Ny bog om overgangsalderen – en pendant til ‘Kvinde, kend din krop’

»Som sundhedspersonale skal vi blive bedre til at tænke på, at kvinders liv ikke kun går ned ad bakke, når de holder op med at menstruere. Vi skal få øjnene op for, at livet som moden kvinde ikke er det værste,« siger læge og dr. med. Lotte Hvas, der har forfattet en ny bog om overgangsalderen.

I 2017 udgav Lotte Hvas sin første bog: ‘Overgangsalderen – bedre end sit rygte’. Den skulle igangsætte en debat om overgangsalderen, der både dengang og til dels fortsat er tabuiseret og omgærdet med skyld og skam.

Kvinderne vil først og fremmest være sikre på, at de ikke fejler noget, og dernæst er der nogle af kvinderne, som er så påvirket af klimakteriet, at de gerne vil have hormoner

Siden har mange andre kvinder skrevet og debatteret kvindelivet efter de 50 år. Det modne kvindeliv trender. Men Lotte Hvas så, at der manglede en vigtig bog, og den har hun derfor nu skrevet. Hendes nye bog, ‘Bogen om overgangsalderen’, udkom i marts 2022 og giver alle mulighed for at forstå, hvad overgangsalderen er – både biologisk og eksistentielt.

»Jeg ønsker at formidle historier om kvindekroppen, der bidrager til stolthed og styrke og modvirker skam og skyld. For at komme dertil kræves viden. Vi er nødt til at have viden om kvindekroppen og viden om, hvordan den fungerer. Ligesom bogen ‘Kvinde, kend din krop’ i sin tid ønskede at give kvinder ejerskab over egen krop gennem viden, ønsker jeg, at kvinder skal få ejerskab over overgangsalderen ved at forstå, hvad der sker i kroppen, og hvordan oplevelserne påvirkes af det liv, vi lever,« siger Lotte Hvas, som hilser trenden, der hylder den modne kvinde og aftabuiserer overgangsalderen, velkommen.

Et ben i klinikken

Lotte Hvas har skrevet sin nye bog samtidig med, at hun har afholdt kurser for klinikpersonale om overgangsalderen, og hun håber, at den målgruppe vil læse bogen.

»Sundhedspersonale kan have en tendens til at gå på et ben i stedet for to og alene beskæftige sig med det strengt biologiske. Som en del af arvesølvet ønsker vi som praktiserende læger at være gode til at se hele mennesket. Men virkeligheden kan nok være lidt anderledes på grund af det stigende arbejdspres,« siger Lotte Hvas og uddyber:

»Efterhånden som arbejdet i praksis uddelegeres til klinikpersonalet, vil kvinderne ofte tage den første snak med dem og ikke komme til at tale med deres læge. Derfor bliver det vigtigt, at klinikpersonalet, som jo også kender kvinderne og deres historier, både kan rådgive dem ud fra biologisk viden og favne og støtte kvinderne til at leve livet til trods for de gener, overgangsalderen kan medføre.«

En del af bogen handler om hormoner, og Lotte Hvas håber, at klinikpersonalet vil nærlæse den del, så de på bedste vis kan rådgive de kvinder, som henvender sig. Selve udskrivningen af hormoner skal lægen naturligvis stå for.

»Som sundhedspersonale skal vi blive bedre til at tage højde for, at kvinder i dag har en anden opfattelse af at blive ældre end tidligere. Overgangsalderen er en naturlig livsfase, og langt de fleste kvinder trives mentalt og er ikke længere bundet af forpligtelser over for børn, og karrieren kan blomstre. Vi skal favne og understøtte kvinderne i det, men det er også vigtigt, at vi kan rumme de kvinder, som vitterlig har mange symptomer, og som har krav på god vejledning. De må ikke spises af med, at det ’bare er naturligt’. Vi skal kunne rumme, at kvinderne er forskellige – nogle har nogle drøje år, og det er i sagens natur især dem, vi støder på som læger.«

Bygger på viden

Lotte Hvas har forsket i overgangsalderen i flere årtier og har benyttet sig af spørgeskemaer og interviews for bedre at kunne forstå kvindernes oplevelser af at være i overgangsalderen. I dag indleder hun altid sine kurser for klinikpersonale med at spørge, hvad deltagerne oplever, at kvinder i overgangsalderen spørger om i praksis, og Lotte Hvas kan på den måde opdatere sin viden om, hvordan kvinder tænker nu.

De vil have taget blodprøver, de vil til gynækolog, og de vil have hormonbehandling. Det var ikke så almindeligt for 20-25 år siden

De spørgsmål, som kvinderne stiller klinikpersonalet, er typisk, om der skal tages blodprøver, om det er nødvendigt med hormoner, og om det er nødvendigt at blive testet. Kvinderne kan være usikre på det, de føler i deres krop, og om det kan være tegn på en sygdom.

»Kvinderne vil først og fremmest være sikre på, at de ikke fejler noget, og dernæst er der nogle af kvinderne, som er så påvirket af klimakteriet, at de gerne vil have hormoner. Og de, der har så mange gener, at livskvaliteten er påvirket, skal naturligvis have rådgivning og tilbud om behandling. Men mange kvinder har hverken behov for eller lyst til at tage medicin,« fortæller Lotte Hvas, som har samlet de mest almindelige spørgsmål om overgangsalderen og bragt svarene i en fyldig FAQ bagerst i den nye bog.

Den modne kvinde trender

En lang række bøger, blogs, podcasts og debatter på sociale medier forsøger i dag at bryde tabuer om livet som moden kvinde. Eksempelvis har Michelle Obama beskrevet livet som klimakteriekvinde og præsidentfrue, og Renée Toft Simonsen har skrevet bogen ‘Jeg er f*cking hot’. Aktuelt kan man se Sidse Babett Knudsen i rollen som Birgitte Nyborg i tv-serien ‘Borgen’, hvor hun går til lægen for at slippe for irriterende hedeture.

Om Lotte Hvas:

• Speciallæge i almen medicin., dr.med.

• Har i 25 år arbejdet som praktiserende læge.

• Har siden 1996 forsket i overgangsalderen tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet.

• Blev i 2008 dr. med. med ‘Medicin til Raske – en syg ide? Medikalisering og risikotænkning i almen praksis belyst ved kvinders overgangsalder‘.

• Har siden 2014 arbejdet med formidling og efteruddannelse af bl.a. praksispersonale.

• Udgav i 2017 bogen ‘Overgangsalderen – bedre end sit rygte’.

• Udgav ‘Bogen om overgangsalderen’ i marts 2022. Bogen er en opdateret og redigeret udgave fra 2017.

• Medlem af Det Etiske Råd (2008-2013), tre af årene som næstformand.

• Har en blog om overgangsalderen på overgangskvinder.dk, Facebooksiden @overgangsalderen, og Instagramprofilen @kvindekroppenshistorier.

• Artikler og afhandling kan findes på lottehvas.dk.

De tre eksempler illustrerer fint Lotte Hvas’ budskab om, at livet som kvinde i overgangsalderen absolut ikke går i stå.

»Der er i øjeblikket to tendenser, som har betydning for, hvordan man håndterer klimakteriet. Det strengt biologiske, der sker i kroppen, ændrer sig ikke, men fortællingerne om at blive ældre som kvinde er virkelig med til at rokke ved de herskende fordomme og myter. Vi ser mange stærke vitale, modne kvinder med masser af power, der har fuld knald på livet og karrieren, og vi ser kvindelige præsidentkandidater og en kvindelig kansler, som er oppe i årene,« siger Lotte Hvas.

»Det er nok det, som betyder allermest for, at man ikke længere er så bange for at blive 50+ og komme i overgangsalderen.«

Men der er også en modsatrettet trend, hvor nogle kvinder har svært ved at acceptere de kropslige forandringer.

»Denne tendens går mere i retning af, at mange kvinder ønsker sig et quickfix: De vil have taget blodprøver, de vil til gynækolog, og de vil have hormonbehandling. Det var ikke så almindeligt for 20-25 år siden, og det bunder nok i, at arbejdsmarkedet i dag ikke accepterer, at man er 80 pct. på. Man skal være 150 pct. på, og så kan dårlig søvn og hedeture ikke være en del af hverdagen,« fortæller Lotte Hvas.

»Det er modsatrettede tendenser. Og hvis man som læge siger til kvinderne, at de blot er i en naturlig livsfase, så føler kvinderne sig ikke hørt og set. Det duer jo ikke. Som læger er det vigtigt, at vi lytter til kvinderne og anerkender, hvordan de har det.«

Lotte Hvas tror, at modne kvinder fremover ikke vil finde sig i at blive påduttet, at nu går det hele ned ad bakke. At flere vil støje og råbe højt om, at livet er skønt som midaldrende kvinde.

»Det kommer til at betyde meget for overgangsalderen, at kvinder fortæller historier, som modvirker skam – sygelighed og skyld. Det forbavser mig stadig, når det dukker op, at kvinder skammer sig over at få en hedetur,« slutter hun.

‘Bogen om overgangsalderen’ kan bruges som opslagsbog eller kan læses fra start til slut.