Virusforsker i krydsfeltet mellem videnskab og politik

Thea Kølsen Fischer har forfattet en læsevenlig, personlig beretning om sin professionelle passion: at finde udgangspunktet for epidemier. Passionen blev i sin tid inspireret af filmen ‘Outbreak’ med Dustin Hoffman i hovedrollen. Og gnisten er i højeste grad stadig til stede.

Hovedfokus for bogen er forløbet af det besøg, som et internationale WHO-ledet team forestod i Wuhan i januar og februar 2021. Missionens formål var at belyse, hvornår, hvordan og hvorledes SARS-CoV-2 skabte sit epicenter i denne millionby.

Læseren er med under hele processen og får en fin ­indsigt i, hvordan grundig udbrudsepidemiologi ­udføres, når det udføres bedst

Jens Lundgren, professor ved Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet og Københavns Universitet

Det var naturligvis et udredningsarbejde, der burde have været startet for længst, men hvor politiske forviklinger og anklager havde forgiftet og forsinket det internationale videnskabelige samarbejde.

WHO havde afholdt en mission til Wuhan i februar 2020, men der skulle altså gå mere end ti måneder, inden verdenssamfundet fik mulighed for nærmere at forstå, hvad pokker der skete i efteråret 2019 i Wuhan.

Filmiske beskrivelser

Thea Kølsen Fischer var en del af WHO-teamet. Og hun beskriver på en medrivende og nærmest filmisk måde sine oplevelser med mødet med de andre medlemmer af det internationale team, de lokale kinesiske kolleger og alle de andre, der fulgte med.

Jeg kunne enormt godt tænke mig at have været en flue på væggen under teamets møde på Wuhan Institute of Virologi og mødet med den navnkundige dr. Shi. Et møde, der fandt sted på bagtæppet af prominente og gentagne anklager – især fra Trump og hans tilhængere i USA – om, at et laboratorieuheld på netop det institut var arnestedet for pandemien. Meget støj, ‘but no cigar’.

Nødvendigheden af høflighed – fremfor en mere direkte tilgang til de centrale spørgsmål – for at skabe en god stemning viste sig her nødvendig. Samtidig med, at det var afgørende for teamet fortsat at insistere på at få svar på de spørgsmål, som de var ude efter. Også hvis svarene ikke umiddelbart faldt.

Men det hele rammet ind af en stringent videnskabelig tankegang, så motiverne for at stille spørgsmålene altid var at få så meget relevant information som muligt om missionens formål.

Dilemmaer stod i kø

Dilemmaer var der mange af: Hvad gør man f.eks., hvis ens spørgsmål besvares undvigende med tendenser til ikke at rumme hele sandheden? Og hvordan forholder man sig til, at der bagerst i lokalet er flere lokale personer, der intet siger, men filmer det hele? Hvilken proces foregår bag facaden, når mødet er overstået?

Thea Kølsen Fischer: ‘Virusdetektiven: Jagten på pandemiens udspring’. Fortalt til Lars Hvidberg, Gyldendal, 208 sider, vejl. pris 269,95 kr. Udkom 25. november.Foto: Gyldendal

Bogen er opbygget kronologisk, med en kort levnedsbeskrivelse, og så forklares processen med, at forfatteren blev udpeget som medlem af missionen, udrejsen og dens genvordigheder, og oplevelsen af at blive sat i karantæne (læs: i et aflåst værelse i 14 dage uden udgangstilladelse og besøg). For så til sidst at skildre afholdelsen af de planlagte besøg og møder under opholdet, som fandt sted med høj kadence for at nå det hele inden for den afsatte tid.

Læseren er med under hele processen og får en fin indsigt i, hvordan grundig udbrudsepidemiologi udføres, når det udføres bedst. Hvilke fund skærper mistanken, og hvilke oplysninger giver bare ikke mening.

Kongeeksemplet på det sidste er, hvordan de lokale eksperter havde udviklet en definition af, hvad et tilfælde af COVID-19 skal opfylde, hvis der ikke findes en mikrobiologisk test.

Politik vinder altid

Det var jo det centrale i arbejdet, nemlig at finde de første tilfælde af mulig COVID-19 i efteråret. Derefter var opgaven så finde et fælles mønster blandt tilfældene med henblik på at kortlægge, hvem der havde smittet hvem hvornår for at kunne finde tilbage til det første tilfælde.

Man kan roligt sige, at de kinesiske værter havde lavet en meget ‘snæver’ definition, som Thea Kølsen Fischer bestemt og helt rimeligt ikke var enig i.

Jeg kunne enormt godt tænke mig at have været en flue på væggen under teamets møde på Wuhan Institute of Virologi og mødet med den navnkundige dr. Shi.

Slutningen skal ikke omtales her. Det vil være irriterende at vide, mens man læser bogen.

Men bogen beskriver meget klart krydsfeltet mellem videnskab og politik, og som Thea Kølsen Fischer korrekt skriver, ender et sådant krydsfelt altid med politik.

Spændende som en krimi

Det er bare en præmis for en WHO-mission. At missionen så samtidig havde en så enorm global mediemæssig eksponering gør, at alle nødvendige ingredienser til en enorm eksplosion var til stede.

Thea Kølsen Fischers faglige og også ledelsesmæssige og personlige kompetencer skinner op fra siderne. Hun er grundigt uddannet ved det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og har en righoldig praktisk erfaring.

Men det må være denne mission, som har gjort det allerstørste indtryk; så stort indtryk, at alle oplevelser og overvejelser skulle dokumenteres i form af denne bog. Den kan læses af alle interesserede, ikke kun fagfæller.

Jeg kan varmt anbefale bogen. Den velskrevet og fængende som en spændende kriminalroman. Så hav god tid, når du starter, for den er svær at lægge fra sig.