Bred aftale om en 10-årsplan for psykiatrien er på plads

Nu er den her. Endelig, fristes man næsten til at sige. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har netop præsenteret en ny 10-årsplan for psykiatrien som en bred politisk aftale.

Sundhedsstyrelsen udgav i januar et fagligt oplæg, og det har dannet kimen til planen, der blandt andet indeholder en ‘her og nu-kapacitetspakke’, hvor der er ressourcer til 100 ekstra ansatte med målet om at nedbringe stigende ventetider og bidrage til overholdelse af udrednings- og behandlings­rettighederne.

Disse fem områder bliver førsteprioritet i psykiatriplanen:

1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse

2. Styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser og her og nu-kapacitetspakke til den regionale psykiatri

3. Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser

4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

5. Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

Kilde: Sundhedsministeriet

Få overblik over hele psykiatriplanen her.

»Psykisk sygdom rammer næsten alle familier, og der er ingen tvivl om, at et familiemedlems psykiske lidelse trækker store veksler på familien. Behandlingen har i årevis haltet bagefter, på trods af at både patienter, pårørende og medarbejdere har råbt op. Det kommer til at tage tid at rette op på, og det kræver en vedholdende indsats over de kommende 10 år. Vi har derfor landet en bred og forpligtende aftale, som tager hul på ca. halvdelen af vores eksperters anbefalinger og sikrer en løbende opfølgning,« siger Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

Psykiatriplanen prioriterer de fem områder, som det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen vurderer har størst behov.

Med aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed er der siden 2019 samlet prioriteret et løft af området på 1,1 mia. kr. årligt fra 2023 og frem.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne.

Utilfredsstillende forløb

Sundhedsministeren så godt tilfreds ud på pressemødet, hvor han præsenterede planen. Han har fået den brede aftale, som han har arbejdet på at lande.

Samme tilfredshed var der ikke at spore hos Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen. Han sagde, at de blå partier sent i søndag fik et ‘take it or leave it’-tilbud om at tilslutte sig en aftale om en psykiatriplan, som de røde partier har forhandlet på plads. De blå partier tilslutter sig alligevel aftalen om en ny psykiatriplan.

Martin Geertsen henviste til en fælles udtalelse til Ritzau fra Folketingets blå partier, hvor de kalder det for et ’kaotisk og utilfredsstillende forløb’.

»Psykiatrien er alt for vigtig til at overlade til de røde partier. Derfor vil vi gøre vores indflydelse gældende på alle spørgsmål, som er relateret til psykiatrien og dens mange brugere og ansatte,« lyder det i udtalelsen.

Den fælles udtalelse er underskrevet af sundhedsordførere og psykiatriordførere fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.

Første skridt

Aftalepartierne er enige om 19 ambitiøse mål, som spænder bredt og favner mental sundhed, forebyggelse, tidlig indsats og såvel behandlings- som socialpsykiatrien.

Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, mener, at politikerne med psykiatriplanen tager de første skridt nu her og lover hinanden, at de i de kommende år skal implementere alle 37 faglige anbefalinger til en styrket psykiatri, som Sundhedsstyrelsen præsenterede i sit faglige oplæg.

Det økonomiske grundlag er for tyndt, og i bedste fald er det en plan, der rækker til to år

Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen

»Vi har accepteret at behandle psykisk syge på en måde, som vi aldrig ville acceptere andre steder i vores sundhedsvæsen. For eksempel at lade syge vente uhørt længe på den nødvendige hjælp og sende patienter hjem, før de er færdigbehandlede – endda selv om vi ved, de bliver indlagt igen i løbet af få uger. Det giver ingen mening, og det er en tilgang, vi aldrig ville acceptere på for eksempel kræftområdet,« siger Stinus Lindgreen i en udtalelse.

Tynd økonomi

Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, mener, at der mangler ambitioner i psykiatriaftalen.

»Det er en rigtig god start, at et bredt flertal i Folketinget er enige om at tage hul på et løft af psykiatrien. Men reelt set er der mere tale om en hensigtserklæring end den 10-årsplan, som er efterspurgt, og som med tilstrækkelig finansiering skulle sikre det nødvendige kapacitetsløft,« siger Camilla Noelle Rathcke i en pressemeddelelse fra Lægeforeningen.

Kritikken fra lægeformanden går på, at der er usikkerhed om det økonomiske grundlag for psykiatrien, idet der kun er fundet finansiering til de første to af planens 10 år.

»Det økonomiske grundlag er for tyndt, og i bedste fald er det en plan, der rækker til to år. Det undrer, når vi ved, hvor mange penge en utilstrækkelig psykiatri faktisk koster samfundet, og hvor der således også vil kunne sikres finansiering fra. Der ligger et kæmpe ansvar på skuldrene af regeringen og Folketinget for at sikre de nødvendige midler til at indfri initiativerne i det faglige oplæg, så de høje politiske ambitioner kan blive indfriet,« siger Camilla Noelle Rathcke.

»Nu har vi ventet i mere end tre år på en langsigtet plan for psykiatrien, der var en del af regeringens fælles forståelse med støttepartierne efter sidste valg. Det tændte et håb om markante forbedringer hos patienter, pårørende og fagfolk. Jeg vil gerne sige direkte til hele Folketinget: Det håb må I ikke slukke. Vi skal være lige så stålsatte med at løfte psykiatrien som kræftområdet,« fastslår Lægeforeningens formand.

Psykiatriplan 1

Dansk Psykiatrisk Selskab er også bekymrede for de afsatte midler til planen. Med planen følger der en øget bevilling på 450 mio. kr. i 2023 og derefter 500 mio. kr. årligt i 2024, 2025 og 2026.

Dansk Psykiatrisk Selskab har sammen med professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg udført beregninger, der viser, at der er behov for 4,5 mia. kr. ekstra årlige investeringer i personale i psykiatrien.

Set i det lys finansierer psykiatriaftalen ifølge selskabet kun 10 pct. af de udgifter, selskabet anser for de nødvendige.

»Vi kalder det ‘Psykiatriplan 1’ for at tydeliggøre, at planen kun er første skridt, og at vi mener, det er nødvendigt med øgede bevillinger på finansloven i de kommende år. På kræftområdet kom der fire kræftplaner, og vi forventer, at dagens aftale kun er den første af en række psykiatriplaner,« skriver Dansk Psykiatrisk Selskab i en pressemeddelelse.

Aftale vil gøre positiv forskel

Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), er først og fremmest glad for, at der efter et langt forløb er landet en psykiatriaftale, som han mener vil gøre en positiv forskel for både patienter og medarbejdere i psykiatrien.

»Aftalen sikrer et løft, som patienter, pårørende og medarbejdere alle vil kunne mærke,« siger han i en pressemeddelelse udsendt af Danske Regioner.

Han kalder aftalen for en god begyndelse og understreger, at der fortsat skal holdes fokus på at sikre psykiatrien det samlede og langsigtede løft, som der er behov for.

»Vi skal holde snuden i sporet. Derfor er det helt afgørende, at der løbende bliver gjort status på indsatserne. Med aftalen begynder vi de rigtige steder, og det glæder mig, at man følger oplæggets anbefalinger. Det giver et godt grundlag, men vi er langtfra i mål. Psykiatrien er en samlet kæde, hvor vi ikke kan nøjes med at styrke de mest trængende led – vi skal hele vejen rundt sikre et samlet, langsigtet løft,« siger Anders Kühnau.

Få overblik over hele psykiatriplanen her.