Ny bog af professor Lone Simonsen: »Vi havde mistet ­respekten for pandemier«

»Vi har det værste bag os,« siger professor Lone Simonsen, Roskilde Universitet, om coronapandemien.

Det er ifølge professoren nu tid til at gøre status og samle op på erfaringerne fra pandemien. Derfor har hun skrevet en bog, som udkom på Informations Forlag 5. maj.

Bogen samler op på de seneste to år med COVID-19 og undersøger, hvordan det gik i Danmark og i udlandet. Lone Simonsen trækker linjer til tidligere sygdomsudbrud og undersøger, hvordan vi forbereder os på den næste pandemi.

Der kommer hurtigt andre katastrofer, som konkurrerer om vores midler. Så jeg håber, at vi får lavet nogle planer nu, før COVID-19-pandemien bliver glemt igen

»Bogen er mit forsøg på at forklare, hvad jeg så, at der skete i hele forløbet, og hvordan vi kan bruge det til at blive klogere på fremtiden. Jeg har været rigtig meget i medierne og leveret delpointer hele vejen igennem pandemien. Nu har jeg chancen for at levere mine pointer samlet og i et perspektiv af historiske pandemier,« siger Lone Simonsen og fortsætter:

»Vi klarede os godt i Danmark under COVID-19 på grund af de hurtige og effektive tiltag, vi tog for at holde igen på smitten, inden vi fik vaccinen. Men der er stadig nogle, som mener, at COVID-19 ikke var farligt, fordi der ikke skete noget. Det ærgrer mig. Det er også en af grundene til, at jeg har skrevet den her bog. Jeg håber, at folk vil forstå, hvad vi har undgået af forfærdeligheder, netop på grund af alt det, vi gjorde,« siger Lone Simonsen, som til daglig er leder af PandemiX Center på Roskilde Universitet.

Worst case-scenarie

I bogen undersøger Lone Simonsen også, hvad der kunne være sket i Danmark, hvis der ikke havde været restriktioner, og SARS-CoV-2 havde fået lov til at smitte frit. Vurderingen er, at i et sådant ‘worst case-scenarie’ ville mellem 17.500 og 35.000 mennesker være døde af corona. Var den mere smitsomme og dødelige delta-variant derimod kommet først, så kunne det have været op mod 60.000 dødsfald.

»Vi havde mistet respekten for pandemier. Nu har vi genlært, at pandemier kan være virkelig katastrofale. Hvis pandemien havde fået lov til at rase, og vi ikke havde fået vaccinerne, så kunne op til én pct. af Danmarks befolkning være døde, som det skete i Bulgarien.«

Læs også: Tyra Grove Krause: »Vi ved ikke, hvor længe ­pandemihukommelsen varer«

»Det har vi undgået ved hjælp af alle de tiltag, vi satte i værk, samtidig med at befolkningen bakkede op om dem, og at især dem over 50 år var med på at blive vaccineret fuldt ud. Dermed gik det godt. Men sådan er det ikke gået alle vegne,« siger Lone Simonsen.

I Bulgarien, hvor et ‘worst case-scenarie’ udspillede sig, og næsten én pct. af befolkningen døde af coronavirus, når man ser på overdødelighed, har flere årsager. Ifølge Lone Simosen gik det så galt bl.a. på grund af dårlig epidemikontrol i det første år og en udbredt vaccineskepsis, som har ført til en lav vaccinetilslutning. Bulgarien har ligesom Danmark en aldrende befolkning. Det leder Lone Simonsen hen til en anden vigtig lektie fra pandemien:

»Vi har lært, at pandemier sker, og at de faktisk kan være mest truende for samfund med en aldrende befolkning. Og de kan også ske, selvom vi er rige og har gode hospitaler.«

Superspredning og serologistudier

Coronapandemien har givet forskere nye indsigter i, hvordan vi kan håndtere fremtidige sygdomsudbrud. Et eksempel, som Lone Simonsen dykker ned i i bogen, er, at SARS-CoV-2 er et superspredende virus.

»Vi ved, at COVID-19 er stærkt superspredende fra sekvensanalyser af data fra flere lande og fra de udbrud, hvor der pludselig var et helt kor, karneval eller krydstogtskib, der blev smittet på én gang. Og vi blev forbløffede over, hvor godt nedlukningerne virkede,« siger Lone Simonsen, som sammen med sine kolleger satte sig for at undersøge, hvilken betydning nedlukninger havde for et superspredende virus.

»Vi fandt ud af, at man effektivt kan bremse en epidemi med nedlukninger og tiltag, som lukker for store forsamlinger og kontakter med folk, som man normalt ikke omgås. Det er en helt ny, vigtig indsigt. Og når der kommer en ny pandemi, skal vi meget hurtigt finde ud af, om den er superspredende eller ej,« siger Lone Simonsen.

Lone Simonsen

Professor i folkesundhedsvidenskab og leder af PandemiX Center ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.

Har tidligere arbejdet ved Centers for Disease Control and Prevention (CDC), National Institutes of Health (NIH) og Verdenssundheds­organisationen (WHO).

Modtog i 2021 Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris for sin formidling om COVID-19.

Et andet vigtigt redskab under pandemien har ifølge professoren været de serologistudier, som løbende er blevet publiceret bl.a. i Danmark. De har haft stor betydning for at kunne forstå SARS-CoV-2 og dens dødelighed.

»De har været sindssygt vigtige. Det er først, når man får serologistudierne, at man virkelig kan vide med sikkerhed, hvor mange som har været smittede, og dermed kan beregne, hvor dødelig pandemien er. Det er også ultimativt det, der kan få os til at forstå, hvornår verdens population har så meget immunitet, at vi nok er færdige med pandemifasen.«

»Hvis vi kigger på verden nu, kan vi se, at de fleste lande har opnået betydelig immunitet. Enten har de det hovedsageligt fra naturlig smitte som flere lande i Afrika, eller også har de det hovedsageligt fra vacciner som i Danmark, eller også har de en kombination,« siger Lone Simonsen.

Pandemier sker igen og igen

Selvom coronapandemien ikke er helt slut endnu, så bør vi begynde at forberede os på den næste, lyder en af Lone Simonsens opfordringer i bogen. Det er nemlig ikke et ­spørgsmål om, ‘hvis’ der kommer en ny pandemi, men ‘hvornår’.

»Vi ved, at pandemier sker igen og igen. Cirka hvert 20-25 år kommer der en ny. Der var en i 2009, 2019, og så kommer der måske en i 2029. Derfor bliver vi nødt til at forske i det her og simpelthen forberede os på den næste pandemi,« siger Lone Simonsen.

Professoren opfordrer til, at vi allerede nu begynder at lægge beredskabsplaner, imens corona er frisk i hukommelsen. Hun peger bl.a. på, at vi skal undgå at stå i den samme situation som i begyndelsen af corona, hvor der manglede værnemidler og testkapacitet.

Hvordan håndterer vi ­frem­tidens pandemier?

Udgivet af Informations Forlag.

Bogen, som er en del af ­vidensserien Moderne Ideer, udkom torsdag 5. maj.

Bogen er inddelt i fire dele. Del et og to undersøger, hvad en pandemi er, og begyndelsen på COVID-19. Del tre og fire dykker ned i, hvor galt det kunne være gået, hvordan vi vil huske corona og kan håndtere ­pandemier i fremtiden.

»Der kommer hurtigt andre katastrofer, som konkurrerer om vores midler. Så jeg håber, at vi får lavet nogle planer nu, før COVID-19-­pandemien bliver glemt igen. Det er eksempelvis det helt basale, som at vi skal have et stort lager af PCR-­testudstyr samt værnemidler til folk, som arbejder på hospitalerne og med ældre,« siger Lone Simonsen, som også efterspørger et bedre euro­pæisk samarbejde.

»Vi skal finde en bedre måde at samarbejde på i Europa til den ­næste pandemi. Ellers risikerer vi, at grænserne bliver lukket, og vi lader hinanden sejle i egen sø. Jeg kunne godt tænke mig, at vi har et fælles lager af værnemidler og test, som vi på forhånd har aftalt kan ­benyttes i det land, der først bliver ramt. Så kan man hjælpe og samtidig forsinke spredningen. Det kan give de andre lande nogle vigtige uger til at blive klar.«