Ny bog vil lære sundhedsfaglige at tale om seksualitet 

Hvordan reagerer man på en plejehjemsbeboer, der hiver ud efter ens bryster? Er det plejepersonalets ansvar at rengøre en borger inden besøg fra en sexarbejder? Og hvordan taler man om onani med et menneske, der er 60 år ældre end en selv?

Når man som menneske ikke får lov at udleve sin seksualitet, kan det føre til mistrivsel og forringet sundhed

Maria Pedersen, sygeplejerske og forfatter

Ovenstående dilemmaer stammer fra den virkelige verden. Det er nemlig helt almindeligt at skulle forholde sig til andre menneskers seksualitet, når man arbejder i sundheds- og plejesektoren.

Alligevel findes der meget begrænset hjælp og vejledning til sundhedsfaglige i, hvordan man håndterer og understøtter seksuelle anliggender.

Det vil bogen ‘Seksuel sundhed og omsorg – professionel hjælp til det mest private’ ændre på. Gennem praksisnære eksempler, konkrete råd og værktøjer skal bogen lære sundhedsfaglige at håndtere beboere eller patienters seksualitet professionelt.

Maria Pedersen er sygeplejerske, master i sexologi og medforfatter til bogen:

»Seksualiteten forsvinder ikke, fordi vi bliver gamle, flytter på plejehjem eller bliver syge. Det er stadig en stor del af at være menneske, som har enorm betydning for livskvaliteten. Derfor skal vi som sundhedsfaglige lære at rumme og anerkende seksualiteten professionelt,« siger hun.

Direkte anvendelse

Sundhedsfaglige beskæftiger sig alt for lidt med menneskers seksualitet, mener Maria Pedersen. Og det kan have store konsekvenser, når seksualiteten bliver underprioriteret eller gemt væk.

»Når man som menneske ikke får lov at udleve sin seksualitet, kan det føre til mistrivsel og forringet sundhed. Og når man af den ene eller anden grund er havnet i en situation, hvor man er afhængig af andres hjælp, er det enormt vigtigt, at man også kan få hjælp til at udleve den side af sig selv,« siger Maria Pedersen.

Sammen med Martin Einfeldt, kommunikationsrådgiver og master i positiv psykologi, har hun derfor skrevet den bog, der ifølge forfatteren mangler.

»Bogen er et opslagsværk, lige så meget som det er en bog, der skal starte en debat. Det er hands-on beskrivelser og løsninger, der skal hjælpe den sundhedsfaglige lige præcis dér, hvor der er brug for hjælp,« siger Maria Pedersen.

Konkrete eksempler

I bogen kan man blandt andet læse om den utro plejehjemsbeboer John på 78 år, den 19-årige omsorgssvigtede Nicoline, der bor på et opholdssted og har en seksuel adfærd, der udfordrer personalet. Og 52-årige Kristian, der har besluttet sig for at skifte køn, men aldrig har talt med nogen om det.

Eksempel på værktøj

TIFT er en model til at åbne og gennemføre en tillidsskabende og værdifuld samtale om seksualitet. TIFT er en forkortelse for:

Tilladelse til at tale om seksualitet. Åbn samtalen, og skab tillid.

Information om fakta og muligheder. Fortæl kun det nødvendige og tilstrækkelige i første omgang.

Forslag til hjælp. Vær konkret, så dine forslag kan bruges i praksis.

Terapi udført af en specialuddannet. Vid, hvem der kan hjælpe og hvordan.

Når bogen er spækket med cases fra den virkelige verden og løsninger til, hvordan de kan håndteres, er det, fordi den er skrevet direkte til sundhedsfaglige i alle professioner. Fra SOSU-assistenten over plejehjemslederen til den medicinstuderende og den praktiserende læge.

Eksemplerne har Maria Pedersen samlet gennem sine 26 år som socialsygeplejerske, hvor hun blandt andet har arbejdet med hjemløse, rettigheder for sexarbejdere og i ældreplejen.

En del af eksemplerne stammer også fra de sundhedsfaglige kursister, som hun underviser på sine kurser om seksualitet og omsorg.

Seksualitet er ikke kun sex

Omdrejningspunktet for Maria Pedersens uddannelse og karriere har været, hvad der sker, når menneskers seksualitet bliver et professionelt anliggende. Og hvis Maria Pedersen af kollegaer drillende bliver kaldt ‘en rigtig frækkert’, afviser hun venligt kaldenavnet.

»Seksualitet handler ikke kun om at bolle. Det handler om den del af et menneske, der hedder berøring, nærvær, intimitet, livsglæde, fysiske behov, romantik, ensomhed og meget mere,« siger hun.

Derfor er det ifølge Maria Pedersen vigtigt at skabe et professionelt sprog for seksualiteten, som gør det nemmere at tale om. Blandt andet kalder hun det seksuelle hjælpemidler, ikke sexlegetøj. Ligesom hun foreslår mere blide vokale alternativer til ‘at onanere’, som at ‘tilfredsstille sig selv’ eller ‘røre ved sig selv’.

»Fordi seksualitet kan være et enormt grænseoverskridende emne for mange mennesker, er det vigtigt, at vi har et professionelt sprog for det. Og også for, at vores forståelse af seksualitet rummer mere end ‘bare’ porno og sex,« siger Maria Pedersen.

En af de største barrierer, der gør det til et svært emne at tale om for sundhedsfaglige, er nemlig blufærdighed, fortæller hun og kalder det helt naturligt. For der er mange tabuer forbundet med seksualitet, som gør det svært at tage hul på snakken.

Private holdninger styrer

Når der er ingen eller få retningslinjer for håndtering af seksualitet i sundheds- og plejesektoren, bliver det overladt til den enkelte arbejdsplads, hvordan kulturen skal være.

Vi skal huske, at lovgivningen skal overholdes, men at vi ikke er moralske vogtere

Maria Pedersen, sygeplejerske og forfatter

Og fordi seksualitet er et område, som mange har et stærkt forhold til, kommer det ofte til at være private holdninger, der dikterer kulturen.

Det er et problem, fordi det kan føre til uhensigtsmæssige håndteringer med alvorlige konsekvenser til følge, fortæller Maria Pedersen.

Et eksempel fra bogen er 65-årige Birthe, der har fået diagnosen frontotemporal demens, der betyder, at hun har ændret adfærd.

Hun har tidligere arbejdet på et plejecenter, men er nu førtidspensionist og er selv begyndt at komme i plejecenterets dagtilbud.

En dag finder en tidligere kollega Birthe i seng med en beboer – som hun før har været plejer for – og kollegaen bliver befippet og råber, at de skal stoppe. Situationen er ubehagelig for alle involverede, og Birthe bliver meget oprørt.

Opgaven er ikke at vogte over moralen

I bogen præsenteres en række punkter, der er vigtige at vide om situationen. For eksempel at Birthes skade i hjernen betyder, at hun ikke længere kan konsekvensvurdere, eller har de samme hæmninger, som da hun var rask.

‘Seksuel sundhed og omsorg – professionel hjælp til det mest private’, af Maria Pedersen og Martin Einfeldt, 1. udgave, 2023, 112 sider, forlaget Samfundslitteratur, vejl. pris 200 kr.

Udover de vigtige informationer for at forstå Birthes ændrede adfærd præsenteres også en række anbefalinger.

En af anbefalingerne er, at man som sundhedsfaglig skal huske at skelne mellem, hvad der er lovligt og ulovligt, acceptabelt og uacceptabelt. Og at privatliv fortsat er vigtigt, hvorfor man skal huske at banke på døren – også på et plejecenter.

»Når man ikke ved, hvordan man skal reagere eller bliver forskrækket over en situation, kan man nemt have en uhensigtsmæssig reaktion som for eksempel at råbe. Vi skal huske, at lovgivningen skal overholdes, men at vi ikke er moralske vogtere. Mennesker har stadig deres frie vilje,« siger Maria Pedersen.

Hun håber, at bogens saglige og faglige udgangspunkt kan give viden, input og professionelle råd, som gør sundhedsfaglige mere trygge og kompetente i mødet med seksualitet.

Og at bogen kan blive udgangspunkt for en debat om seksualitetens vigtige rolle for menneskers liv på trods af de forskellige livsomstændigheder, der måtte udfordre den.