Professor i ny bog om børn og unges mistrivsel: »Hvis vi ikke begynder at forebygge, er det kun toppen af isbjerget, vi ser nu«

Flere og flere børn og unge mistrives og døjer med psykiske problemer. I den nye bog ‘Hvordan styrker vi børn og unges mentale helbred?’ kommer professor på Københavns Universitet og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, Anne A. E. Thorup med sit bud på, hvor der skal sættes ind for at bremse den udvikling.

Det kræver politisk handling, og Anne A. E. Thorup peger blandt andet på, at der skal flere ressourcer til psykiatrien.

Vi skal skrue op for de ressourcer, som støtter børns udvikling i 0-3-årsalderen. Det vil sige svangreomsorgen og institutionsbemanding. Barnets første år er så vigtige

»Hvis vi ikke begynder at investere og forebygge, så er det kun toppen af bjerget, vi ser nu. Vi skal følge psykiatriplanen og få skruet op for ressourcerne til de mennesker, som er i psykiatrien eller på vej ind,« siger Anne A. E. Thorup og fortsætter:

»Lige nu går det i den forkerte retning. Ressourcerne er for få, og medarbejderne er trætte. Nu har politikerne taget en lille bid af kagen med de første fem punkter i psykiatriplanen, men der er lang vej igen.«

Det var i september, at regeringen indgik en bred politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Med aftalen blev der afsat 450 mio. kr. i 2023 og derefter 500 mio kr. årligt til at styrke området. Netop finansieringen fik blandt andet kritik af Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab.

Barnets første år

Det er mere end 15 pct. af alle børn og unge, som har været i kontakt med psykiatrien, inden de er fyldt 18 år, ifølge professoren. Et andet sted, der skal sættes ind for at forebygge den tendens, er barnets første år.

’Hvordan styrker vi børn og unges mentale helbred?’ er udgivet på Informations forlag. Bogen er en del af vidensserien Moderne Idéer og udkom 3. november i år. Bogen er inddelt i de tre dele ’udfordring’, ’status’ og ’alternativ’.

»Vi skal skrue op for de ressourcer, som støtter børns udvikling i 0-3-årsalderen. Det vil sige svangreomsorgen og institutionsbemanding. Barnets første år er så vigtige. Et barn er dybt afhængig af omgivelsernes input, og de muligheder, vi giver barnet for at udvikle sig både fysisk, socialt og emotionelt.«

»Alle forældre skal vide, at de står med en stor gave og opgave, og det skal være nemt at få hjælp til den,« siger Anne A. E. Thorup og nævner forældretræningskurser som en måde at hjælpe nye forældre på.

Der er ifølge professoren desuden generelt brug for en mere helhedsorienteret tilgang til patienter med psykisk sygdom, hvor man eksempelvis medtænker både genetisk disposition og betydningen af de sociale relationer. Og så ser Anne A. E. Thorup gerne, at der kommer et bedre tværfagligt samarbejde mellem den primære og sekundære sektor.

»Jeg oplever, at den primære sektor har brug for mere viden om psykiatri. Og i psykiatrien har vi brug for at vide mere om, hvad kommunerne kan, og hvad de tilbyder familierne. Så vi har brug for mere samarbejde omkring de mennesker, som det handler om, og imellem sektorerne, så vi kan lære af hinanden,« siger professoren. Thorup.

Digitalisering

Fra 2018 til 2022 er antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordoblet i Region Hovedstaden, og antallet af børn og unge med ‘decideret dårlig mental trivsel, ensomhed og lavt selvværd’ er steget markant, lyder det i bogen.Anne A. E. Thorup giver også sit bud på, hvorfor den psykiske mistrivsel hos børn og unge er stigende. Der er ikke en enkelt årsag, som man kan pege på. Det er derimod mange forskellige faktorer, som øger risikoen for at udvikle psykisk sygdom.

Anne A. E. Thorup

Forsker i børn og unges psykologiske og mentale udvikling.

Overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri.

Klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

Leder af forskningsprojektet ‘The Danish High Risk and Resilience Study’.

Om bogen ‘Hvordan styrker vi børn og unges mentale helbred?’

’Hvordan styrker vi børn og unges mentale helbred?’ er udgivet af Informations Forlag.

Bogen er en del af vidensserien Moderne Idéer og udkom 3. november i år.

Bogen er inddelt i de tre dele ‘udfordring’, ‘status’ og ‘alternativ’.

Psykisk sygdom skal forstås som »et resultat af mange mindre miljømæssige faktorer, som interagerer med et genetisk fundament,« lyder det i bogen. Anne A. E. Thorup nævner blandt andet forældreressourcer, det miljø, som bliver tilbudt i vuggestuer og børnehaver, og den udbredte digitalisering som risikofaktorer.

»Når børnene kommer i skole, er der en digital virkelighed, hvor de kan sammenligne sig med hele verden, og det kan være med til at skubbe sårbare børn i en uheldig retning. Vi skal have mere viden om, hvad digitalisering gør ved os, og huske den virkelige sociale kontakt. Og som samfund skal vi overveje, om vi skal have en holdning til, hvor meget skærmtid børn må have,« siger Anne A. E. Thorup.

Mentale kostråd

Anne A. E. Thorup håber også, at hendes bog kan være med til at afstigmatisere psykisk sygdom. Hun mener derfor, at der skal være et større fokus på, hvordan man passer på sit mentale helbred. Ligesom der findes kostråd og en anbefaling om 30 minutters motion om dagen, så foreslår Anne A. E. Thorup, at der bliver lavet mentale ‘kostråd’.

»Der er stadig en stigmatisering i at fejle noget psykisk og en tankegang om, at man bare kan tage sig sammen, og at det er ens egen skyld. Det håber jeg også, at jeg kan skubbe til med bogen. Jo mere vi taler om det, desto mere almindeligt og mindre farligt bliver det at sige, at man er eller har været ramt af psykisk sygdom,« siger hun og fortsætter:

»Vi skal have meget mere viden om psykisk helbred, så jeg foreslår også nogle mentale kostråd. Det vil sige nogle råd til børn og unge om, hvordan man passer på sit mentale helbred. Det er okay at mærke efter og sige nej til en ekstra opgave eller gå tidligt, hvis man ikke har så meget energi. Ligesom man mærker efter, når man har ondt i ryggen eller hovedet og bliver hjemme.«

Anne A. E. Thorup foreslår seks mentale råd. Et af rådene lyder på, at man skal forsøge at begrænse sit brug af skærme, alkohol og stoffer. Mens et andet råd lyder på at få nok søvn om natten og bruge sin krop i løbet af dagen.