Nyt dansk Nature-studie påviser sammenhæng mellem tarmvira og risikoen for astma

Sammensætningen af vira i tarmen i den tidlige barndom påvirker børns risiko for at udvikle astma. Det har et nyt dansk studie påvist, skriver Herlev og Gentofte Hospital i en pressemeddelelse.

I studiet, der er et samarbejde mellem forskere fra Dansk BørneAstma Center ved Herlev og Gentofte Hospital og Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, har forskere undersøgt sammensætningen af virusser i tarmen hos 700 børn i etårsalderen. Børnene er en del af COPSAC-2010, hvor de er blevet fulgt tæt siden 2010, og derfor har forskerne kunne holde den tidlige virussammensætning op mod en senere udvikling af astma hos børnene i kohorten.

»Vi har i tidligere forskning vist, at en umoden bakteriesammensætning i det første år af livet kan påvirke risikoen for astma. Nu viser vi, som de første, at virusser også spiller en rolle. Det er interessant, fordi sammensætningen af virusser – i lighed med bakterier – er noget, vi potentielt kan ændre på. En mulig vej til dette kunne være at forsøge at lave bakteriofag-cocktails til børnene, som potentielt kan beskytte mod udviklingen af astma,« siger Jakob Stokholm, lektor og forskningsleder, Dansk BørneAstma Center ved Herlev og Gentofte Hospital.

Bakteriofager påvirker børns immunsystem

Der findes talrige virusser i tarmen, og forskerne fandt mere end tusind forskellige bakteriofager i børnenes afføringsprøver. Børn, der senere udviklede astma, havde lavere forekomst af især 19 familier af bakteriofager. Ud fra forekomsten af de 19 familier af bakteriofager byggede forskerne en virus-score, og for hver stigning i denne score steg risikoen for at udvikle astma med 34 pct.

Vi vil undersøge, om det er muligt at normalisere børnenes tarm-mikrobiom og -virom ved at overføre en lille smule af morens afføring til dem lige efter fødslen

Jakob Stokholm, forskningsleder, Dansk BørneAstma Center

Her fandt forskerne ud af, at tarmvirus’ sammenhæng med astma kun for en lille dels vedkommende gik igennem baktieriepåvirkninger, mens resultaterne pegede på, at bakteriofagerne også selv direkte kunne påvirke børnenes immunsystem.

»Det er både overraskende og interessant, at bakteriofagerne kan påvirke immunsystemet i sig selv. Tarmviromets rolle har hidtil været en ‘black box’, så det åbner en helt ny verden i astmaforskning og giver os en meget større bane at spille på, når det gælder muligheden for at undersøge potentielle forebyggelsestiltag,« siger Jakob Stokholm.

Foreløbig er studiet en lille brik i det store puslespil, som skal forklare, hvorfor nogle udvikler astma, et område der stadig har mange ubekendte. Tidligere i år publicerede forskningsgruppen et studie, der kortlagde det store antal af virusarter i tarmen hos de etårige børn. Det nuværende studie bygger ovenpå den data, hvor næste skridt for forskerne er at undersøge, om det er muligt at normalisere bakterie- og virussammensætningen hos børn, som fødes ved kejsersnit, så den ligner sammensætningen hos vaginalt fødte børn.

»Tidligere studier har vist, at børn født ved kejsersnit netop har en øget risiko for senere astma og en meget skæv bakteriesammensætning i tarmen. Så vi vil undersøge, om det er muligt at normalisere børnenes tarm-mikrobiom og -virom ved at overføre en lille smule af morens afføring til dem lige efter fødslen,« forklarer Jakob Stokholm.

Copenhagen Prospective studies on asthma in Childhood 2010

På Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital har det store forskningsprojekt Copenhagen Prospective studies on asthma in Childhood 2010 (COPSAC-2010) været i gang siden 2010.

Her er 700 børn siden fødslen blevet fulgt meget tæt klinisk hele vejen igennem deres barndom. Forskerne har løbende samlet en masse blodprøver, urinprøver og afføringsprøver på børnene, og så har man indsamlet en lang række data omkring deres liv, for eksempel om institutioner, bopæl, søskende, kæledyr, kostvaner med mere. Børnene var raske, da de blev født, men en del af dem har udviklet forskellige kroniske sygdomme, efterhånden som de er blevet ældre.

Børnene er 12-13 år i dag. Formålet med projektet er at finde årsagerne til, hvorfor nogle børn udvikler kronisk sygdom. Når børnene får stillet en diagnose, kan forskerne gå tilbage i tiden og sammenligne deres prøver mod de raske børn, for derved at forsøge at forstå årsagen, som vil kunne bidrage til nye forebyggelsestiltag.

Astma hos børn og unge

• Hvert 5. førskolebarn og hvert 10. skolebarn har astma.

• Danmark har den højeste hyppighed af hospitalsindlæggelser for børneastma i Norden.

• Astma er den mest almindelige årsag til, at børn indlægges akut, og til at børn tager medicin.

• Børne- og voksen astma er tredoblet i de seneste 30 år.

Astma hos voksne

• Ca. 350.000 voksne danskere lider af astma og knap 200.000 af dem har også høfeber (Kilde: Årsrapport 2021, Dansk Register for astma).

• Over halvdelen af voksne med astma ved ikke, at deres lungesymptomer skyldes astma.

• Tidlig opsporing, præcis diagnostik og korrekt behandling kan fjerne over 90 pct. af symptomerne hos voksne med astma.