Snævre rammer for kønsopfattelse påvirker mental trivsel

Næsten hver femte dansker har oplevet problemer under opvæksten med at leve op til omgivelsernes forventninger til deres køn. Og problemerne med at leve op til andres forestillinger om, hvad der kendetegner ‘en rigtig pige’ eller ‘en rigtig dreng’ – såkaldt kønsnonkonformitet – under opvæksten, er forbundet med en markant øget risiko for psykiske problemer i voksenalderen.

Det gælder bl.a. forekomsten af ensomhed, angst og depression, selvskade, selvmordstanker og selvmordsforsøg, viser et nyt studie, som er baseret på den nationalt repræsentative befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS.

»Det er tankevækkende, at omtrent hver femte dansker har oplevet problemer under opvæksten med at leve op til omgivelsernes forventninger til deres køn. Det siger noget om, at der stadig er forholdsvis snævre rammer for, hvordan vi opfatter ’rigtige’ piger og drenge, når så mange oplever, at de træder ved siden af,« siger Josefine Bernhard Andresen, folkesundhedskandidat og ph.d.-studerende, der har stået i spidsen for studiet.

Et vigtigt signal

Forskere fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet står bag undersøgelsen, som for nylig er offentliggjort i tidsskriftet World Psychiatry. Undersøgelsen er baseret på svar fra flere end 27.000 deltagere i alderen 18-89 år. 19 pct. (21 pct. blandt kvinder og 17 pct. blandt mænd) svarede, at de under opvæksten havde haft svært ved at leve op til andres kønstypiske forestillinger.

Kønsnonkonformitet forekom oftere blandt homoseksuelle og biseksuelle end blandt heteroseksuelle, og oftere blandt transkønnede og nonbinære end blandt ciskønnede. Men fordi seksuelle og kønsidentitetsmæssige mindretal tilsammen kun udgør få procent af befolkningen, var langt de fleste deltagere i undersøgelsen, der var kønsatypiske under opvæksten, heteroseksuelle, ciskønnede personer, pointerer Morten Frisch, overlæge ved Statens Serum Institut, adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Aalborg Universitet, projektleder på Projekt SEXUS og medforfatter til studiet.

Netop det forhold, at langt de fleste deltagere i undersøgelsen, der havde oplevet udfordringer med kønsnonkonformitet under opvæksten, var heteroseksuelle, ciskønnede personer, ser Morten Frisch som et vigtigt signal i forhold til debatten om, hvordan sundhedsvæsenet og det omgivende samfund skal forholde sig til kønsnonkonforme børn og unge.

»I voksenalderen ser ca. én promille sig som transkønnede, og fire promille ser sig som nonbinære. Når næsten 20 pct. angiver, at de som børn har bakset med at føle sig som ‘en rigtig pige’ eller ‘en rigtig dreng’, er det ca. 40 gange så mange, og de allerfleste kønsnonkonforme børn vil vokse op og opfatte sig som ganske almindelige, ciskønnede voksne,« siger Morten Frisch.

Større social accept

Fordi kønsnonkonformitet under opvæksten er forbundet med en markant øget forekomst af psykiske problemer i voksenalderen, er der brug for en ændret holdning i befolkningen til, hvad der kendetegner ‘rigtige’ piger og drenge, mener Morten Frisch.

»Fordi kønsnonkonformitet ifølge vores undersøgelse kan have så store psykiske konsekvenser ikke kun blandt seksuelle mindretal, men helt generelt i befolkningen – er der brug for større social accept og inklusion af børn og unge, der på den ene eller anden måde stikker kønsmæssigt ud. Det vil ikke alene have stor betydning for mange unge menneskers trivsel. Videre rammer for, hvad det vil sige at være ’en rigtig dreng’ eller ’en rigtig pige’, vil kunne gavne store dele af befolkningens mentale trivsel langt ind i voksenalderen,« siger Morten Frisch.