Kontroversielt Cochrane-review om ADHD-medicin opdateret – men konklusionen er den samme

I 2015 fremlagde forskere resultatet af en stor gennemgang af den videnskabelige litteratur inden for undersøgelser af behandling af børn og unge med ADHD med methylphenidat.

Det kom der et meget kontroversielt Cochrane-review ud af, og det var kontroversielt, fordi det pegede på, at der manglede evidens for at sige, at behandling med methylphenidat faktisk forbedrer livskvaliteten hos børn og unge med ADHD.

Nu har forskerne bag reviewet lavet en endnu større gennemgang af den videnskabelige litteratur, men meldingen er stadig den samme: Methylphenidat kan kun måske reducere adfærdsproblemer relateret til en diagnose med ADHD og sværhedsgraden af tilstanden, og der ser nu ikke ud til at være en effekt på livskvaliteten hos børn og unge med ADHD.

Faktisk tyder det på, at methylphenidat slet ikke har en effekt på livskvalitet, men data er meget sparsom.

»Problemet skyldes i høj grad, at der simpelthen ikke findes gode studier til at vise, at behandling med methylphenidat har en positiv effekt på livskvaliteten hos børn og unge med ADHD. Vores tidligere gennemgang af litteraturen viste, at methylphenidat kun måske har en effekt på livskvaliteten, men at vi ikke kunne sige noget om effektstørrelsen. Det nye i denne opdaterede gennemgang er, at vi nu siger, at der ikke ser ud til at være nogen effekt,« fortæller en af forskerne bag reviewet, professor Ole Jakob Storebø fra Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland og Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet.

212 studier med i review

I reviewet har forskerne inddraget 212 studier af effekten af behandling med methylphenidat til børn og unge med ADHD. I 2015 havde forskerne ‘kun’ 185 studier med.

I vores forrige gennemgang havde kun fem studier lav risiko for bias, og nu er vi oppe på 21, hvilket er en klar forbedring og viser, at forskere er blevet bedre til at lave denne type af studier på en måde, der gør resultaterne troværdige

Ole Jakob Storebø, professor, SDU

Samlet set inkluderer studierne over 17.000 forsøgsdeltagere i alderen tre til 18 år. Der har i studierne deltaget tre gange så mange drenge som piger, og de har været i behandling med methylphenidat i perioder fra én dag til 425 dage.

200 af studierne har målt effekten af behandling med methylphenidat op imod placebo. Behandlingsperioden har mediant været 28,8 dage.

Ole Jakob Storebø fortæller, at hele 191 af studierne på grund af studiedesign havde stor risiko for bias, hvilket gør det svært at sætte to streger under de endelige konklusioner. Det er også en af de mest kritiske konklusioner i reviewet.

»I vores forrige gennemgang havde kun fem studier lav risiko for bias, og nu er vi oppe på 21, hvilket er en klar forbedring og viser, at forskere er blevet bedre til at lave denne type af studier på en måde, der gør resultaterne troværdige. 21 studier er dog stadig meget lidt på et område, der drejer sig om så mange personer med ADHD,« siger han.

Svært at lave forsøg uden bias

Ole Jakob Storebø forklarer, at et gennemgående problem i forhold til bias i ADHD-studier blandt andet er, at der i forbindelse med brug af methylphenidat er forskellige bivirkninger, som gør det meget åbenlyst, om et barn eller en ung er i behandling med methylphenidat eller et placebo.

Behandling med methylphenidat kan blandt andet lede til søvnproblemer eller manglende appetit.

Vi mangler i den grad studier, der helt klart kan belyse, hvad methylphenidat til behandling af børn og unge med ADHD har af effekt på blandt andet livskvalitet, og hvor lang tid man kan forvente, at den effekt varer ved

Ole Jakob Storebø, professor, SDU

Når så en forælder eller en skolelærer skal vurdere, om et barn har fået det bedre eller ej i forbindelse med behandling med methylphenidat eller placebo, er de ikke i tvivl om, hvad barnet har fået. Det gør det svært at stole på resultatet af en undersøgelse.

Ole Jakob Storebø fortæller, at i EU udgav ADHD-guidelinegruppen på området i 2021 en kritisk artikel, som også pegede på det store problem med risiko for bias i studier af effekten af ADHD-medicin til børn og unge.

»Det viser entydigt, at der mangler nogle gode kliniske forsøg, som gør resultaterne af studierne troværdige. Derfor kan vi heller ikke konkludere på effekten af methylphenidat,« siger han.

Sværhedsgrad skal tages i betragtning

Ifølge Ole Jakob Storebø afstedkommer reviewet flere ting.

For det første skal man ifølge forskeren følge guidelines på området, og de er også blevet ændret mellem de to reviews til, at anbefalingen i dag deler børn og unge med ADHD op efter sværhedsgrad.

Børn med mild ADHD skal som udgangspunkt først behandles med psykologisk behandling, og der er kun svag anbefaling for behandling med methylphenidat.

Børn og unge med svær ADHD skal stadig have psykologisk behandling først, men der er samtidig stærk anbefaling for behandling med methylphenidat.

»Der findes mange børn, som er så belastede af ADHD, at de ikke kan fungere i skolen, og familien går i opløsning. Der kan det være fornuftigt at forsøge behandling med medicin, men der er hverken i anbefalingerne eller i den videnskabelige litteratur på området evidens for at sige, at børn med mild ADHD vil opleve en gavnlig effekt på livskvalitet ved at komme i behandling med methylphenidat. Behandlingen kan dog gavne børn med svær ADHD, så hverken de eller omgivelserne bliver ramt så hårdt af konsekvenserne. Selvom behandlingen måske ikke i sig selv forbedrer barnets livskvalitet, så kan den hos disse børn forbedre ADHD-symptomer og adfærdsproblemer,« siger Ole Jakob Storebø.

Nuværende studier er alt for korte

For det andet peger reviewet også på, at der er behov for flere studier af effekten af behandling med methylphenidat til børn og unge med ADHD. Disse studier skal være uden bias og også have fokus på effekten på livskvalitet.

Ole Jakob Storebø fortæller, at der samtidig er behov for længerevarende studier, idet de nuværende studier på området kun strækker sig over maksimalt tre mdr.

De korte studier har blandt andet betydet, at WHO to gange har afvist at putte methylphenidat på listen over essentielle lægemidler. Det kræver nemlig studier over minimum ét år.

»Problemet er nok, at industrien ikke selv vil lave så lange studier, fordi de ved, at effekten falder over tid. Det har forskellige studier, der dog ikke er placebokontrollerede, også indikeret. Vi mangler i den grad studier, der helt klart kan belyse, hvad methylphenidat til behandling af børn og unge med ADHD har af effekt på blandt andet livskvalitet, og hvor lang tid man kan forvente, at den effekt varer ved,« siger Ole Jakob Storebø.

Om methylphenidat

Methylphenidat er centralstimulerende medicin, der primært bruges til behandling af opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD og narkolepsi. Det er en type amfetamin, der virker ved at øge niveauet af dopamin og noradrenalin i hjernen, hvilket kan forbedre koncentrationsevnen, mindske impulsivitet og reducere hyperaktivitet. Methylphenidat tages normalt som en tablet én til tre gange om dagen afhængigt af behov. Bivirkninger kan omfatte søvnproblemer, mavesmerter, hovedpine, nedsat appetit og vægttab, og i sjældne tilfælde kan det også forårsage hjerteproblemer eller psykotiske symptomer.