Danske børn og unge får mere medicin mod psykiske lidelser efter COVID-19-pandemien

Under COVID-19-pandemien oplevede danske unge en forværring af deres mentale helbred. Et nyt stort dansk studie udgivet i JAMA Psychiatry, og som anvender data fra de nationale sundhedsregistre, viser en stigning på 18 pct. i antallet af nye brugere af medicin mod psykiske lidelser. Det skriver SDU i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet sovemedicin, ADHD-medicin og antidepressiva. Udover dette har der været en stor stigning i antallet af børn og unge i alderen 5-24 år, som er diagnosticeret med ADHD eller, i mindre grad, angstlidelser.

Førsteforfatter på studiet og lektor ved Syddansk Universitet, Mette Bliddal, forklarer:

»Vores studie peger på, at der under og efter pandemien var flere børn og unge, der havde alvorlige psykiske problemer, som krævede medicinsk behandling end før.«

Hun tilføjer yderligere:

»Vi ser, at behovet for medicinsk behandling med psykiatriske lægemidler forekommer hos børn og unge med og uden tidligere psykisk sygdom.«

Forskerne bag studiet understreger dog, at undersøgelsen ikke giver forklaringer på, hvad der forårsager stigningen i psykopatologi.

Højere forbrug af medicin end forventet

Professor Christoph U. Correll fra The Zucker School of Medicine at Hofstra/Northwell, New York, USA, og Charité University Medicine, Berlin, Germany, som ikke har været involveret i undersøgelsen, siger i pressemeddelelsen om studiets betydning:

»Resultaterne fra dette registerbaserede studie understreger den negative indvirkning af COVID-19-pandemien på sårbare unge, og bør verificeres i andre lande. Fundene er dog bekymrende, idet andre undersøgelser tyder på, at der har været en mindre søgning til sundhedsvæsenet under pandemien på grund af frygt for infektion.«

Christoph U. Correll fortsætter:

»Det kan betyde, at man på sigt kan opleve en endnu større søgning af individer med nyopståede eller forværrede psykiske lidelser til det psykiatriske sundhedsvæsen, der i forvejen er under pres i hele verden. Disse resultater skal derfor tages alvorligt af de sundhedspolitikere og beslutningstagere, der tildeler ressourcer til den psykiatriske del af sundhedsvæsenet i de kommende måneder og år.«

Kort om undersøgelsen

• Studiet er gennemført af forskningsgruppen i Farmakoepidemiologi ved Afdeling for Klinisk Farmaci, Farmakologi og Miljømedicin og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forskningsenhed på Syddansk Universitet.

• Fra januar 2017 til juni 2022 var der 108.840 nye brugere af psykofarmaka hos personer i alderen 5-24 år. Sammenlignet med perioden før den første nationale nedlukning (marts 2020) fandt forskerne en relativ stigning i brugen af psykofarmaka på 18 pct.

• Blandt de 12-17-årige var den relative stigning på 37 pct. Stigningen sås i alle lægemiddelgrupper undtagen anxiolytika og var højest for søvnmedicin (39 pct.) og midler til behandling af ADHD (19 pct.).

• Den tilsvarende relative stigning i psykiatriske diagnoser var 5 pct. Blandt de 5-11-årige var den relative stigning på 19 pct. Den samlede stigning var hovedsageligt forbundet med en stigning i ADHD (13 pct.) og angstlidelser (4 pct.)

• Studiet anvender data på indløste recepter på medicin mod psykiske lidelser fra Lægemiddelstatistikregisteret og diagnoser for psykiatriske lidelser fra Landspatientregisteret på alle i Danmark i alderen 5-24 år.