Sundhedsklynger skal løse fremtidens store udfordringer på sundhedsområdet

Med sundhedsreformen i sommeren 2022 er sundhedsklynger omkring hvert akuthospital blevet en længe ventet realitet. I Region Midtjylland er der etableret fem sundhedsklynger, og undertegnede er medlemmer i Aarhus-Klyngen.

Men vi skal tænke klogt med de nye sundhedsklynger, så vi ikke alle kaster os over de samme problemstillinger og udvikler 100 forskellige måder at løse dem på

Men det er ikke nyt, at vi samarbejder i klynger på tværs af hospitaler, praktiserende læger og kommuner. Det har vi i Region Midtjylland gjort i mange år. Blot for at nævne nogle temaer, så samarbejder vi i Aarhusområdet om at forebygge hospitalsindlæggelser af ældre borgere, og vi samarbejder for tidligere at kunne udskrive borgere til opfølgning på behandlingen i eget hjem. Vi har tradition for let adgang for kommunens personale til råd og vejledning på hospitalet og for tidligt at inddrage hinanden ved ændringer eller forslag om nye tiltag.

Et andet centralt samarbejde er på lungeområdet, hvor vi de sidste 5-6 år har haft et fælles udgående lungeteam bestående af sygeplejersker fra både Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune. Teamet arbejder sammen for at hjælpe patienter med svær KOL, forebygge at borgeren bliver indlagt og for at give borgeren tryghed i eget hjem. Alt sammen i samspil med borgerens praktiserende læge.

De hjælper blandt andet en svag gruppe af borgere, som sjældent er de, der råber højest eller kræver mest. Deres arbejde er med til at skabe større lighed i sundhed, og vi kan se, at det reducerer antallet af indlæggelser. Dette samarbejde har netop vundet anerkendelse via modtagelse af prisen ‘Den Gyldne Tråd’, som årligt uddeles af Kommunal Sundhed.

Fordele ved politisk klyngeniveau

Samarbejdet omkring Samsø Sundheds- og Akuthus er endnu et godt eksempel. Her samarbejder alle tre sektorer om de sammenhængende patientforløb.

En akut syg patient, som ikke kan hjælpes i eget hjem, kan komme ind på Samsø Sundheds- og Akuthus og få den nødvendige behandling og gå direkte over i kommunal rehabilitering og/eller vurdering af fremtidigt plejebehov. Alt under samme tag og med de samme fagprofessionelle i hele forløbet.

De forskellige fagligheder fra hospital, kommune og praktiserende læge bliver trukket ind når det er relevant i patientens forløb. Det kræver vilje og generøsitet, samt at alle kan se nødvendigheden af samarbejdet.

Men det slutter slet ikke her. Der er masser af sådanne eksempler på, hvordan vi sammen skaber løbende udvikling, og at nye synergier og muligheder opstår, når vi samarbejder på tværs af sektorer. Et samarbejde, der udvikles af vores dygtige medarbejdere og ledere både på hospitalerne, i almen praksis og i kommunerne.

Det støtter vi som politikere selvfølgelig op om. Men der er også fordele ved, at der nu er et politisk klyngeniveau, hvor politikere på tværs af region, kommuner og almen praksis mødes, prioriterer og fastlægger rammerne for fælles indsatser.

Men vi skal tænke klogt med de nye sundhedsklynger, så vi ikke alle kaster os over de samme problemstillinger og udvikler 100 forskellige måder at løse dem på. Det skal den nye strukturkommission selvfølgelig understøtte ved at komme med et samlet bud på fremtidens sundhedsvæsen. For der er ikke brug for lappeløsninger.

Vi skal være bedre til at dele viden på tværs af klynger

Vi skal i langt højere grad dele viden på tværs af klynger – ikke kun indenfor egen region, men på tværs af alle regioner og kommuner. Derfor skal de fælles puljemidler i klyngerne selvfølgelig bruges til udvikling og afprøvning af seriøse initiativer, som vi tror på, og som på sigt kan skaleres og implementeres både regionalt og nationalt. Det tager tid at udvikle og evaluere. Så vi har travlt i 2023.

Aarhus-klyngen er på mange måder en stor drivkraft – en motor, som har kræfter til at udvikle og afprøve nye muligheder. Derfor har vi i Aarhus-klyngen en række prioriterede områder, som vi skærper blikket på i 2023:

Vi skal stærkere ud over isen i forhold til velfærdsteknologi og digitale løsninger. Vi skal være mere seriøse på forebyggelsesområdet, og vi skal se ud over de traditionelle sundhedsaktører. Patientforeninger, idrætsforeninger, boligforeninger og erhvervslivet skal inddrages og spille en aktiv rolle i forebyggelsesarbejdet. Erfaringerne viser, at de meget gerne bidrager – og ofte lykkes de rigtigt godt med at få de borgere med, som hospital, praktiserende læger og kommuner har vanskeligt ved at få med.

Vi skal have flere fælles investeringer i sundhed. Her taler vi både om investeringer, der er kortsigtede, men også om langsigtede investeringer, hvor vi måske først kan hente gevinsten om 8-10 år. Sidst men ikke mindst, så er det nu, hvis vi skal have stoppet de unges mistrivsel. Vi skal tage det alvorligt, ellers mister vi en hel generation, og vi får alt for stort pres på ‘behandlersystemet’. På dette område er der heller ingen hurtige og lette løsninger.

I Aarhus-klyngen sidder vi ikke på hænderne, men vi er bevidste om, at vi har mange og store udfordringer foran os, som kræver fælles handling og ansvar.

Vi deler gerne vores erfaringer med medlemmerne af Sundhedsstrukturkommissionen, og medvirker også gerne til at pege på de områder, vi anser for de vigtigste i kommissionens arbejde.