhænger af at se på hele systemet, for det skal hænge sammen, før et hospital kan fungere. I foråret gik folk på gaderne eller stod på deres altaner for at klappe af sundhedspersonalet. Jeg ville ønske, at de også ville klappe af rengøringspersonalet og de mange andre faggrupper, så de også føler sig værdsat under denne pandemi, der i den grad har påvirket deres arbejde. Hvis alle arbejdsgrupper ikke var med på hospitalerne, så ville systemet få et problem,« siger Peter Dieckmann.

Anerkendende ledere

Men hvordan sikrer man så, at alle medarbejdere føler sig som en del af sundhedssystemet, og at tilfredsheden ikke ryger helt i bund?

Pandemiens natur er krævende, men jeg tror, at vi kan forberede folk bedre

Peter Dieckmann, arbejdspsykolog, CAMES

Her er det ifølge arbejdspsykologen vigtigt, at der er tid til at fortælle om sine oplevelser med pandemien, og at ledere anerkender, at medarbejderne står i en svær situation.

»Det er vigtigt, at lederne værdsætter den enkelte medarbejder. Det skal ikke være ligesom en typisk takketale til en julefrokost. Hvis anerkendelsen bliver givet med hjerte og krop, hvor en leder f.eks. siger: ‘Jeg kan se, at arbejdet presser dig, det er ikke noget, jeg kan ændre så meget ved nu, men jeg sætter pris på, at du kæmper’, så gør det en forskel. Den opmærksomhed fra en leder giver energi til en medarbejder,« siger Peter Dieckmann.

Han har selv opfordret ledelser rundt omkring på hospitalerne til at tage en runde med alle medarbejdere og få en kort snak på 5 til 10 minutter. I en af sine reflekterende samtaler talte Peter Dieckmann netop med en medarbejder, der havde haft en kort snak med sin leder.

»Vedkommende var så glad for at være blevet set og lettet over at kunne fortælle om sine erfaringer og følelser. Det kræver mange ressourcer af en leder at gøre dette, men jeg tror på, at det er en god investering i medarbejdernes trivsel og dermed også patientsikkerheden,« siger han.

Forbered emotionelle belastninger

Hvis Danmark bliver ramt af endnu en bølge af COVID-19, kan trivslen ikke undgå endnu en gang at blive påvirket, siger han.

»Pandemiens natur er krævende, men jeg tror, at vi kan forberede folk bedre. En af mine dagsordener er, at sundhedsprofessionelle får en mere systematisk understøttelse i at lære at håndtere nogle af vilkårene i deres arbejde som f.eks., at de er emotionelt belastende. Det skal der arbejdes med inden en næste bølge, men også efterfølgende,« siger Peter Dieckmann.

»Jeg kender ikke til nogen sundhedssystemer, hvor ansatte har fået en systematisk oplæring i at passe på sig selv. Det skal de sundhedsansatte i dag selv finde ud af, hvordan de håndterer. Der burde generelt være et større fokus på emotionelle belastninger allerede på grunduddannelserne,« siger han.

Læs også:

Markant fald i trivsel hos ansatte på Regionshospital Nordjylland under coronapandemien