Boganmeldelse: At balancere mellem nærvær og fravær

‘Akutlægens dagbog’ af Ulf Hørlyk, ledende overlæge på Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens, har to sammenflettede eksistentielle handlingsforløb, et arbejds- og et privatorienteret.

Dagbogen giver i sine meget levende og nærværende hverdagsskildringer en nærmest eksistentiel oplevelse af livet som akutlæge, som det leves både på arbejde og derhjemme

Bogens arbejdsorienterede handlingsforløb skildrer de indledende faser samt første og anden bølge af COVID-19-pandemiens indtog i Danmark.

I dagbogen, der dækker perioden fra februar 2020 og frem til slutningen af april i år, skildres det, hvordan landets akutafdelinger hele vejen under pandemien har stået i allerforreste linje. Uden akutafdelingernes indsats havde de første halvandet år set helt anderledes ud for Danmark.

Dagbogen fungerer dokumentarisk, ved at der i indledningen til flere kapitler præsenteres danske pandemidata fra Statens Serum Institut, internationale data fra John Hopkins University samt belægningsprocenter fra danske intensivafdelinger. Dermed kan man via de forskellige tal følge smitteudviklingen i befolkningen, efterhånden som pandemien og dagbogen skrider frem.

Flettet ind i handlingen får man også en indføring i historien bag etableringen af de fælles akutmodtagelser (FAM). Det var en konsekvens af, at man fra politisk hold lukkede mange små sygehuse i Danmark i starten af år 2000. I stedet blev modtagelsen af akutte patienter samlet på 21 akutsygehuse, og man besluttede, at akutte patienter skulle modtages samme sted på sygehuset, uanset hvad de var syge af. Dette ‘sted’ kaldte man for fælles akutmodtagelse senere omdøbt til akutafdeling.

En eksistentiel oplevelse

Dagbogen giver i sine meget levende og nærværende hverdagsskildringer en nærmest eksistentiel oplevelse af livet som akutlæge, som det leves både på arbejde og derhjemme.

Ulf Hørlyk: ‘Akutlægens dagbog: Hvad jeg lærte om mig selv, mens jeg forsøgte at redde andre’, People´s, 240 sider, vejl. pris: 299,95 kr. Udkommer 24. august.

Ulf Hørlyk beskriver vedkommende, troværdigt og med stor indlevelse de lange arbejdsdage, der er præget af ankomsten af COVID-19-virus, morgenbriefinger på ambulancerampen, interne kampe om adgang til isolationszoner, afmagt, rygmarvsreaktioner, splittelse, gode begyndelser, jagten på værnemidler og angsten for at løbe tør for ilt midt i opdagelsen af happy hypoxia (glad iltmangel, red.) – ganske enkelt akutlægens arbejdsliv, som det har set ud gennem pandemien.

Gennem disse skildringer får man indsigt i akutlægens oplevelser under pandemien, herunder følelsen af stilhed før storm, og hvordan forfatteren det ene øjeblik føler sig som en superhelt, når han er med til at redde liv og tage vare på sine medarbejderes sikkerhed, for det næste at føle sig vildt bange. I erkendelse af, at frygt er fint, men at angst kvæler midt om natten, når tankemylderet om coronavirus’ fortrædeligheder får frit løb, når han endnu en gang overnatter på hospitalet for ikke at udsætte sig selv for øget smitterisiko.

I bogen er der mange smukke skildringer af forfatterens forsøg på at være nærværende, og ikke fraværende, over for ægtefælle og børn

I det indflettede parallelle, privatorienterede hændelsesforløb skildrer Ulf Hørlyk sit eget livsforløb og sin vedholdende søgen efter nærvær med sin familie og herunder sine forsøg på at spare på kræfterne, indtil han efter endnu en lang arbejdsdag rammer indkørslen derhjemme.

Som læser genoplever man med ham livets ungdom præget af forelskelse og papvin, at være ung og ‘dum’ læge udstyret med skalpel, barnløs og rastløs i Rødovre og ø-læge på en ambulancebåd i Norge med drømmen om at blive en absolut nærværende far og ægtefælle.

Desuden skildrer Ulf Hørlyk sine egne ferier, som ofte handler om at finde ind til sig selv igen som privatperson. Det forsøger han bl.a. at gøre ved at bevæge sig i eller på vand i kano eller båd, f.eks. på Fyn i sommeren 2020, hvor det for alvor går op for ham, at han er ved at miste sin evne til ægte nærvær med sin familie.

Karakter af samtalepartner

Akutlægens dagbog er en klassisk litterær dagbog, der består af en samling af minder, erindringer og tanker i perioden fra pandemien rammer landet og til april i år. Som led i dagbogsgenren kommenterer og behandler Ulf Hørlyk de erindrede oplevelser, og hans personlighed skinner tydeligt igennem. Forfatteren taler til sig selv, hvorved dagbogen får karakter af en slags samtalepartner.

Om forfatteren

Ulf Hørlyk er født i 1973. Efter at have læst medicin ved Aarhus’ og Københavns universiteter blev han i 2003 læge og er i dag speciallæge i både almen medicin og akutmedicin. Erfaringerne fra almen praksis har han hentet i Norge og Danmark. I dag er han ledende overlæge på Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens. Nyligt fratrådt som mangeårigt medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Akutmedicin. Bosiddende i Viby Jylland, gift med Sara og far til Clara og Matias.

Hvis man er i tvivl om, hvad en akutlæge laver, så står det knivskarpt efter læsningen af bogen. Akutlægen bygger, som Hørlyk skriver, sit arbejde og sine relationer på tillid til verden, til andre akutfolk og til mennesker generelt.

I enhver akutlæge bor en rebel, en eventyrer, et menneske, der lever på kanten og kæmper for evnen til at opretholde ægte nærvær, både derhjemme og på arbejdet, men også for evnen til at kunne lukke ned og være fraværende for en stund.

I bogen er der mange smukke skildringer af forfatterens forsøg på at være nærværende, og ikke fraværende, over for ægtefælle og børn: ‘Sara vil rigtig gerne have, jeg tager mig sammen, ser hende i øjnene og lytter aktivt, når jeg er hjemme, giver hende ægte tilstedeværelse’, skriver Hørlyk blandt andet.

Battlemind og homemind lever side om side i forfatterens mindset. På jobbet er han i krig og skal hver dag forsvare sine medarbejdere og sin afdeling mod den usynlige fjende COVID-19, samtidig med at han er en workaholic tilsat et uroligt og rastløst sind. Hver dag søger Ulf Hørlyk efter det blødeste og mildeste ansigtsudtryk i ægtefællens ansigt, en familiesamling ved bålet eller fælles hygge i sofaen.

Med henvisning til familiens mange gode feriestunder sammen i Sverige, må der under pandemien indføres ‘svenskertid’ i hjemmet, så Hørlyk kan øve sig på igen at være nærværende med familien.

Beretning rammer plet

Akutdagbogen er en fremragende, levende, virkelighedsnær, eksistentiel og velskrevet personlig beretning, der rammer lige ind i hjertet af akutmedicin. Denne bog er ikke til at komme udenom, og den vil (forhåbentlig) få en særlig betydning for fundamentering af akutmedicin som speciale, herunder akutlægens helt centrale placering ved indgangen til sygehuset med den funktion at stabilisere, diagnosticere og behandle akut syge mennesker.

Dea Kehler. Ledende overlæge på Akutafdelingen ved Hospitalsenheden VestFoto: Helle Brandstrup Larsen Regionshospitalet Randers, DK

Det er formentlig den vigtigste bog på sit område, der er udkommet siden specialets målbeskrivelse. Bogen er autentisk, ærlig og fuld af nerve og humor. Vi har her at gøre med en dagbog, som ikke bare er for akutlæger i deres søgen efter en identitet, men også for kolleger fra andre specialer, der oprigtigt ønsker at forstå, hvad akutlæger er gjort af, og for politikere, som ønsker at få en større indsigt i akutlivet og dets udfordringer.

Den danner samtidig grobund for at møde akutlæger med langt højere respekt og tillid som hverdagens helte ved indgangene til sygehusene, når f.eks. en gravid dør i deres arme, en mand bløder op, eller en selvskadende hjælpes via kommunikativ snilde, ægte nærvær og afgiftning.

Nærvær og fravær

Forfatterens store livsdilemma er kunsten at balancere nærvær og fravær, homemind og battlemind, og egne ressourcer i sit ønske om at give og selv modtage oprigtig omsorg og kærlighed.

Og hvad har denne anmelder, der selv er akutlæge, så lært om ‘mig selv, mens jeg forsøgte at redde andre’ for at parafrasere bogens undertitel: at det er vigtigt at kunne balancere mellem nærvær og fravær, men også at man ikke kan være nærværende uden en gang imellem også at være fraværende, både ude og hjemme. Men også at det ægte nærvær kan finde sted både ved patientens side, derhjemme sammen med ens kære over en kop kaffe eller hånd i hånd på gaden på vej til en samtalepartner, som det sker for Hørlyk og hans hustru.

Akutdagbogen er en kærlighedserklæring til livet, patienten, familien og jobbet som akutlæge. En taknemmelighedserklæring til de små øjeblikke i livet, som når han og hustruens blikke fanger hinanden i et anerkendende og forstående øjeblik, men også til det, man lidt karikeret kan kalde for ‘heltegerningen’. Og så er det en tak til alle, der arbejder med akutte patienter.

Så kære læser: Vejen til ægte nærvær og forening af battlemind og homemind går gennem dit hjerte, og måske gennem din pen, ligesom det gør for Ulf Hørlyk.