Kras kritik af Sundhedsplatformen i ny bog

Da regeringen lukkede Danmark ned i marts sidste år i et forsøg på at bringe COVID-19 under kontrol, så overlæge Niels Bentzon fra Afdeling for Brystkirurgi på Herlev Hospital sig pludselig berøvet en række af sine fritidsinteresser.

Sundhedsplatformen er et bogholderisystem udviklet til private amerikanske hospitaler, der skal skrive regninger ud til forsikringsselskaberne

Niels Bentzon, overlæge og forfatter

Hvad gør man så?

»Jeg kunne hverken komme på skiferie eller synge i mit kammerkor længere,« siger han.

»Så kunne jeg lige så godt sætte mig til at skrive en bog.«

Som tænkt så gjort. Som medskribent og -redaktør allierede Niels Bentzon sig med sin Herlev-kollega, professor og overlæge Jacob Rosenberg fra hospitalets Afdeling for Mave-, Tarm-, og Leversygdomme, som også sidder i Regionsrådet i Region Hovedstaden for de Konservative. Resultatet kommer til verden i dag, mandag 11. oktober, i form af et 320 siders langt skriv med titlen ‘Destruktiv Digitalisering’.

Debatbog med flere bidragydere

Overlæger fra Region Hovedstaden, der begår en bog om digitalisering? Den kan næsten kun handle om Sundhedsplatformen – det af mange læger stærkt kritiserede it-system, som i 2016-2017 blev indført i de to regioner, der ligger på Sjælland.

Det gør bogen da også, men ikke kun. Ifølge Niels Bentzon handler den også om både økonomi, offentlig forvaltning, arbejdsklima, ytringsfrihed og politisk spilfægteri.

De to overlæger har ikke skrevet samtlige 320 sider selv. Der er er tale om en debatbog med adskillige bidragydere.

F.eks. tidligere overlæge på Aarhus Universitetshospital Benedicte Dahlerup, som har skrevet forordet; tidligere sundhedsminister Bertel Haarder (V), som skriver om sine egne – fejlslagne – planer om at få indført en landsdækkende elektronisk patientjournal; professor Jes Søgaard, Syddansk Universitet, der bidrager med en analyse af Sundhedsplatformens businesscase, og professor i datalogi på Københavns Universitet Jørgen Bansler, som dissekerer Sundhedsplatformens teknologiske habitus.

Der er også bidrag fra både sygeplejersker, sekretærer og jordemødre.

Og endelig er der en række læger, der skriver om erfaringerne i klinikken, heraf nogle, der har prøvet at arbejde både med Sundhedsplatformen og det vestdanske system, som hedder Columna. Der er ingen præmie for at gætte, hvilket system de – med afstand – foretrækker.

Noget bras

Dette batteri af faglig viden og kunnen har et overordnet budskab: Sundhedsplatformen er noget bras. De argumenter mod it-systemet, som skribenterne fremfører, er velkendte:

Sundhedsplatformen er rundet af et amerikansk system fra firmaet EPIC, der er udviklet til det amerikanske sundhedsvæsen, og som efter forfatternes mening ikke egner sig til et sundhedsvæsen som det danske, der er helt væsensforskelligt fra det i USA.

»Sundhedsplatformen er et bogholderisystem udviklet til private amerikanske hospitaler, der skal skrive regninger ud til forsikringsselskaberne,« som Niels Bentzon formulerer det.

Lægerne bruger også deres tid som ‘amatørsekretærer’ med et Bentzonsk udtryk, fordi systemet kræver, at de indtaster en lang række data og koder, i stedet for at koncentrere sig om patienterne.

En af de allervigtigste anstødssten var at se sekretærerne bryde sammen over at få at vide, at de var dødvægt, som sagtens kunne erstattes af nogle læger, der bruger tofingersystem

Niels Bentzon, overlæge og forfatter

Patientsikkerheden lider, især på grund af det medicineringsmodul, der helt fra starten af adskillige læger er blevet peget på som fuldt af fejl og derfor decideret farligt.

»Jeg har så sent som i dag meldt en UTH (utilsigtet hændelse, red.) vedrørende den medicin, vi ordinerer. Vi sendte blodpropforebyggende medicin til en uge hjem med en patient, der var blevet opereret for kræft, men hjemmeplejen kan ikke se det (i systemet, red.),« fortæller Niels Bentzon.

»Vi har haft superbrugere og alle mulige eksperter til at se på det, og ingen begriber, hvorfor det går galt. Det er et kæmpestort sikkerhedsmæssigt problem.«

Der er også drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Og endelig er der arbejdsmiljøet, som lider under den stress, som Sundhedsplatformen har påført medarbejderne.

Niels Bentzon fortæller, at mange kolleger enten har sagt op og er draget til Vestdanmark, har fundet job i den private sektor eller er gået tidligt på pension for at slippe for it-regimet på Sjælland.

Bred beskydning

Undervejs i bogen skydes der på både politikere, embedsmænd og såmænd også Lægeforeningen. Men skytset rettes især mod Region Hovedstadens forvaltning. Som Niels Bentzon formulerer det:

»Vi fortæller illustrativt om, hvordan dårlig ledelse forplanter sig ned gennem en organisation, skræmmer folk væk, slider dem op, og hvordan det bliver svært at rekruttere og fastholde personale,« siger han.

Det korte af det lange er, at de ansatte føler sig talt ned til og kommanderet med. I deres opfattelse bliver deres problemer med systemet bortforklaret med, at de bare ikke er it-kyndige nok – især de ældre af dem – og at de bare må se at få det lært.

Det gælder ikke mindst lægerne, men også andre faggrupper.

»En af de allervigtigste anstødssten var at se sekretærerne bryde sammen over at få at vide, at de var dødvægt, som sagtens kunne erstattes af nogle læger, der bruger tofingersystem,« siger Niels Bentzon med reference til, at regionen opsagde en række sekretærer, da Sundhedsplatformen blev indført og overlod taste- og kodearbejdet til lægerne.

Senere er et mindre antal sekretærstillinger dog blevet besat igen.

Som om det ikke var nok, har kritikerne også opfattelsen af, at ledelsen forsøger at give dem mundkurv på, hvis de ytrer sig om ‘the S-word’.

Niels Bentzon selv har fået en advarsel i forbindelse med sin kritik af Sundhedsplatformen. Ved et debatarrangement i Ingeniørforeningen havde han vist nogle screendumps. Et af dem handlede om en patientcase med synligt CPR-nummer.

»Bl.a. viser jeg en person, som er nyankommet asylansøger, og som skal have en røntgenundersøgelse. Hun har fået et midlertidigt CPR-nummer, men det kan Sundhedsplatformen ikke håndtere. Så den finder selv på et andet CPR-nummer til hende, som giver hende en anden fødselsdato. Den omdøber hendes fødselsdag, men når hun så ankommer til røntgenafdelingen, så passer henvisningen jo ikke,« beretter han.

Det CPR-koks viste Niels Bentzon for tilhørerne, og det måtte han ikke. Der var jo tale om et CPR-nummer – omend ikke patientens endelige.

»Så blev jeg indkaldt til tjenstlig samtale og fik en advarsel,« siger han og afslører, at den anekdote også har fundet vej til bogen.

Pseudonym eller eget navn?

På grund af risikoen for repressalier havde Niels Bentzon faktisk tænkt på, om det var smartere, at han skrev sine indlæg i bogen under pseudonym, og han havde også fundet et. Han ville kalde sig Sanne Heede Espensen – læs ‘sandheden (om) SP’.

Vi vil gerne have implementeret en national dansk digital strategi, som naturligvis skal være landsdækkende

Niels Bentzon, overlæge og forfatter

Men han droppede det og besluttede at skrive i eget navn. For, som han siger:

»Jeg vil til enhver tid kunne forsvare mig med, at jeg jo gør det, jeg skal. Jeg har ytringsfrihed, men også ytringspligt. Når der er noget, der er oplagt uhensigtsmæssigt, så skal jeg gøre opmærksom på det,« siger han.

»Men jeg har vejet hvert eneste ord på de 320 sider på en guldvægt. Og hvis det endelig skal være, så er jeg lige fyldt 65 år, og jeg har lige solgt mit sommerhus. Jeg kan også tage vest for Storebælt (for at arbejde, red.), blive konsulent, bare trække mig tilbage eller finde på noget andet.«

Niels Bentzon og de øvrige bidragydere til bogen har en fælles interesse i at se Sundhedsplatformen afløst af ikke blot et bedre, men også et nationalt it-system. Det har flere af dem råbt op om i årevis. Så hvorfor skulle det lykkes denne gang?

De sætter deres lid til regeringen og Folketinget.

Regeringen nedsatte i marts et såkaldt digitaliseringspartnerskab, som skulle komme med anbefalinger til en digital strategi for Danmark. Partnerskabets rapport kom i starten af oktober.

I afsnittene om ‘Sundhedsområdet som digital frontløber’ handler det mest om data og deling af samme, men der står også:

»Der skal desuden udarbejdes en ny langsigtet strategi for digital fornyelse og videreudvikling af sundhedsvæsenet, der inkluderer konkrete, langsigtede mål dels for digitale patientforløb, dels for national udbredelse af digitale værktøjer på tværs af privatpraktiserende læger, regioner, kommuner og øvrige sundhedstilbud.«

Nationalt system, tak

Niels Bentzon og hans meningsfæller ser en åbning i både ideen om en sådan strategi generelt og i særdeleshed, at den skal være national.

»Vi vil rigtig gerne have fodslag om den tanke,« siger han.

Og han mener, at tidspunktet kan være rigtigt.

»Jeg håber og tror, at de 21 klynger eller sundhedsfællesskaber omkring de 21 akutsygehuse, som vi skal have, kan betyde, at man fra Folketingets side melder ud, at nu knytter vi altså et nationalt it-samarbejde til de 21 klynger, så vi får samme digitale system ikke bare på sygehusene, men også – den helt store vision – primærsektoren, og borgerne selvfølgelig,« siger han.

»Vi vil gerne have implementeret en national dansk digital strategi, som naturligvis skal være landsdækkende. Vi er nødt til at sadle om.«

‘Destruktiv Digitalisering’ udkommer 11. oktober på FADL’s forlag. Vejl. pris 299,95 kr.