Antologi om ledelse tager livtag med sundhedsvæsenets brændende platform

De seneste 30-35 år har sundhedsvæsenet gennemgået drastiske forandringer. Dengang dominerede det, der med Clayton Christensens ord blev kaldt ‘General Hospitals’. Det var hospitaler, som i høj grad havde autonomi til at etablere de behandlinger, afdelingsledelserne mente de kunne magte at udføre.

Det gav utvivlsomt en høj grad af professionel frihed og tilfredsstillelse for de fagprofessionelle, men det var en medalje med en plettet bagside. Omkostningerne steg, i takt med at hospitalerne påtog sig nye opgaver, behandlingskvaliteten varierede mellem afdelinger, og ventelisterne steg, fordi kapaciteten ikke kunne følge med opgaverne. Situationen blev økonomisk og driftsmæssig uholdbar.

De efterfølgende år har det ikke skortet på løsninger. Økonomien og budgetoverholdelse blev en kerneopgave for ledelse på alle niveauer. Kvalitetsarbejdet blev styrket, først med det Nationale Indikatorprojekt og senere gennem RKKP, mens Sundhedsstyrelsen udarbejdede en specialeplan, som definerede, hvilke opgaver der må udføres hvor, og som dermed centraliserede en lang række funktioner.

Skiftende regeringer indførte behandlingsgarantier og kræft- og hjertepakker, og endelig blev der gennemført en omfattende centralisering af opgaverne og nedlæggelse af de mindre sygehuse, først i amterne og senere i regionerne.

Ændringerne var en succes. Der kom styr på økonomien og ventelisterne. Behandlingskvaliteten steg, og variationen i kvaliteten faldt markant.

På ledelsesniveau blev driftsledelse med sikker styring den altoverskyggende model, men prisen var reduceret mulighed for som ledelse at ‘sætte kursen’ (den strategiske ledelse). Konsekvensen blev, at de sundhedsprofessionelle i stigende grad begyndte at beskrive sig selv som ‘maskinarbejdere’ og ikke længere som højtuddannede professionelle med ret og pligt til at handle og tænke selvstændigt.

Hvor står vi nu?

På den ene side skal de højt specialiserede funktioner stadig udvikles, men den hastigt stigende udfordring er det stigende antal multisyge og komplekse patienter.

Der er gode beskrivelser af, hvordan ledere på de enkelte ledelsesniveauer er nødt til at balancere mellem den politisk bestemte ramme og medarbejdernes fagligt definerede forventninger

De passer ikke ind i det højt specialiserede sundhedsvæsen. De har primært behov for almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen, men til tider også for hospitalsvæsenet.

Antallet af hospitalssenge falder, og indlæggelsestiden bliver stadig kortere.

Behovet for omsorg, pleje og behandling udenfor hospitalsvæsenet er hastigt stigende, men uden at vi har etableret en effektiv og forpligtende samarbejdsform mellem kommuner, almen praksis og det regionale hospitalsvæsen.

Manglen på arbejdskraft er et stigende problem, særligt indenfor sygeplejen og SOSU-området.

Det er denne brændende platform, der er afsættet for den nye bog ‘Hvordan leder vi fremtidens sundhedsvæsen? En antologi om betydningen af forskning og innovation’, der har Mickael Bech, professor på SDU, Per Jørgensen, cheflæge i Human First, og Søren Barlebo Rasmussen, managing partner hos Mobilize Strategy Consulting, som redaktører.

Transformationsledelse i sundhedsvæsenet

Antologien fokuserer på, hvorledes ledelse af sundhedsvæsenet kan og bør omstilles for at kunne honorere de mange forskellige krav. Den indeholder 17 kapitler skrevet af i alt 32 forfattere.

Del 1 (kap. 1-3) fokuserer på borgernes og politikernes forventninger, og herunder det dilemma ledere på alle niveauer oplever, når der ikke er overensstemmelse mellem politikernes krav og forventninger og de økonomiske og personalemæssige rammer.

Der er gode beskrivelser af, hvordan ledere på de enkelte ledelsesniveauer er nødt til at balancere mellem den politisk bestemte ramme og medarbejdernes fagligt definerede forventninger.

Jeg kunne dog godt have ønsket mere konkrete eksempler på håndtering af sager, hvor nødvendig prioritering udfordres af enkeltsager, der er drevet af medier og patientforeninger med politikere som medløbere. Det er en udfordring, som dagens ledere konstant skal håndtere.

Del 2 (kap. 4-8) tager hul på de centrale ledelsesopgaver som faglig ledelse, driftsledelse, personaleledelse og ikke mindst strategiarbejdet. Kapitel 5 om personaleledelse bør læses og drøftes i afdelings- og hospitalsledelser.

Når medarbejdere forlader det offentlige sundhedsvæsen, er lønnen sjældent den egentlige motivation. Det er derimod arbejdsforhold og manglende muligheder for at kunne yde en fagligt professionel behandling, pleje og omsorg, som risikerer at udløse opsigelsen.

Kapitlet peger på en række muligheder for at organisere arbejdet og opgaver på måder, der kan styrke fagligheden og dermed lysten til at blive i afdelingen. Men det kræver mod, inddragelse af medarbejderne og et endegyldigt brud med ‘her plejer vi’.

Perspektiver på ledelse

Del 3 (kap. 9-12) giver forskellige perspektiver på ledelse i sundhedsvæsenet.

Særligt kapitel 11 om Compassionate Leadership (CL) tager fat i, hvorledes vi møder den moderne medarbejders forventning og krav til os som ledere. Hvor new public management vægter mål og resultater over mennesker, omsorg og trivsel, så er målet med CL, at mål og resultater skal opnås i kraft af medarbejdernes engagement, trivsel og innovation – ikke på bekostning af disse.

Som antologi er dette ikke en klassisk lærebog, men en bog som med fordel kan bruges og læses af det samlede lederteam som inspiration og diskussionsgrundlag, når I skal i gang med større ledelsesopgaver

Compassionate Leadership er ikke noget, man kan nøjes med at udøve en del af tiden – det er nødt til at være en del af lederteamets identitet, og det indebærer og omfatter et omfattende kulturarbejde i organisationen.

Del 5 (kap. 13-17) har særligt fokus på ledelse i et forandret sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, hvor digitalisering bliver en stadig vigtigere del af løsningen, og hvor AI får en central rolle i diagnostik og klinisk beslutningstagning. Et sundhedsvæsen, hvor ledelse i det tværgående samarbejde bliver afgørende, når der skal skabes hensigtsmæssige løsninger for borgere og patienter med komplekse problemstillinger.

I det tværgående samarbejde – både inden for organisationen og på tværs af sektorer – har de fleste modeller fokuseret på koordinering. Det kan være løsningen, men risikerer at føre til øget tidsforbrug, bureaukrati og koordinering i stedet for samarbejde.

Alternativet er en radikal model, hvor eksisterende faglige opdelinger (delvist) nedbrydes til fordel for strukturer og organisationsformer, som involverer eksterne samarbejdspartnere i et organisatorisk og økonomisk forpligtende fællesskab.

Hvilken løsning fremtidens sundhedsvæsen skal baseres på, giver bogen ikke svar på, men dilemmaet er rejst, og eksperimenter efterlyses.

Hvem er bogen for?

Som titlen angiver, er der tale om en antologi, altså en samling af tekster vedrørende et fælles emne. Rammende nok kommer ordet fra det græske Anthologia, der betyder blomstersamling. Denne bog indeholder en buket af bidrag, præget af de enkelte forfatteres fokusområde.

En styrke ved bogen er, at den dækker ledelsesopgaverne bredt, både i forhold til ledelsesniveau og indhold, så ledere vil kunne hente viden og inspiration, uanset hvor i hierarkiet de er placeret.

De mange forfattere dækker feltet bredt, men med det skrigende behov for styrket samarbejde på tværs af sektorer i baghovedet er den kommunale sektor og faggrupper uden for den lægelige og økonomiske sektor dog overraskende svagt repræsenteret.

I de konkrete eksempler på opgaveløsning er der en tendens til at fokusere på det, der lykkes, mens det for læseren også ville være lærerigt at få uddybet, hvad der var svært eller endda mislykkedes.

Som antologi er dette ikke en klassisk lærebog, men en bog som med fordel kan bruges og læses af det samlede lederteam som inspiration og diskussionsgrundlag, når I skal i gang med større ledelsesopgaver, uanset om det er på direktionsgangen, i afdelingsledelsen, afsnitsledelsen eller i det kommunale sundhedsvæsen.

Alt i alt en læseværdig bog, som kan give inspiration til nuværende og kommende ledere, snarere end anvise håndbogsagtige løsninger. Dermed er bogen helt i overensstemmelse med den af Sokrates’ teser, som bruges i kapitel 12.

‘Jeg kan ikke lære dig alt, jeg kan kun lære dig at lære’.

Mickael Bech, Per Jørgensen og Søren Barlebo Rasmussen (red.): ‘Hvordan leder vi fremtidens sundhedsvæsen? En antologi om betydningen af forskning og innovation’, Fadl’s Forlag, 280 sider, vejl. pris 299,75 kr.