Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Børne- og ungdomspsykiatri

Helene Probst: 200 siders fagligt oplæg til 10-årsplan for psykiatrien indeholder kun det mest nødvendige

Udgivet:
Kommentarer (0)

I dag, torsdag 13. januar, har Sundhedsstyrelsen offentliggjort det længe ventede faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien. Et oplæg, som fagfolk håber, vil danne grundlag for regeringens politiske udspil. På trods af at det er et omfattende oplæg, er der kun blevet plads til det mest nødvendige, og intet i oplægget kan vælges fra, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.


Med et års forsinkelse er Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Socialstyrelsen nu klar med det længe ventede faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien.

Der er ingen af de her anbefalinger, der er ‘nice to have’

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Oplægget blev bestilt af sundhedsminister Magnus Heunicke i juni 2020, og opdraget lød dengang på at beskrive status og udfordringer på området og komme med prioriterede forslag til løsninger. Kun afbrudt af COVID-19 har arbejdet med det faglige oplæg været vicedirektør Helene Probsts højeste prioritet, og nu kan hun ikke gøre andet end at vente.

»Jeg håber virkelig, at vi har fået tegnet tydeligt op, hvor stort et behov der er for, at psykiatrien bliver prioriteret allerhøjest nu og de næste mange år. I Danmark gør vi det rigtig godt på områder som kræft og hjertesygdom, og vores sundhedsvæsen har også gjort det godt under COVID-19, men nu er det psykiatriens tur. Den indsats, vi tilbyder i dag, er utilstrækkelig,« siger Helene Probst.


Oplæg til 10-årsplan for psykiatrien i korte træk:

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg indeholder ni temaer: Lighed og afstigmatisering. Viden, udvikling og stærke faglige miljøer. Mental sundhedsfremme. Børn og unge. Tidlige indsatser til voksne. Udredning og behandling. Retspsykiatri og Socialpsykiatrien. Sammenhæng.

I alt er 37 anbefalinger fordelt på de ni temaer, og fem områder er fremhævet som ‘prioriterede anbefalinger om indsatser’:

  1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet

  2. Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse

  3. Afstigmatisering af psykisk lidelse

  4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

  5. Forskning og udvikling

Alle anbefalingerne er bygget på en række forudsætninger for succes:

  • Et gradvist, strategisk og langsigtet kapacitetsløft for at imødekomme behovet for indsatser og behandling, herunder bl.a. flere medarbejdere på tværs af både sociale og sundhedsfaglige indsatser

  • Bedre rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere på tværs af faggrupper samt kompetenceløft

  • Mere fleksibel opgavevaretagelse

  • En tydeligere ansvarsfordeling i opgaveløsningen og bedre sammenhæng på tværs af sektorer

Find hele det faglige oplæg til 10-årsplanen her

En Pixi-version af de faglige anbefalinger kan findes her

Kilde: Sundhedsstyrelsen


Og det er bestemt ikke en lille udfordring, det faglige oplæg tegner et billede af. Over 208 sider identificeres fem tværgående hovedudfordringer, ni temaer, 37 anbefalinger, ti mål og fem prioriterede indsatser. Men mindre kunne ikke gøre det.

»Vi har været hele vejen rundt, og der er ingen af de her anbefalinger, der er ‘nice to have’. Vi har skåret ind til det væsentlige og er kommet med anbefalinger, der alle sammen er afgørende, hvis vi skal vende udviklingen i psykiatrien. Der er ikke noget, der kan vælges fra,« siger Helene Probst.

»Vi må ikke ende i en situation, hvor der bliver holdt skåltaler, der ikke bliver fulgt til dørs. Der skal tænkes i varige, strategiske indsatser over mange år. Vi kan ikke bruge flere forsøg på ‘quick fixes’, det er det lange, seje træk, der skal sættes ind nu.«

To områder haster særligt

Det faglige oplæg peger på en massiv indsats på tværs af hele området, men alligevel har følgegruppen peget på to patientgrupper, der har akut behov for et løft nu: børn og unge og dem med de sværeste psykiske lidelser.

»Her bør der sættes ind allerførst, fordi det er dem, der er hårdest ramt og har brug for øget kapacitet og løsninger her og nu,« siger Helene Probst.

For børn og unge med mistrivsel og psykiske symptomer betyder det, at det faglige oplæg anbefaler, at der etableres et system med én indgang og mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud.

For voksne med svære psykiske lidelser anbefales det bl.a., at der udarbejdes tværsektorielle og tværfaglige forløbsbeskrivelser og et eftersyn af eksisterende sengepladser med fokus på at skabe mulighed for mere differentierede tilbud, der både omfatter den akutte og den rehabiliterende fase i længere forløb.

»Vi har diskuteret det indgående i følgegruppen, men på tværs af alle de fagligheder, som har været repræsenteret i følgegruppen, så var vi faktisk alle sammen enige om, at det var her, der skulle sættes ind.«

Opgør med stigmatiseringen

Det er lidt en historie, der går på krykker, at det er nemmere at tale om et brækket ben end om psykisk sygdom, men alligevel føler mennesker med psykiske lidelser sig stadig stigmatiserede. Derfor står afstigmatisering også øverst på listen over prioriterede indsatser.

»Vi ved, at områder, der er stigmatiserede, ikke bliver prioriteret, og i Danmark har vi en meget stor stigmatisering af psykisk sygdom. I min optik er der rigtig lang vej igen, for det er stadig i dag meget lettere at tale om al mulig anden sygdom, mens psykisk sygdom stadig er forbundet med både skyld og skam,« siger Helene Probst.

Som første skridt peger det faglige oplæg på etablering af et nationalt videnscenter, der skal understøtte indsatser rettet mod såvel den brede befolkning som medarbejdere på tværs af social- og sundhedsområdet. For stigmatisering og uvidenhed findes alle steder i det danske samfund, oplever Helene Probst.

Vi må ikke ende i en situation, hvor der bliver holdt skåltaler, der ikke bliver fulgt til dørs. Der skal tænkes i varige, strategiske indsatser over mange år

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

»Stigmatisering hersker også på sygehusene, blandt embedsmænd i ministerier og styrelser og hos journalisterne, og det er der brug for at gøre op med, så psykiatrien kan blive ligestillet med somatikken. Jeg ønsker mig, at alle danskere får øjnene op for, at her er tale om folkesygdomme, der uforskyldt kan have enorme konsekvenser for hele livet.«

De to sidste af de fem prioriterede anbefalinger går også på tværs af hele psykiatrien: Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer og Forskning og udvikling.

Førstnævnte skal med inspiration fra Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) samle viden i tværfaglige miljøer for at sikre udvikling og forbedring af kvaliteten, mens oplægget foreslår, at forskning bliver prioriteret ved at støve den nationale forskningsstrategi fra 2015 af.

Har været her før

Tilbage i 2013 blev der også lavet et fagligt oplæg, som for størstedelen endte med at komme til at samle støv på en hylde i Sundhedsministeriet, mens få indsatser blev udvalgt og tildelt satspuljemidler i en ustruktureret indsats.

Dengang var det også Helene Probst, som stod for arbejdet, og hun ved derfor om nogen, hvad der er anderledes denne her gang.


Sådan er arbejdet med oplægget foregået

Fire arbejdsgrupper har inden for primær sundhed, børn og unge, regional psykiatri og mental sundhedsfremme bidraget med viden om udvikling og status på de respektive områder.

En følgegruppe bestående af eksperter fra bl.a. KL, Danske Regioner, de lægevidenskabelige selskaber, fagforbund, interesseorganisationer og patientforeninger har bidraget til løsninger på tværs af den samlede indsats med særligt blik på at sikre kvalitet og sammenhæng i tilbuddene.


»Det er klart, at man altid som fagperson er bange for, at der bliver prioriteret tilfældigt blandt anbefalingerne, og derfor har vi forsøgt at lave en klar prioritering. De fem indsatsområder, vi peger på som prioriterede indsatser, er dér, hvor udfordringerne er størst og ikke kan vente,« siger Helene Probst.

Hun putter ikke med ordene. Det her er ikke et oplæg, hvor politikerne kan vælge og vrage blandt anbefalingerne, hvis der skal handling bag valgløftet om en langsigtet plan for psykiatrien.

»Vi har 37 anbefalinger med tydelige angivelser af, hvordan vi kommer i mål med dem med det, vi kalder ‘trædesten’. Noget kalder på handling her og nu, og andet er noget, der skal implementeres over de kommende år,« siger Helene Probst.

»Vi skal starte med de faglige rammer, så skal der investeres, og så skal tilbud bygges op over hele landet i en ensartet standard. Det skal være den store forskel fra tidligere oplæg.«

Læs også:

Fagligt oplæg til 10-årsplan for psykiatrien prioriterer børn og unge

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere