Mastceller spiller vigtig rolle ved astma – uanset undertype

Astma er ikke bare astma.

Der findes flere undertyper af astma med hvert deres udtryk og fænotypiske træk. Nogle former for astma er også mere alvorlige, mens andre kommer i en mere mild form. Nogle kan let behandles, mens andre kræver tungere medicinsk skyts.

Vores forskning taler for, at medicinen formentlig virker så bredt, fordi den virker på mastcellerne, og at det derfor har effekt på alle undertyper af astma

Celeste Porsbjerg, professor og overlæge, Lungemedicinsk Afdeling ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Men uanset om man slås med den ene eller anden type astma, er mastcellerne involveret i sygdommens udtryk, viser ny forskning. Involveringen af mastcellerne i alle undertyper af astma er også årsagen til, at kortikosteroid virker på dem alle sammen.

Konklusionen kommer fra et nyt dansk studie (RECONSTRUCT), hvor forskere for første gang har lavet en dyb karakteristik af mastcellernes involvering i astma på tværs af forskellige undertyper af sygdommen.

Resultatet af studiet er især spændende lige nu, hvor nogle personer med astma kan se frem til lige om lidt at få adgang til en helt ny form for biologisk medicin kaldet anti-TSLP.

Medicinrådet er netop nu i færd med at tage stilling til, om anti-TSLP skal have plads i behandlingen af danskere med astma.

»Vi står på tærsklen til måske lige om lidt at kunne åbne en mulighed for at kurere nogle personer med astma for sygdommen ved hjælp af anti-TSLP, som også virker på non-eosinofil astma, hvilket ingen andre af de nye former for biologisk medicin gør. Her taler vores forskning for, at medicinen formentlig virker så bredt, fordi den virker på mastcellerne, og at det derfor har effekt på alle undertyper af astma,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Celeste Porsbjerg fra Lungemedicinsk Afdeling ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Forskningsprojektet blev ledet af læge og ph.d. Morten Hvidtfeldt og er netop offentliggjort i Journal of Allergy and Clinical Immunology.

50 danskere har lagt lungevæv til undersøgelse

Inden for biologisk behandling af astma er der sket meget inden for de seneste år, hvor der især er kommet nye og gode behandlinger frem til personer med eosinofil astma, hvor eosinofile celler spiller en stor rolle i sygdommens udtryk.

Det samme gælder astma med type 2-inflammation.

Sværere ser det ud for personer med non-eosinofil astma, hvor der i lang tid har været tomt på lægernes medicinhylder, efter de har taget kortikosteroid i brug.

I det nye studie har forskerne lavet dybe kikkertundersøgelser med frysebiopsier af lungevæv hos 50 danskere med astma, som ikke var i behandling for deres sygdom.

Forskerne lavede en mannitol-provokation for at sætte gang i et astmaanfald og behandlede derefter anfaldet med kortikosteroid. Undervejs tog forskerne flere prøver af lungevæv for at se, hvad der skete med cellerne i lungerne under astmaanfaldet og behandlingen.

Mastceller involveret på tværs af astmatyper

Resultatet af studiet blotlægger den rolle, som mastcellerne har ved astma uanset fænotype.

Mastcellerne spiller en velkendt rolle ved allergi, og når mastcellerne sidder i luftvejene, opstår følelsen af irritation, hvilket får muskulaturen til at trække sig sammen under et astmatisk anfald – de såkaldte bronkospasmer.

Resultatet af studiet viser for første gang, at uanset om personer med astma har eosinofil eller non-eosinofil astma, har de alle sammen mastcelle-involvering, og at graden af mastcelle-involvering hænger sammen med graden af bronkospasmer i forbindelse med mannitol-påvirkning.

Ydermere viser studiet, at selvom mastcellerne er involveret i astma ved både eosinofil og non-eosinofil astma, sidder mastcellerne ikke samme sted i lungevævet.

Ved eosinofil astma sidder mastcellerne i overfladen af epitelet, mens mastcellerne sidder i selve muskulaturen under epitelet hos personer med non-eosinofil astma.

Uanset placeringen af mastcellerne virkede kortikosteroid dog på antallet af mastceller, som faldt på tværs af astma-fænotype.

»Det er grundlæggende den samme inflammationscelle, men den ligger et lag dybere hos personer med non-eosinofil astma, og den bliver påvirket på samme måde af kortikosteroid,« forklarer Celeste Porsbjerg.

Fokus skifter fra eosinofile celler til mastceller

Ifølge Celeste Porsbjerg er der flere interessante pointer i studiet.

For det første viser forskerne, at hvis personer med astma tager inhalationssteroid, virker det uanset undertype, fordi det virker på mastcellerne.

For det andet bliver det ifølge forskeren interessant at se, hvad anti-TSLP kan komme til at gøre for personer med astma. Anti-TSLP er det første biologiske lægemiddel til at vise god effekt på også personer med non-eosinofil astma, men man ved endnu ikke, hvordan det virker.

Celeste Porsbjerg vurderer, at hendes forskning taler for, at det virker, fordi det har en effekt på mastcellerne, som netop har TSLP-receptorer på overfladen.

»Har man astma med udtalt tendens til, at luftvejene trækker sig sammen – den såkaldte bronkiale hyperreaktivitet – skal vi mere over i at tænke i, at mastcellerne fremfor de eosinofil celler laver problemerne. Det er en grundvidenskabelig indsigt i sygdomsmekanismen bag astma, men det kan få stor betydning for tilgangen til behandling af sygdommen,« siger Celeste Porsbjerg.

Ny medicin kan måske helbrede kronikere helt

Celeste Porsbjerg fortæller, at involveringen af mastcellerne i lungevævet ikke bare er kendt fra astma, men også sker ved forskellige virusinfektioner.

Hun spekulerer i, at nogle patienter med astma måske har haft en virusinfektion i kroppen, som er ophavet til sygdomsudtrykket ved deres astma.

Det kan muligvis betyde, at behandling med nye biologiske lægemidler som anti-TSLP ikke bare kan eliminere symptomerne på astma, men måske endda få sygdommen til at gå i remission, såfremt der er tale om en reaktion på en virusinfektion, der ikke længere er til stede.

»Helt overordnet har fokus inden for behandling af astma ændret sig over de seneste år fra inflammationskontrol til i dag at dreje sig om at helbrede sygdommen eller i hvert fald give nogle personer med kronisk sygdom lange sygdomsfrie perioder,« siger Celeste Porsbjerg.

OM MASTCELLER

Mastceller er en type immunceller, der findes i kroppens bindevæv og slimhinder. De spiller en vigtig rolle i immunsystemet og er ansvarlige for at udløse allergiske reaktioner. Mastceller indeholder granula, som indeholder stoffer som histamin, heparin og cytokiner, der kan frigives i kroppen og forårsage betændelse og hævelse. Mastceller kan aktiveres af forskellige stimuli, herunder allergener, infektioner, fysisk aktivitet og visse lægemidler.