Social støtte er essentielt for børn med ADHD – men sænker ikke risikoen for kriminalitet og misbrug

Det er velkendt, at en diagnose med ADHD kommer med øget risiko for en række sideeffekter af diagnosen.

Det drejer sig blandt andet om øget risiko for kort uddannelse, lavt selvværd, ensomhed, selvmordstanker, adfærdsproblemer, kriminalitet og at ende ud i et misbrug.

Nu viser et nyt dansk studie, at hvis unge voksne med ADHD har følt, at de i barndommen havde god social støtte, reducerer det signifikant risikoen for udvikling af en lang række af sideeffekterne af diagnosen.

Det gælder dog ikke alle, men bør alligevel inddrages i de tanker, som vi gør os omkring håndteringen af børn med ADHD. Det mener i hvert fald en af forskerne bag det nye studie.

»Det her er noget, som samfundet bør vide. Børn med ADHD bliver ofte misforstået af deres omgivelser, som ofte tænker, at de ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og det er også sådan, at de bliver behandlet. Men hvis lærere, forældre og andre får indsigt i, hvilke problemer børnene slås med, og børnene får en følelse af at modtage social støtte, viser vi, at det kan være med til at mindske risikoen for, at diagnosen med ADHD leder til alt muligt andet,« fortæller seniorforsker emeritus Mogens Nygaard Christoffersen ved VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Forskningen er offentliggjort i Journal of Attention Disorder.

2.980 danske unge interviewet i studie

Studiet indgår i en større undersøgelse af, hvordan social støtte kan gøre en forskel for børn, der oplever noget traumatiserende i barndommen.

I studiet har indgået 2.980 personer, hvoraf 12,1 pct. havde selvrapporterede symptomer på ADHD. Alle personerne var født i 1984 og interviewet til alderen 25 år.

Det er negativt overraskende, at de personer, som har mest brug for social støtte, oftere svarer, at de ikke har modtaget det

Mogens Nygaard Christoffersen, Seniorforsker emeritus, VIVE

Forsøgsdeltagerne svarede gennem interviews på en lang række spørgsmål, som blandt andet kortlagde, om de havde symptomer på ADHD, og om de som voksne følte, at de som barn havde modtaget social støtte.

Social støtte blev vurderet gennem spørgsmål som ”Var du tilfreds med den støtte, du modtog, da du var barn?”, ”Havde du kontakt med andre, der var i samme situation som dig selv, da du var barn?”, ”Havde du nogen at tale med om dine tanker og følelser, da du var barn?”, ” Følte du dig svigtet af folk, som, du regnede med, ville støtte dig, da du var barn?” og ”Var der nogen, der hjalp dig med praktiske ting, da du var barn?”

Gennem spørgeskemaerne identificerede forskerne også, om forsøgsdeltagerne havde lavt selvværd, om de følte sig ensomme, om de havde haft selvmordstanker, om de havde haft symptomer på PTSD, om de havde adfærdsproblemer, om de havde kriminel adfærd, eller om de havde været ude i et misbrug.

»Ved at interviewe personerne på dette tidspunkt i livet er mange af dem flyttet hjemmefra, har måske tænkt over deres barndom og kan tale mere frit i genfortællingen af, hvad der er sket i barndommen,« forklarer Mogens Nygaard Christoffersen.

Social støtte reducerer en lang række risikofaktorer ved ADHD

Det første resultat fra studiet bekræfter det, som mange andre undersøgelser har set før, nemlig at en diagnose med ADHD eller selvrapporterede symptomer på ADHD øger risikoen for, at livet er mere svært, end det bør være.

Personer med symptomer på ADHD havde i undersøgelsen større risiko for lavt uddannelsesniveau, lavt selvværd, ensomhed, selvmordstanker, symptomer på PTSD, adfærdsproblemer, kriminel adfærd og misbrugsproblemer.

Det er vigtigt, at forældre og andre tæt på børn med ADHD får indsigt i de problemer, som barnet slås med

Mogens Nygaard Christoffersen, Seniorforsker emeritus, VIVE

Billedet ændrede sig dog hos dem, der følte, at de havde modtaget social støtte som barn i form af at have haft nogen, som tog hånd om dem både følelsesmæssigt, forståelsesmæssigt eller praktisk. Det kunne være forældre, andre familiemedlemmer eller en skolelærer.

Hos denne gruppe af forsøgsdeltagere var risikoen for flere af de ovennævnte risikofaktorer signifikant reduceret. Det gjaldt risikoen for lavt uddannelsesniveau, lavt selvværd, ensomhed, selvmordstanker, symptomer på PTSD og adfærdsproblemer.

Dog var risikoen for kriminel adfærd og misbrugsproblemer ikke reduceret, men det kan der ifølge Mogens Nygaard Christoffersen være en god forklaring på.

»Vi havde selvfølgelige håbet på, at der var en sammenhæng, så det åbnede op for muligheden for at reducere risikoen. Men kriminalitet og misbrugsproblemer er koblet til risikobetonet adfærd og impulsivitet, som er en del af kernesymptomerne ved ADHD. De sekundære symptomer er påvirket af relationerne til omgivelserne. Derfor kan de sekundære symptomer påvirkes af social støtte, mens kriminalitet og misbrug ikke ser ud til at kunne,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Ydermere viser forskningsresultatet, at personer med symptomer på ADHD 2,2 gange oftere fortæller, at de ikke har modtaget social støtte i barndommen.

»Det er negativt overraskende, at de personer, som har mest brug for social støtte, oftere svarer, at de ikke har modtaget det,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Børn med ADHD skal have mere støtte

Mogens Nygaard Christoffersen mener, at forskningsresultatet kan have klinisk værdi, fordi det viser, at der kan gøres noget ved mange af symptomerne på ADHD.

Her peger han især på, at social støtte til børn og unge med ADHD ser ud til at kunne reducere risikoen for selvmordstanker og symptomer på PTSD, hvilket begge kan være voldsomt invaliderende.

Det er ifølge forskeren også interessant, at uddannelsesniveauet forbedres, hvis børn med ADHD får den nødvendige sociale støtte.

»Det er vigtigt, at forældre og andre tæt på børn med ADHD får indsigt i de problemer, som barnet slås med. Vi kalder det for psykoedukation, og når personer tæt på børn med ADHD opnår større forståelse for børnenes udfordringer, leder det også til større tolerance, hvilket kan øge den sociale støtte og modvirke, at barnet i tillæg til ADHD udvikler en lang række andre tilstande og risikofaktorer. Denne viden bør indgå på linje med andre tiltag og behandlinger til børn med ADHD,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.

ADHD i Danmark

I Danmark har 4,5 pct. af børn og unge mellem 10 og 24 år en diagnose med ADHD. Flere drenge end piger får stillet diagnosen. Flere studier peger dog på, at ADHD hos særligt piger er underdiagnosticeret, og at den reelle forekomst derfor er højere.

Blandt voksne viser internationale befolkningsundersøgelser, at tre til fire pct. har ADHD.

De sidste ti år er antallet af børn og unge under 18 år med diagnosen ADHD mere end tredoblet i Danmark.

Kilde: Psykiatrifonden