Stigning i brug af psykofarmaka blandt børn og unge efter pandemien

Børn og unges brug af medicin mod psykiatriske lidelser er steget siden pandemiens start. Det viser ny dansk forskning offentliggjort i Jama Psychiatry.

Værst har det set ud blandt de 12 til 17-årige, hvor forbruget af medicin mod ADHD, søvnløshed og depression er steget mest.

Fundene er baseret på tal fra Lægemiddelstatistikregisteret og underbygger det, som børn og unge selv har fortalt, nemlig at manges mentale tilstand blev forringet under pandemien – og i et omfang, der har krævet medicinering.

»Vores tal belyser, hvordan virkeligheden har set ud for nogle børn og unge under pandemien. Vi har på baggrund af børn og unges egne beretninger vist, at de har været udfordret psykisk, og vi var nysgerrige på, om det også kunne aflæses i et øget forbrug af psykotropisk medicin. Det kan vi nu se, at det har. Vi har også tal på, i hvilke aldersgrupper der har været den største stigning i medicinforbruget, og hvilke typer af medicin hvor forbruget er steget mest,« fortæller førsteforfatteren til studiet, lektor ved Klinisk Institut ved Syddansk Universitet Mette Bliddal.

Sammenlignet data fra før og under pandemien

Med studiet ønskede Mette Bliddal med sine kollegaer at belyse, om den øgede mistrivsel og forringelse i mentalt helbred blandt børn og unge blev afspejlet i forbruget af psykofarmaka og psykiatriske diagnoser baseret på tal fra de danske sundhedsregistre.

Vi ser en gruppe af børn og unge, som vi formentlig skal holde godt øje med i fremtiden. Uanset den underliggende årsag viser vores fund, at der i kølvandet på pandemien er børn og unge, som har haft det svært

Mette Bliddal, lektor, Klinisk Institut SDU

Til formålet gjorde forskerne brug af data fra Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret for på den måde at danne sig et overblik over nydiagnosticerede børn og unge med en psykiatrisk diagnose samt en eventuel stigning i brugere af lægemidler til behandling af psykiatriske sygdomme.

Forskerne sammenlignede i studiet tal fra den første nedlukning i marts 2020 frem til juni 2022 med tallene fra perioden før pandemien.

I studiet kiggede forskerne på nye psykiatriske diagnoser og nye brugere af psykofarmaka blandt børn og unge i alderen 5 til 24 år, og de undersøgte også antallet af nye diagnoser og medicinforbrug i tre forskellige aldersgrupper; de 5 til 11-årige, de 12 til 17-årige og de 18 til 24-årige.

»Vi tog i vores beregninger højde for, at der allerede i perioden frem til den første nedlukning var sket en stigning i antallet af nye diagnoser med psykiatriske lidelser blandt børn og unge og en stigning i forbruget af psykofarmaka blandt børn og unge. Derved kunne vi sammenligne de faktiske tal med, hvordan den forventede udvikling ville have været,« forklarer Mette Bliddal.

Stor stigning i antallet af indløste recepter

Resultatet af undersøgelsen viser en både signifikant og markant stigning i antallet af indløste recepter på psykofarmaka.

I hele aldersgruppen steg antallet af brugere af psykofarmaka med 18 pct. fra første nedlukning frem til juni 2022. Det var en stigning, der lå ud over den forventede stigning på baggrund af den tendens, der lå forud for pandemien.

Stigningen var højest i aldersgruppen 12-17 år, hvor stigningen i antallet nye brugere var på 37 pct.

I data kunne forskerne også se, at stigningen især skyldtes en stigning i antallet af indløste recepter på medicin mod ADHD, søvnmedicin og antidepressiva.

»Vi kan se, at behovet for medicinsk behandling med psykiatriske lægemidler både forekommer blandt børn og unge, der ikke i forvejen var i medicinsk behandling for en psykiatrisk lidelse, og blandt børn, der tidligere havde indløst en recept inden for en anden gruppe af psykiatriske lægemidler. Det sidste kan indikere en forværring af en allerede eksisterende psykiatrisk lidelse,« siger Mette Bliddal.

Psykiatrien kan blive presset i fremtiden

I data fra Landspatientregisteret fandt forskerne ligeledes en stigning i antallet af psykiatriske diagnoser. Her gjaldt det især diagnoser med ADHD og i mindre grad angst.

Over hele aldersgruppen var der en stigning på fem pct. i antallet af diagnoser fra før pandemien til perioden fra første nedlukning til juni 2022. Mette Bliddal hæfter sig ved, at det er diagnoser, der er stillet på et hospital, og at det indikerer en højere alvorsgrad, når forældre og unge på den måde søger hjælp på hospitalet.

Mette Bliddal mener, at data bekræfter et billede af øget mistrivsel blandt børn og unge under pandemien. I forhold til diagnoser med psykiatriske lidelser er hun også bange for, at der kan være et efterslæb, så tallene kunne være højere end dem, som forskerne har fundet i deres studie.

Mette Bliddal understreger, at undersøgelsen ikke giver forklaring på, hvad der forårsager stigningen i psykopatologi, men data peger også på, at der måske i fremtiden kommer til at være en regning at betale.

»Vi ser en gruppe af børn og unge, som vi formentlig skal holde godt øje med i fremtiden. Uanset den underliggende årsag viser vores fund, at der i kølvandet på pandemien er børn og unge, som har haft det svært, og det kan medføre en fremtidig belastning af en i forvejen udfordret børne- og ungdomspsykiatri,« siger hun.