ADHD-medicin under graviditeten skader ikke barnet

Kvinder med ADHD behøver ikke stoppe med at tage deres medicin, når de bliver gravide. Det er konklusionen i et dansk registerstudie, udgivet i Molecular Psychiatry, der har undersøgt effekten af mors ADHD-medicin under graviditeten på barnet i op til 17 år efter fødslen.

I studiet har forskerne undersøgt, om det at tage ADHD-medicin under graviditeten øger barnets risiko for selv at udvikle ADHD, eller om mors forbrug af ADHD-medicin under graviditeten øger barnets risiko for udvikling af autisme, epilepsi, nedsat syn, nedsat hørelse, indlæringsvanskeligheder, feberkramper eller væksthæmning. Svaret er i alle tilfælde et nej.

Der mangler evidens på området, og derfor er det rart, at vi nu med danske tal kan vise, at der ikke er noget at være bekymret for, og at kvinder med ADHD godt kan fortsætte med at tage deres medicin, selvom de bliver gravide

Kathrine Bang Madsen, seniorforsker, Aarhus Universitet

Ifølge en af forskerne bag forskningen, kan studiet berolige kvinder med ADHD med, at de kan fortsætte med at tage deres medicin, selvom de er gravide eller planlægger at blive det.

»I de anbefalinger, som allerede ligger fra Dansk Psykiatrisk Selskab og andre selskaber, anbefales det, at behandlingsindikationen overvejes, men at kvinder kan anvende ADHD-medicin, selvom de bliver gravide. Men der mangler evidens på området, og derfor er det rart, at vi nu med danske tal kan vise, at der ikke er noget at være bekymret for, og at kvinder med ADHD godt kan fortsætte med at tage deres medicin, selvom de bliver gravide. Vi oplever selv, at en masse kvinder med ADHD henvender sig til os, fordi de er bekymrede, så det er godt, at vi med studiet her får sat fokus på området,« fortæller seniorforsker Kathrine Bang Madsen fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

Første langtidsstudie til dato

I studiet har forskerne benyttet data fra en lang række danske registre til at belyse, om mors forbrug af ADHD-medicin under graviditeten påvirker barnets risiko for udvikling af forskellige neurologiske og fysiske forstyrrelser.

Forskerne har undersøgt det for medicintyperne methylphenidat (Ritalin), amfetamin (Adderall) og lisdexamfetamin (Vyvanse), der i Danmark er de mest benyttede lægemidler til behandling af ADHD.

I data fra blandt andet Lægemiddelstatistikregisteret, Landspatientregisteret, Fødselsregisteret og Psykiatrisk Centrale Forskningsregister identificerede forskerne 898 kvinder, som i forbindelse med en graviditet fortsatte behandlingen med ADHD-medicin.

Forskerne identificerede forekomsten af ADHD, autisme, epilepsi, nedsat syn, nedsat hørelse, indlæringsvanskeligheder, feberkramper og væksthæmning hos disse kvinders børn og sammenlignede tallene med forekomsten hos børnene af 1.270 kvinder, som i forbindelse med deres graviditet valgte at stoppe med deres ADHD-medicin.

Forskerne kiggede på data fra børn født i perioden fra 1998 til 2015 og fulgt dem frem til udgangen af 2018. På den måde har forskerne data på nogle af børnene frem til 17-årsalderen. Intet andet studie har fulgt børn af kvinder med ADHD så længe.

»Problemet for mange kvinder med ADHD er, at de har brug for deres medicin til at få hverdagen til at hænge sammen. Men der har længe manglet en afklaring på området, og det skyldes blandt andet, at gravide udelukkes fra kliniske forsøg med medicin. Derfor er vi nødt til at lave denne type observationelle studier for at komme nærmere et svar på, om det er potentielt skadeligt for det ufødte barn, at mor tager ADHD-medicin,« siger Kathrine Bang Madsen.

Hun uddyber, at nogle dyrestudier har vist, at meget høje doser af nogle former for ADHD-medicin kan lede til øget risiko for misdannelser, men at disse studier har brugt doser, der er meget højere end det, som benyttes til behandling af ADHD hos mennesker.

Nogle forskningsresultater har også indikeret, at behandling af ADHD under graviditeten med atomoxytin kan være skadeligt for det ufødte barn. Midlet bliver dog ikke benyttet særligt meget i Danmark.

»Der er lavet meget få studier på området, og vores er det første til at undersøge langtidseffekterne for det ufødte barn, når mor behandles med medicin for ADHD,« siger Kathrine Bang Madsen.

Flere undersøgelser for at undgå bias

Kathrine Bang Madsen fortæller, at forskerne i studiet lavede en række statistiske manøvrer for at sikre sig mod bias.

De undersøgte blandt andet, om det påvirker barnet, når far tager ADHD-medicin under graviditeten. Det ville i så fald indikere, at noget i miljøet er den udløsende faktor for en effekt på det ufødte barn og ikke mors forbrug af ADHD-medicin.

Forskerne lavede også søskendestudier, hvor de sammenlignede risikoen for de forskellige endepunkter i studiet mellem søskende, hvor mor tog medicin under den ene graviditet, men ikke den anden.

Uanset hvordan forskerne vendte og drejede data, kunne de dog ikke finde en øget risiko for noget som helst, når mor tog ADHD-medicin under graviditeten.

»Der vil altid være nogle, som vil være kritiske over for observationelle studier, men vi har i vores undersøgelse angrebet emnet fra en række forskellige vinkler for at imødekomme mulige bias. Alligevel finder vi ikke nogen sammenhæng mellem det at have været eksponeret for ADHD-medicin under fosterudviklingen og de forskellige endepunkter, som vi har undersøgt,« siger Kathrine Bang Madsen.

Kan skade barnet at stoppe med ADHD-medicin

Ifølge Kathrine Bang Madsen taler studiet således ikke imod, at kvinder, der er gravide eller påtænker at blive det, fortsætter med at tage medicin for deres ADHD.

Hun pointerer, at det for mange kvinder og deres ufødte børn heller ikke er gratis at stoppe en medicinsk behandling for ADHD.

For mange kan medicinstop lede til tilbagefald til en hverdag med mindre sammenhængskraft.

Kathrine Bang Madsen fortæller, at andre studier har vist, at når personer med ADHD stopper med at tage deres medicin, kan det lede til blandt andet øget forbrug af tobak og alkohol samt mindre fokus på sund kost.

I forbindelse med en graviditet, hvor det er vigtigt for barnets udvikling, at mor spiser sundt, får sine vitaminer, og i hvert fald ikke ryger og drikker, kan det, at hun stopper med sin medicin derfor være skadeligt.

»Derfor kan der i mange tilfælde være meget, som taler for, at kvinder med ADHD fortsætter deres behandling, hvis dette er indikeret, især fordi vi nu kan vise, at det ikke er skadeligt, mens det at stoppe med behandlingen potentielt kan være forbundet med forskellige helbredsrisici for både mor og barn,« siger Kathrine Bang Madsen.

ADHD i Danmark

I Danmark har 4,5 procent af børn og unge mellem 10 og 24 år en ADHD-diagnose. Inden for de seneste år har der været en stigning i især brugen af ADHD-medicin blandt unge kvinder i alderen 18 til 24 år. Tre pct. af kvinder mellem 18 og 24 år var i 2021 i behandling med et lægemiddel mod ADHD.