Ungementorer skal hjælpe patienter i psykiatrien

Siden januar har tre ungementorer været ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg. De er selv tidligere patienter, der nu kan give unikke indsigter videre i samtaler med unge under behandling og have samtaler om alt det, der ikke nødvendigvis har med behandling eller sygdom at gøre.

Projektet er tilknyttet et døgnafsnit og et ambulatorium, men skal efter sommerferien udbredes til flere afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og udvalgte børneafdelinger i somatikken.

Jeg oplever, at ungementorerne har et andet blik for, hvad de unge i behandling har brug for, fordi de selv har stået i lignende situationer

Pauline Astrup, klinisk sygeplejespecialist og koordinator for ungementorerne

»Helt overordnet er vores opgave at skabe et håb for, at der er et liv på den anden side af psykiatrien. For vi har selv været i psykiatrien og er kommet ud på den anden side. Det kan godt være, man har fået den her diagnose, men derfor kan man stadig godt få det liv, man drømmer om. Det ene udelukker ikke det andet,« siger en af de tre ungementorer, Laura, i enpressemeddelelse.

Idéen om ungementorer kommer fra de unge selv, der er med i Region Hovedstadens opgaveudvalg. Hers sidder unge, forældre, politikere og repræsentanter fra kommunerne. Da opgaven lød på at skabe et mere ungevenligt sundhedsvæsen, ønskede de unge repræsentanter sig, at der blev ansat unge med brugerbaggrund, der både i somatik og psykiatri kunne være med til at skabe håb for fremtiden for de unge patienter.

»Jeg oplever, at ungementorerne har et andet blik for, hvad de unge i behandling har brug for, fordi de selv har stået i lignende situationer. De har selv været indlagt og har erfaret, hvor svært det kan være at balancere mellem en psykiatrisk diagnose og ønsket om et normalt ungdomsliv,« siger Pauline Astrup, der er klinisk sygeplejespecialist og koordinator for ungementorerne.

Brug for opbakning

Det er Pauline Astrup, der holder tovene i den lille enhed, hvor de tre mentorer alle er ansat 10 timer om ugen. Timerne fordeles mellem samtaler i ambulatoriet og faste vagter i døgnafsnittet. Her handler det meget om tilgængelighed og at have tiden til de unge, der har brug for at snakke.

»De unge åbner hurtigt op over for mentorerne og der opstår en positiv samtale som mest handler om hverdagsliv. Hvis de kommer til kort, så er aftalen, at de får fat på mig eller en på afsnittet« siger Pauline Astrup.

Ungementorerne, der skal være mellem 18 og 25 år, skal igennem en tredages uddannelse, hvor de blandt andet har lært om recovery, etik og får konkrete værktøjer til facilitere samtaler gennem undervisning og simulationstræning. De modtager supervision løbende af Pauline Astrup som har meget tæt kontakt til dem.

Vi vidste at man havde afprøvet ungementor-funktionen andre steder uden succes og valgte af den grund at følge dem tæt i opgaven. Mentorerne melder tilbage, at de oplever det fungerer godt, fordi de aldrig står alene med ansvaret. Vi sender dem på en svær opgave, når de mødes med sårbare unge

Pauline Astrup, klinisk sygeplejespecialist og koordinator for ungementorerne

»Vi vidste at man havde afprøvet ungementor-funktionen andre steder uden succes og valgte af den grund at følge dem tæt i opgaven. Mentorerne melder tilbage, at de oplever det fungerer godt, fordi de aldrig står alene med ansvaret. Vi sender dem på en svær opgave, når de mødes med sårbare unge. Af den grund er det vigtigt at de bliver klædt på til opgaven, har adgang til løbende supervision og er i et fællesskab med hinanden. Jeg tror kombinationen af de tre ting gør, at vi faktisk er lykkes godt med at opstarte en mentorfunktion blandt unge« siger Pauline Astrup.

Stor efterspørgsel

Udfordringen består i at få identificeret de patienter, der har særligt brug for den ekstra hjælp og den opgave ligger hos behandlerne.

»Vores opgave nu er at få udbredt viden om muligheden for at møde en ungementor hos den store gruppe af patienter, som er i ambulatorierne, og der skal vi have behandlerne med. Det er dem, der kender patienter bedst, så det er dem, der kan bygge en bro. Udfordringen er at sikre, at behandlerne får nævnt mentorordningen for patienterne, men det skal nok komme« siger Pauline Astrup.

Hver ungementor har udfyldt en kompetenceprofil, så behandlerne kan finde det bedste match til patienten, men i praksis oplever ungementorerne, at den fælles forståelse går på tværs af diagnoser og behandling, siger Pauline Astrup. Samtalerne handler meget om, hvordan man trods sygdom kan holde fast i et hverdagsliv og det at være ung, mens man er indlagt eller er i en svær periode.

Som noget nyt og i et forsøg på at udbrede viden om tilbuddet, er der blevet produceret posters og flyers med viden om projektet og derudover en QR-kode, som unge selv kan benytte til at booke en samtale.

I praksis er der allerede stor efterspørgsel på ungementorernes input til kommunikation, udvikling af tilbud, undervisning og andre opgaver i centret.

»Med deres hjælp kan vi levere en højere kvalitet, fordi vi bedre kan sikre, at vores tilbud stemmer overens med behovet hos de unge. Det er meget værdifuldt,« siger Pauline Astrup.

Hun har allerede store drømme for det, mentorer kan på børne- og ungeområdet.

»Der er så meget, vi kan lære i et samarbejde og jeg håber, at det kan blive en ny måde at tænke behandling på, hvor tidligere brugere ikke bare møder de unge men også er med til at planlægge behandlingsforløb, indrette rum og undervise personalet. Ungementorerne laver interessante nedslag og viser os nye veje, som vi ikke har blik for med et behandlerperspektiv,« siger Pauline Astrup.

Første kuld skal videregive erfaringer

Laura på 25 år, Nathalie på 25 år og Regitze på 20 år er de tre første ungementorer i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og deres erfaringer skal danne et godt fundament at stå på for det næste hold ungementorer.​ Deres opgave er nemlig helt anderledes end den øvrige medarbejdergruppe.

Vores opgave nu er at få udbredt viden om muligheden for at møde en ungementor hos den store gruppe af patienter, som er i ambulatorierne, og der skal vi have behandlerne med

Pauline Astrup, klinisk sygeplejespecialist og koordinator for ungementorerne

De tre ungementorer er ansat ud fra deres personlige erfaringer og ikke faglige kompetencer. Derfor adskiller deres opgaver og funktion sig også markant fra den øvrige medarbejdergruppe af klinikere.

»Vores rolle er at hjælpe patienterne med det, der ikke er behandling. Altså deres egen personlige proces i det her. Alt, hvad der hedder livskvalitet, oplevelser og relationer og ting, der hører udover det at være syg. At være med til at skabe en eller anden form for hverdagsglæde, mens de er i behandling,« siger ungementoren Regitze.

Gennem samtaler med de unge, hjælper mentorerne med at fastholde patienternes hverdagsliv. På den måde er der kortere vej tilbage efter en indlæggelse eller en dårlig periode. Det er her, deres egen erfaring spiller ind.

»Vi ved, hvad der kan fylde, når man er i behandling, men som ikke nødvendigvis står i behandlingsplanen. For eksempel ‘hvad skal jeg sige til farfars 80-års fødselsdag, når folk spørger, hvad jeg laver?’, eller, ‘Hvor meget skal man dele?’ Den situation har alle os mentorer også prøvet at stå i,« siger Laura.

Alle tre oplever de, at der er en indbygget tillid fra de unge patienters side, der gør, at de taler mere frit, end de måske gør med en behandler.

»Vi oplever, at patienterne åbner sig ret nemt – og snakken flyder mere, når det øvrige personale ikke er til stede. Der er en anden åbenhed,« siger Nathalie.​