Psykiatriordførere ser frem til at diskutere langsigtet plan for psykiatrien

Beskeden til politikerne er klokkeklar i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, der blev offentliggjort i sidste uge. Psykiatrien trænger til et gennemgribende fagligt løft af indsatsen på tværs af sektorer.

Oplægget peger på de rigtige steder med mere sammenhæng, fokus på børn og unge og en mere forebyggende indsats og på de mest syge borgere

Peder Hvelplund, psykiatriordfører, Enhedslisten

Fra politisk hold har man gennem de seneste årtier flere gange forsøgt at rette op på psykiatriens mange problemer i form af bl.a. nationale handlingsplaner, men ifølge Sundhedsstyrelsens oplæg har de initiativer været usammenhængende og præget af sporadiske indsatser, typisk implementeret via satspuljefinansierede og midlertidige projekter.

Nu har Sundhedsstyrelsen så præsenteret sit længe ventede faglige oplæg, der skal danne grundlag for regeringens politiske udspil til en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår regeringen vil præsentere sit udspil for Folketingets partier.

Men tre psykiatriordførere glæder sig i hvert fald til at tage hul på de politiske forhandlinger om en langsigtet plan for psykiatrien.

Kig på kræftplanen

Venstres psykiatriordfører, Jane Heitmann, kalder Sundhedsstyrelsens oplæg for fagligt solidt, og hun mener, at det udgør et rigtig godt afsæt for de kommende politiske drøftelser.

»Det er rigtig fint, at Sundhedsstyrelsen kommer med bud på, hvor vi kan starte med at sætte ind, men det vil bero på en politisk forhandling, hvor vi skal sætte først ind,« siger hun.

Psykiatriordføreren fremhæver, at oplægget har fokus på mental trivsel og på de mennesker, der er allerhårdest ramt af psykisk sygdom.

For Jane Heitmann er det vigtigt, at 10-årsplanen bliver vedtaget med målbare mål. Det kan f.eks. være, hvor mange unge med psykisk sårbarhed der skal have en ungdomsuddannelse, eller mål for antallet af genindlæggelser.

»Oplægget beskriver, at vi skal lære af kræftplanerne, og her blev der sat nogle målbare mål. Vi har manglet mål for psykiatrien, og nu skal vi turde sætte konkrete mål,« siger Jane Heitmann.

Uafhængigt psykiatriråd

Enhedslistens psykiatriordfører, Peder Hvelplund, er meget enig i, at psykiatriplanen skal have konkrete mål, for ellers kan den ende i skuffen uden effekt.

»Oplægget peger på de rigtige steder med mere sammenhæng, fokus på børn og unge og en mere forebyggende indsats og på de mest syge borgere. De politiske udfordringer bliver at få gjort det mere konkret i forhold til, hvad vi vil opnå i løbet af 10 år,« siger han.

Vi har en psykiatri, som vi dybest set ikke kan være bekendt. Det håber jeg, at vi får gjort op med nu ved at lave en ordentlig psykiatriplan

Per Larsen, psykiatriordfører, Det Konservative Folkeparti

Som eksempel nævner han, at der i oplægget står, at det er et mål at forøge den gennemsnitlige levealder for folk med psykiske lidelser.

»Mange af de anbefalinger, oplægget kommer med, skal vi politisk konkretisere og på den måde tage ansvar for dem,« siger Peder Hvelplund.

Derudover har Peder Hvelplund øje for gruppen af de allermest belastede og syge, som han mener er blevet svigtet gennem adskillige år. Inspireret af klimarådet vil han derfor tage et forslag om etableringen af et uafhængigt psykiatriråd bestående af borgere, pårørende og faglige organisationer med til forhandlingsbordet.

»Jeg ser det som en afgørende faktor, at vi får et uafhængigt psykiatriråd, der løbende evaluerer den politiske indsats og kommer med indspark til at opnå de mål, der politisk er skitseret. Der skal være nogen til hele tiden at fastholde fokus, så vi ikke ender med en 10-årsplan uden politisk opfølgning. Et uafhængigt råd vil samtidig betyde, at vi politisk forpligter os til at overholde planen uanset skiftende regeringer og parlamentariske grundlag,« siger han.

Øget kapacitet

Oplægget til psykiatriplanen er på over 200 sider og indeholder 37 anbefalinger, 10 mål og 5 prioriterede indsatser.

Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst er der med oplægget blevet skåret helt ind til benet, og derfor er der ikke noget, der kan vælges fra, hvis et kvalitetsløft af psykiatrien skal lykkes.

Per Larsen, psykiatriordfører for De Konservative, giver Helene ­Probst ret.

»Vi har en psykiatri, som vi dybest set ikke kan være bekendt. Det håber jeg, at vi får gjort op med nu ved at lave en ordentlig psykiatriplan, som vi også får implementeret, så vi ikke ender som tidligere med at lave planer for psykiatrien, der alligevel ikke hjælper,« siger Per Larsen.

For den konservative ordfører er det helt afgørende at få skabt mere kapacitet til behandling, så patienter ikke udskrives uden at være færdigbehandlet. Derudover ønsker han flere speciallæger i psykiatri og mere forskning.

Penge skal findes hen ad vejen

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE har tidligere udtalt til DR, at det vil kræve minimum 4,5 mia. kr. ekstra, hvis det faglige oplæg skal blive til virkelighed.

Ingen af de tre psykiatriordførere ønsker på nuværende tidspunkt at komme med bud på økonomien.

Jane Heitmann kalder det for præmaturt at begynde at tale om finansiering, inden der er blevet fastsat en retning og mål for planen, mens Peder Hvelplund mener, at der ikke er tvivl om, at det vil komme til at koste, men at det skal tages bid for bid.

At der samtidig er kommet mere kontinuitet i finansieringen af psykiatrien ved at området er kommet væk fra satspuljerne, er et skridt i den rigtige retning, mener Per Larsen.

»Det bliver en psykiatriplan, der skal implementeres over et stykke tid. Der er allerede blevet afsat 600 mio. kr. ekstra til psykiatrien årligt, og sådan vil man kunne finde penge hen ad vejen. Jeg tror på, at der er politisk vilje til at sikre, at psykiatrien kommer på samme niveau som somatikken,« siger Per Larsen.