Markant fald i trivsel hos ansatte på Regionshospital Nordjylland under coronapandemien

Høj arbejdsbelastning, frygt for at blive smittet eller at smitte andre og en uoverskuelig uforudsigelighed.

Det seneste års coronapandemi har medført et øget stressniveau og arbejdspres for de ansatte på Regionshospital Nordjylland. I samme periode er oplevelsen af trivsel hos alle medarbejdergrupper faldet markant.

Vi er trætte af restriktioner og af ikke at have en almindelig hverdag

Camilla Thorvig, tillidsrepræsentant for overlægerne, Regionshospital Nordjylland

Det viser to spørgeskemaundersøgelser, som er blevet gennemført blandt hospitalets ansatte i henholdsvis april 2020 og i februar 2021.

I undersøgelserne indgår medarbejdere ved Regionshospital Nordjyllands tre matrikler i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev.

Professor: Signifikant fald i trivsel

Under den første coronabølge lå medarbejdernes gennemsnitlige score ifølge WHO’s femtrins-trivselsindeks på 66, hvor 100 er højest og 0 er lavest. I undersøgelsen gennemført i februar i år var den gennemsnitlige score faldet til 60.

Forskellen på seks point er signifikant, siger professor Peter Leutscher, leder af Center for Klinisk Forskning ved Regionshospital Nordjylland, som har lavet spørgeskemaundersøgelserne og de efterfølgende rapporter.

»Trivslen var svagt nedsat i april sammenlignet med landsgennemsnittet, men resultatet lå stadig inden for normalområdet. I februar var resultatet et helt andet. Alle medarbejdere bredt fordelt på hospitalet er berørt af pandemien. Anden bølge har trukket tænder ud, og det ses som et mærkbart fald i trivslen,« siger han.

De to rapporter giver et billede af et sygehus, hvor alle ansatte har været udfordret af en ny og ukendt situation, mener hospitalsdirektør Henrik Larsen. Selvom rapporten fra anden bølge viser, at trivslen er faldet markant i løbet af de knap ti måneder mellem første og anden undersøgelse, mener han stadig, at niveauet er flot.

»Det er ikke overraskende, at tilfredsheden falder. Vi er alle ramt af en vis metaltræthed, og det slider på et sygehus at have et stort beredskab, at skulle bruge værnemidler og sikre testkapacitet for at inddæmme en ny sygdom. Det gør det for alle, nu har vi bare lavet forskning på det og brugt vores sygehus som case,« siger Henrik Larsen.

Bredt fald i trivsel

Spørgeskemaundersøgelsen i april blev lavet for at se, hvordan pandemien påvirkede medarbejderne, og for at se, om de havde oplevet sig tilstrækkeligt forberedte og trænede til at kunne udføre deres arbejde.

»Vi ville være klogere på, om vi havde været gode nok til at varetage denne opgave,« forklarer Peter Leutscher.

Da anden bølge rullede afsted, blev det besluttet at lave en opfølgende undersøgelse med nogle af de samme spørgsmål for at se, om flere syge patienter gennem vinteren og næsten et år med COVID-19 havde ændret ved trivslen.

»Det mest interessante er, at nogle faggrupper, som jeg ikke lige havde tænkt ind i det her, i mindst lige så høj grad og endda højere grad giver udtryk for manglende trivsel. Jeg havde på forhånd tænkt, at læger og sygeplejersker ville være mest berørte, men der tegner rapporten et andet billede,« siger Peter Leutscher.

Fakta om undersøgelserne

De to trivselsundersøgelser er gennemført blandt medarbejdere på Regionshospital Nordjyllands tre matrikler i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev.

Undersøgelsen fra første bølge er gennemført i perioden 13.-26. april 2020. Her deltog 1.176 (60 pct.) medarbejdere, og 1.059 udfyldte hele spørgeskemaet.

Læger (n=85), sygeplejersker (n=542), SOSU-assistenter/-hjælpere (n=71), bioanalytikere/laboranter (n=53), ergo- og fysioterapeuter (n=55), jordemødre (n=26), sekretærer (n=115), portører (n=9), rengøringspersonale (n=91), radiografer (n=29), teknisk personale (n=23) og andre ansatte, inkl. stab og administration (n=77).

Undersøgelsen fra anden bølge er gennemført i perioden 1.-15. februar 2021. Her deltog 817 (42 pct.) medarbejdere, og 711 udfyldte hele spørgeskemaet.

Læger (n=39), sygeplejersker (n=302), SOSU-assistenter/-hjælpere (n=38), bioanalytikere/laboranter (n=43), ergo-/fysioterapeuter (n=33), jordemødre (n=13), radiografer (n=27), sekretærer (n=96), portører (n=9), rengøringspersonale (n=33), teknisk personale (n=17) og andre ansatte, inkl. stab og administration (n=61).

Alle medarbejdergrupper på nær gruppen med administrativ og teknisk personale har fået det dårligere under coronapandemien. Det gælder særligt for rengøringspersonale, laboranter, bioanalytikere og radiografer, der alle skiller sig negativt ud, og som har oplevet en betydeligt lavere grad af trivsel mellem første og anden bølge.

I anden undersøgelse ligger radiograferne lavest med et gennemsnit på 49 point på WHO’s femtrinsskala. I Sundhedsstyrelsens guide til trivselsindekset fremgår det, at hvis scoren ligger mellem 36 og 50 point, så tyder resultatet på, at personen nok ikke har det helt godt. Og er scoren under 35, er der en reel risiko for, at personen lider af depression eller langvarig stress.

»Det brede fald i trivsel viser, at der er mange andre opgaver forbundet med COVID-19 end behandling og pleje, som læger og sygeplejersker står for. Der skal analyseres blodprøver, gøres rent – alle hospitalsansatte er involveret i denne pandemi. Det fortæller os, at hvis vi skal afhjælpe eller understøtte vores hospitalspersonale, så er det vigtigt at basere indsatsen bredt,« siger forskningschefen.

Hospitalsdirektøren fokuserer mere på hele husets trivsel frem for de enkelte faggruppers trivsel.

»Pandemien påvirker hele huset, så jeg koncentrerer mig om, hvordan jeg kan bidrage til, at sygehuset får det bedre, for det er immervæk os alle, der sammen skal kunne modstå presset. Jeg kan ikke tage presset fra læger eller radiografer, men jeg kan kigge på, hvordan vi på tværs af hospitalet kan skabe større tilfredshed, så vi kan stå bedre imod en mulig tredje bølge,« siger Henrik Larsen.

Endeløs uforudsigelighed

Det er den berømte coronatræthed, der viser sig i undersøgelsen, vurderer overlæge Camilla Thorvig, der er tillidsrepræsentant for hospitalets overlæger.

»Lægerne er påvirket ligesom resten af befolkningen. Vi er trætte af restriktioner og af ikke at have en almindelig hverdag. Vi kan ikke holde møder og konferencer som vanligt, og det påvirker uddannelse, faglig læring samt det kollegiale samspil. Det tværfaglige samarbejde er besværligt, og så er det udmattende at bruge værnemidler dagen lang. Rapportens resultater overrasker ikke, for der er en tendens til stress, som også ses i befolkningen, hvor anden bølge også har været ekstra hård at komme igennem,« siger hun.

Camilla Thorvig mener ikke, at det er det øgede arbejdspres under pandemien, der er skyld i det markante fald i medarbejdernes tilfredshed. Det er uforudsigeligheden i pandemien, der rammer hårdest.

»Normalt ved vi i en vintersæson, at influenza kan presse os, men vi ved også, at den arbejdsbyrde ophører. Det her virker til at fortsætte i en uendelighed, og det belaster alle, når du både privat og arbejdsmæssigt er påvirket af en sygdom. Det giver en ekstra form for kronisk stresstilstand,« siger fællestillidsrepræsentanten.

Skiftende retningslinjer har også været en belastning for mange, forklarer Camilla Thorvig. F.eks. slider det på personalet, at de den ene dag tror, at al frontpersonale skal vaccineres mod COVID-19, og at de dermed kan slippe frygten for at blive smittet eller stå i en situation med personalehjemsendelse, fordi de f.eks. er nærkontakter. Hvorefter retningslinjerne så er nogle andre dagen efter. I dag er der således stadig personale, der mangler at blive vaccineret mod COVID-19.

»Vi glæder os bare til forhåbentligt at kunne komme tilbage til en hverdag med færre omskifteligheder. Mange læger vil bare tilbage til, at man går i ambulatoriet, kan tage til konference og have en idé om, hvad der sker om to måneder,« uddyber hun.

Medarbejderne gider ikke mere coronavirus

I Region Hovedstaden har arbejdspsykolog og forsker Peter Dieckmann talt med omkring 50 plejeansatte i sygehusvæsenet om deres trivsel under coronapandemien. Han arbejder til daglig hos CAMES, der er Region Hovedstadens simulationsenhed for sundhedsprofessionelle, og han har i over 20 år beskæftiget sig med patientsikkerhed, herunder også emotionelle belastninger hos sundhedsprofessionelle.

Han finder undersøgelserne fra Regionshospital Nordjylland interessante, fordi de to målinger sammenligner to øjebliksbilleder og dermed viser en tendens. Han ser både fordele og ulemper ved spørgeskemaundersøgelserne, da svarmønstre tit kan fortolkes forskelligt.

Til gengæld fremstår argumentet om den nedsatte trivsel tydeligere, når det bygger på mange respondenter.

»Det svarer til min egen erfaring efter at have talt med mange sygehusansatte, hvor der er et lignende mønster. Medarbejderne gider ikke mere coronavirus. Alle de ekstra arbejdstimer, mindre ferie, vanskelig vagtplanlægning, nye kolleger og skiftende rammer er trættende for mange,« siger Peter Dieckmann.

Han finder det desuden interessant, at lægerne på regionshospital Nordjylland under den anden bølge i mindre grad end andre faggrupper har oplevet det som psykisk belastende at skulle varetage de mange skiftende opgaver. Samtidig med at lægerne i undersøgelsen er en af de faggrupper, der har oplevet det største fald i trivslen ifølge WHO’s femtrinsskala. For lægerne er oplevelsen af trivsel således faldet med 12 point mellem første og anden bølge.

Vi ved nu, at vi har blandet for mange personalegrupper sammen. Derfor vender vi det om

Henrik Larsen, hospitalsdirektør, Regionshospital Nordjylland

»Trivsel er også påvirket af andre ting end psykisk belastende aspekter. Det kan være arbejdsbyrden, viden om alle de ‘almindelige’ patienter, de må afvise, eller forhold i privatlivet, der får trivslen til at falde,« siger Peter Dieckmann.

Gør klar til tredje bølge

Udover de to spørgeskemaer har Regionshospitalet Nordjylland også interviewet flere medarbejdere til en erfaringsopsamling. Den er blevet brugt sammen med de to rapporter til at sætte retningen forud for en mulig tredje bølge.

Det har ført til en konkret ændring i forhold til sammensætningen af selve pandemiafsnittet. Tidligere blev forskellige personalegrupper sat sammen, når beredskabet skulle skaleres op til at kunne håndtere coronapatienter.

Men det bliver nu ændret, således at hvis hospitalet igen får brug for at opskalere coronaberedskabet, så bliver det i stedet akutafdelingen, der bliver omdannet til pandemiafsnit, mens patienter, der normalt ville høre til akutafdelingen, vil blive fordelt på hospitalets andre afdelinger.

»Vi ved nu, at vi har blandet for mange personalegrupper sammen. Derfor vender vi det om, så det er et hold af medarbejdere, der kender hinanden, der skal arbejde sammen. Det giver en større driftssikkerhed og færre stridspunkter og usikkerheder om procedurer, fordi det er en kerne af medarbejdere, der kender hinanden,« forklarer hospitalsdirektør Henrik Larsen.

Under pandemien har Henrik Larsen deltaget i flere fyraftensmøder end sædvanligt, fordi medarbejderne har haft behov for at fortælle om den hårde situation. Efter anden bølge har der på nogle afdelinger desuden været afholdt debriefinger, og i særlige tilfælde er det socialpsykologiske beredskab blevet aktiveret.

»Det er vigtigt at tale ud om de ting, vi har været igennem, både for at få talt om ting, der stresser, og for at værne os mod fremtiden. Det er en ny sygdom, og vi skal lære at arbejde med den som med andre sygdomme,« siger hospitalsdirektøren.

Hospitalsledelsen har netop bedt afdelingsledelserne om at finde ud af, hvordan man kan gennemføre disse ‘lufte ud’-møder på de enkelte afdelinger.

Det er endnu ikke besluttet, om der skal laves en tredje undersøgelse af medarbejdernes trivsel.

Læs også:

Arbejdspsykolog om coronapres: Ledere skal få den enkelte medarbejder til at føle sig værdsat