Dobbeltanmeldelse af ’Doktor Hansens nye praksis’

Den nye bog ’Doktor Hansens nye praksis’ er skrevet af de to almen medicinere Andreas Pihl og Michael Skov Hejmadi og fortæller om fremtidens nyttige digitale værktøjer i almen praksis og sundhedsvæsenet.

Holdningen til den fagre nye verden, som de nye digitale teknologier repræsenterer, varierer dog markant, alt efter hvorfra i sundhedsvæsenet man anskuer dem.

Dagens Medicin har derfor bedt praktiserende læge Karin Zimmer og Henning Langberg, tidligere chef for Rigshospitalets innovationscenter, om at lave hver sin anmeldelse af bogen.

Ville jeg selv have lyst til at arbejde i Doktor Hansens nye praksis?

Gennem praksisnære eksempler fra hverdagen udfolder ny bog de nye digitale teknologiers kæmpe potentiale for at give mest til de patienter med de største behov. Bogen burde være pligtlæsning for beslutningstagere i alle dele af sundhedsvæsenet, fordi den rejser etiske og dilemmafyldte spørgsmål, som kræver visionære svar.

Af Karin Zimmer, praktiserende læge og formand for PLO’s digitaliseringsudvalg

Michael Hejmadi og Andreas Pihl har begået en indsigtsfuld og underholdende bog om sundhedsvæsenet set fra den praktiserende læges stol, som med humor zoomer ind på meningsløse arbejdsopgaver og mangelfulde teknologier, som tager tid fra kerneopgaven, nemlig mødet med patienten.

Noget, som i den grad er aktuelt at forholde sig til i en tid med lægemangel, personalemangel og stigende pres på sundhedsvæsnet.

De to forfattere udfolder både eksisterende digitale værktøjer, som kunne indføres i morgen, og værktøjer, som er på vej, der kan gøre livet lettere som patient, læge og sundhedsfaglig i alle dele af vores nødlidende sundhedsvæsen.

De giver visionære bud på, hvordan vi sammen kan imødegå et umætteligt og stigende behov for sundhedsydelser, som ikke kun kommer fra syge borgere, men også fra raske, som rider med på en sundhedsindustri, som desværre kun bidrager til øget ulighed i sundhed og forkert brug af knappe ressourcer.

Respekt for dilemmaer

Bogen er derfor også i høj grad læseværdig for vores sundhedspolitikere. Den taler ind i den stående debat om prioritering, som kræver modige beslutninger, og ikke mindst store investeringer i de teknologier, som skal gøre det muligt at give mest til dem med størst behov.

Hvis man på forhånd tænker, at en bog om kunstig intelligens i almen praksis og resten af sundhedsvæsenet mest må være to it-nørders jubeloptimistiske fremtidsvisioner, vil man blive overrasket over, hvordan forfatterne via helt praksisnære og genkendelige hverdagsmøder med patienterne udfolder nye digitale redskabers kæmpe potentiale med stor indsigt og respekt for dilemmaer og faldgruber.

Forestil dig at have en intens konsultation med en patient, som optages og behandles af AI, der giver dig et udkast til et notat, som du og patienten kort løber igennem og retter til, når konsultationen er slut

Vil vi have vores data liggende hos udenlandske tech-giganter og dermed kunne få endnu mere effektive digitale redskaber, end vi har i dag, hvor alle klassiske sundhedsdata heldigvis er gennemregulerede og beskyttet på alle leder og kanter?

Eller kan vi hoppe med på et tog, som allerede er i fart og stadig have hånden på rattet?

Det er et etisk og dilemmafyldt spørgsmål til beslutningstagere, som i langt højere grad bør investere i og styre udviklingen af digital teknologi og dermed understøtte de gode ideer med rette incitamenter.

Teknologier kunne indføres i morgen

Men er Doktor Hansens nye praksis så en praksis, jeg selv gerne vil arbejde i? Det spørgsmål trænger sig på kapitel efter kapitel.

Selvom både min alder og min grundlæggende skepsis og bekymring for, hvor mine patienters data flyder hen (læs: i lommerne på tech-giganter eller ud på skrivebordene i regionernes administration) ville betyde et stort nej til det spørgsmål, så kunne dr. Hansens nye praksis også være en praksis, hvor jeg får lov til fortsat at praktisere personcentreret almen medicin og være tovholder og læge for især de sårbare, gamle og multisyge, mens algoritmer og sprogmodeller hjælper mig med alt fra sortering af indbakken og overblik over journalen, til overvågning af mine patienter med kronisk sygdom.

Forestil dig at have en intens konsultation med en patient, som optages og behandles af AI, der giver dig et udkast til et notat, som du og patienten kort løber igennem og retter til, når konsultationen er slut.

Eller den kilometerlange uoverskuelige journal på en multisyg kompleks patient, hvor du med ét eneste klik kan få sprogmodellen til at lave et resumé til brug for enten patienten, dig selv, en henvisning eller en attest.

Tænk at kunne åbne indbakken og se, at der kun ligger beskeder, som der er en grund til, at du som læge skal tage stilling til. Fagre nye verden? Næ, den teknologi eksisterer allerede og kunne indføres i morgen. Og vi er godt i gang.

Pligtlæsning for alle

Som formand for PLO’s digitaliseringsudvalg har jeg de seneste år været på en spændende digital rejse med f.eks. Min læge-app’en, video-venteværelset og Klinik+ (administrative støtteværktøjer og støtte til populationsomsorg).

Den ‘intelligente’ indbakke er på trapperne, og første skridt mod den digitale graviditetsjournal tages af de praktiserende læger ganske snart.

Det er efterhånden evident, at hvis vi ‘på gulvet’ vil noget, så skal vi selv sætte i gang og ikke vente på det store maskineri, for så kommer det til at tage år.

Det beskrives i bogen, at de gode ideer opstår på gulvet, hvor de udvikles af ildsjæle, men herefter lægges til at dø pga. manglende tid, muligheder og ikke mindst incitamenter. Det gælder ikke kun i almen praksis, men i resten af sundhedsvæsenet.

Hvorfor er det så svært, og hvad skal der til?

Det giver forfatterne gode kvalificerede bud på, og derfor burde denne bog være pligtlæsning for beslutningstagere i alle dele af sundhedsvæsenet.

Sæt endnu mere turbo på teknologioptimismen

‘Doktor Hansens nye praksis’ er en bog til tiden, der leverer en klar vision for, hvordan vi kan genopfinde den klassiske lægepraksis for at imødekomme fremtidens udfordringer på en mere effektiv og menneskelig måde. Alligevel kunne forfatterne godt have gået endnu længere i deres teknologioptimisme.

Af Henning Langberg, dr.med, professor og rådgiver med tro på teknologi

‘Doktor Hansens nye praksis’ af de to almen medicinere Andreas Pihl og Michael Hejmadi er en fuldstændig nødvendig og vedkommende bog, der beskriver nutidens udfordringer, løst med de teknologiske landvindinger, som, om vi kan lide dem eller ej, dukker op overalt.

Og de to forfattere kan se gevinsterne i de nye redskaber. Med dyb indsigt i den praktiserende læges arbejde løfter de sig op i helikopteren og ser ned på egen praksis og de udfordringer, der både er her og nu, og som man i høj grad vil blive ramt af lige om lidt.

Samlet set har forfatterne begået et imponerende, letlæst stykke samtidshistorie serveret i spiselige kapitler, hver med sit eget liv og fokus og doseret, så det passer til aftenkaffen. Fuldstændig i stil med forbilledet Matador. Denne bog bør konsumeres af alle, der arbejder i sundhedsvæsenet.

Fanget i ineffektivitet

‘Doktor Hansens nye praksis’ tager os med på en rejse via den moderne lægepraksis, hvor vi møder Louise Hansen, en praktiserende læge fanget i et system, der er ved at bryde sammen under vægten af sine egne ineffektiviteter.

Med en imponerende forståelse for nutidens teknologiske landvindinger beskriver forfatterne, hvordan smartphones, apps og kunstig intelligens kan revolutionere sundhedsvæsenet. Patienterne kan allerede nu selv udføre tests og målinger, hvilket bør kunne lette lægernes arbejdsbyrde og forbedre behandlingskvaliteten, hvis vi ellers omfavner den nye teknologi.

Forfatterne kommer omkring emner som de mange e-mails, der dagligt fylder lægernes indbakker. Skal de virkelig sendes alle sammen, eller kan vi håndtere kommunikation på en smartere måde i fremtiden?

Kunne sprogmodeller som GPT-4 ikke automatisere og håndtere mange af disse opgaver mere effektivt og endda med større empati end nogle læger formår? Og hvorfor er det ikke allerede sket?

Jeg savner, at forfatterne havde drømt nogle fremtidsscenarier frem, hvor hele sundhedsvæsenet så anderledes ud, hvor der var mere fokus på forebyggelse, og hvor nogen ville have rynket på næsen og proklameret, at ‘det kommer aldrig til at ske’, eller at ‘det kan ikke lade sig gøre’

For som forfatterne skriver, er der ‘ingen, der har regnet på, hvad det koster samfundet og patienterne, at lægen ikke kan overskue journalen’. Og tænk, hvis vi valgte at stole på patienterne: Kunne de mange attester, der præger den praktiserende læges hverdag, måske erstattes af ‘tro- og loveerklæringer’?

Det er nødvendig diskussioner, som alle i sundhedsvæsenet bør tage del i.

En af de mest spændende visioner i bogen er, hvordan mange patienter i fremtiden vil blive indlagt i eget hjem med teknologi, der gør det muligt at overvåge og behandle dem på afstand. Dette vil ikke kun lette arbejdsbyrden for lægerne, men også gøre systemet mere fleksibelt og patientvenligt.

Forældede guidelines

Forfatterne diskuterer også, hvordan de klassiske guidelines, der anvendes overalt, er forældede fra nærmest den dag, de udgives, fordi de tager alt for lang tid at udarbejde.

I fremtiden skal guidelines da udarbejdes og opdateres løbende ved hjælp af avancerede sprogmodeller. Så kunne vi give læger adgang til den nyeste viden uden forsinkelser, samtidig med at forskning og viden straks kommer patienterne til gavn.

Bogen rejser også det vigtige spørgsmål om adgang til data. Mange af de teknologiske løsninger, der præsenteres, kræver omfattende dataadgang. Forfatterne argumenterer for, at vi måske skal være mere liberale med dataadgang i fremtiden for patienternes skyld.

Denne diskussion er afgørende, da balancen mellem privatliv og innovation skal findes for at sikre, at teknologien kan bruges effektivt uden at gå på kompromis med etiske standarder.

Der findes i dag tusindvis af apps til sundhed, men fører de ikke bare til overdiagnostik? Forfatterne beskriver, at vi risikerer at drukne i data, der ikke anvendes, og at dette kan føre til unødvendig bekymring hos patienterne og unødvendigt arbejde for sundhedspersonalet.

En vinkel, som jeg savner i bogen, er den udfordring, som de nye sprogmodeller og teknologier kommer til at udgøre for sundhedsvæsenet.

Patienter vil lige om lidt bruge chats og sprogmodeller til at skrive til lægen og til sundhedsvæsenet, der vil drukne i forespørgsler, som vi selvfølgelig kan bruge sprogmodeller til at svare på, og som så mødes af svar fra andre sprogmodeller.

Men det våbenkapløb kommer der ikke noget godt ud af. Det aflaster i hvert fald ikke sundhedsvæsenet. Samtidig kan det skabe en ny form for ulighed i sundhed, hvor dem, der er mest digitale, får bedre adgang til hjælp.

Det er en væsentlig problemstilling, som bør diskuteres mere indgående.

Endnu mere turbo på optimismen

Samlet set er ‘Doktor Hansens nye praksis’ en banebrydende og nødvendig bog. Den leverer en klar vision for, hvordan vi kan genopfinde den klassiske lægepraksis for at imødekomme fremtidens udfordringer på en mere effektiv og menneskelig måde.

Doktor Pihl og Doktor Hejmadi formår at samle komplekse emner og præsentere dem på en forståelig og inspirerende måde.

Alligevel kunne bogen have haft gavn af, at de havde turde gå endnu længere i deres teknologioptimisme.

Forfatterne går sjældent længere end til det scenarie, som vi godt kan forestille os, og hvor den anvendte teknologi er, eller næsten er opfundet.

Jeg savner, at forfatterne havde drømt nogle fremtidsscenarier frem, hvor hele sundhedsvæsenet så anderledes ud, hvor der var mere fokus på forebyggelse, og hvor nogen ville have rynket på næsen og proklameret, at ‘det kommer aldrig til at ske’, eller at ‘det kan ikke lade sig gøre’.

Som når Lars Frølund, der bl.a. er digital rådgiver for EU-kommissær Margrethe Vestager, peger på, at man skal turde tale om innovation, der er så radikal, at folk slår en høj latter op, når de hører visionen. For så ved man, at man er helt derude, hvor de store transformationer sker.

Vi har brug for store transformationer af det danske sundhedsvæsen, men indtil da, så lad os straks indføre doktor Hansens nye praksis, for den vil gavne både de trængte læger og de udfordrede patienter.

‘Doktor Hansens nye praksis’ fortjener at blive læst, diskuteret og handlet på – så lad os komme i gang.