Stigning i brug af tvang i børne- og ungdomspsykiatrien vidner om ressourcemangel

I 2022 blev 359 børn og unge under 18 år udsat for tvang i psykiatrien. Det er 25 flere end året før.

Jeg er enig i, at tallene er ‘stærkt bekymrende’, og derfor skal vi fokusere på, hvor vi skal rette vores bekymring hen. Og der er manglen på ressourcer et område, jeg vil pege i retning af

Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen, som i en pressemeddelelse kalder stigningen ‘stærkt bekymrende’.

Det har ellers været en politisk målsætning med ‘Psykiatriens 10-årsplan’ at mindske brugen af tvang. Men det er ikke lykkedes. Ifølge enhedschef Agnethe Vale Nielsen, kan Sundhedsstyrelsen ikke, ud fra de data der nu er tilgængelige, svare på, hvorfor brugen af tvang stiger:

»Derfor er der fortsat et stort behov for at få mere viden om både årsager, og hvilke indsatser der virker på området, så vi kan vende udviklingen,« siger Agnethe Vale Nielsen.

Der mangler ressourcer i psykiatrien

Antallet af indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er steget med 21 pct. mellem 2009 og 2021, ifølge tal fra Landspatientregistret. Men ressourcerne på personale-, kompetence- og økonomiområderne er ikke fulgt med, og det giver en skæv og uholdbar balance mellem antal patienter og antal medarbejdere, mener Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

»Erfaringen viser, at når der ikke er tilstrækkeligt antal medarbejdere og dermed manglende ressourcer til hver patient, stiger brugen af tvang, fordi personalet ikke har den nødvendige tid til at give hver enkelt patient den omsorg, der er brug for,« siger hun.

Og at brugen af tvang ikke er mere omfattende, vidner ifølge Nina Tejs Jørring om »et imponerende stykke arbejde« hos personalet i psykiatrien.

»Selvom tallene på ingen måde er noget at råbe hurra for, tværtimod, så er det flot, at stigningen ikke er større omstændighederne taget i betragtning. Dykker man ned i tallene, vidner de om et stort fokus på at begrænse tvang. For eksempel er antallet af lange fastholdelser faldet til omkring det halve siden 2011,« siger hun:

»Jeg er enig i, at tallene er ‘stærkt bekymrende’, og derfor skal vi fokusere på, hvor vi skal rette vores bekymring hen. Og der er manglen på ressourcer et område, jeg vil pege i retning af,« siger hun.

Nina Tejs Jørring pointerer, at mangel på ressourcer også kan have betydning for, at børn og unge er mere syge, før de modtager behandling. For lange ventelister og utilstrækkelig behandling betyder, at psykisk syge børn får det værre i ventetiden:

»Vi ved, at det er de mest syge, der har brug for behandling med tvang, så det er meget alvorligt, når ventetiderne er for lange.«

Hvad defineres som ‘tvang’:

Sundhedsdatastyrelsen har i samarbejde med regionerne og Sundhedsstyrelsen udviklet den nationale model til monitorering af anvendelsen af tvang, hvor anvendelsen af tvang følges inden for udvalgte områder

• Anvendelse af alle typer af tvang (aggregeret)

• Anvendelse af bæltefiksering

• Anvendelse af remme

• Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang

• Anvendelse af fastholdelse

• Anvendelse af tvangsmedicinering

• Anvendelse af personlig afskærmning over 24 timer

• Anvendelse af tvangsindlæggelse

• Anvendelse af tvangstilbageholdelse