Forskere vil forhindre astmaudvikling ved at give mors tarmmikrobiom til nyfødte

Om et barn er født vaginalt eller ved kejsersnit, kan have stor betydning for udviklingen af barnets immunforsvar og senere sygdomsrisiko, såsom risikoen for udvikling af astma.

Børn født ved kejsersnit har nemlig en markant øget risiko for senere udvikling af astma, og forskere har i mange år spekuleret i, om kejsersnittet simpelthen gør, at den nyfødte ikke kommer i kontakt med bakterier fra moderens skede og endetarm under fødslen.

Kejsersnitfødsel medfører ofte, at barnet fødes med en helt anden sammensætning af bakterier i deres egne tarme, hvilket måske kan hæmme immunforsvarets udvikling gennem de første uger og måneder af livet. Når immunforsvaret ikke bliver uddannet korrekt, kan det bl.a. lede til overreaktioner, som det ses ved astma.

Forskere inden for feltet har også spekuleret i, om det er muligt at rette op på denne skævvridning af tarmbakterierne ved at give det nyfødte barn bakterier fra mors afføring.

Hvis vi kan vise, at vi rent faktisk kan etablere en sund tarmbakteriesammensætning ved fækal transplantation, kan det potentielt have stor betydning for risikoen for udvikling af en lang række sygdomme

Jakob Stokholm, seniorforsker og lektor, COPSAC

Den teori skal danske forskere nu teste i et unikt klinisk forsøg med 80 gravide kvinder og deres børn, hvor forskerne vil validere, om det er muligt at genoprette en sund og varieret tarmbakteriesammensætning ved en behandling med mors tarmbakterier lige efter kejsersnitsfødslen.

»Vi prøver egentlig bare at simulere den vaginale fødsel. Kejsersnittet er en steril procedure, og fra naturens side er det meningen, at barnet skal have nogle bakterier fra mor med på vejen. Vi filtrerer mors afføring, så det kun er bakterierne, vi giver de nyfødte. Ved at give de manglende tarmbakterier til barnet håber vi på, at vi kan hjælpe barnet til at etablere en sund sammensætning af tarmbakterier, der skal hjælpe med at træne immunforsvaret og forebygge fremtidig sygdom,« forklarer ph.d.-studerende Kaare Tranæs fra Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) ved Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital, og Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Hvis interventionen kan genoprette den sunde bakteriesammensætning, vil det muligvis føre til lavere astmarisiko i fremtiden.

»Vi har lige fået den etiske godkendelse, og det betyder, at vi snart rekrutterer de første kvinder til forsøget. Hvis vi kan vise, at vi rent faktisk kan etablere en sund tarmbakteriesammensætning ved fækal transplantation, kan det potentielt have stor betydning for risikoen for udvikling af en lang række sygdomme, som vi associerer til kejsersnit og den deraf påvirkede tarmbakteriesammensætning,« forklarer en anden af forskerne bag det spektakulære forsøg, seniorforsker og lektor Jakob Stokholm fra COPSAC.

Forskningen peger på betydningen af tarmbakterier

En lang række studier har gentagne gange vist, at det at være født ved kejsersnit kan være årsag til sygdom senere i livet.

Et barn født ved kejsersnit har blandt andet øget risiko for astma og allergi, men også overvægt og en lang række autoimmune sygdomme.

Inden for de seneste ti år er forskere kommet nærmere en forklaring på sammenhængen mellem kejsersnit og sygdom, og pilene peger i stigende grad på, at kejsersnit medfører en markant ændret sammensætning af tarmbakterier.

Sammensætningen i tarmbakterierne er også i en lang række andre studier koblet til risiko for udvikling af mange forskellige sygdomme.

»For nogle år siden lavede vi selv et studie, som viste, at hvis et barns tarmbakteriesammensætning efter kejsersnit stadig er bare en smule skæv ved et-års-alderen, har barnet øget risiko for udvikling af astma. Derimod så det i vores studie ikke ud til, at det har den store betydning, om tarmbakteriesammensætningen er skæv ved alderen én uge eller én måned. Det pegede på, at der kan være tid til at rette op på tarmmikrobiomet og dermed reducere sygdomsrisiko,« forklarer Jakob Stokholm.

Finske forskere har vist, at det er muligt

I det opsigtsvækkende studie, som de danske forskere nu kaster sig ud i, vil forskerne forsøge at rette op på et nyfødt barns tarmmikrobiom, hvis barnet er født ved kejsersnit.

Vi vil slå fast, om det er muligt at etablere en sund tarmbakteriesammensætning hos børn født ved kejsersnit

Jakob Stokholm, seniorforsker og lektor, COPSAC

Her er det tanken, at forskerne meget simpelt vil give det nyfødte barn en mikroskopisk prøve med mors tarmbakterier, så bakterierne kan kolonisere barnets tarm og give barnet en sundere tarmbakteriesammensætning.

Faktisk er forskerne ikke de første til at gøre sig disse tanker.

Forskere fra Finland har tidligere lavet et meget lille forsøg med syv kvinder, hvor de gav kejsersnitsfødte børn tarmbakterier fra mor lige efter fødslen.

Dette finske studie indikerede, at det på den måde er muligt at rette op på en ellers skævvreden tarmbakteriesammensætning.

»Vores forsøg er det første til at undersøge muligheden ordentligt med et dobbeltblindet og placebokontrolleret design, hvor vi vil slå fast, om det er muligt at etablere en sund tarmbakteriesammensætning hos børn født ved kejsersnit,« siger Jakob Stokholm.

80 danske kvinder med i studiet

I forsøget skal 80 danske kvinder og deres børn deltage.

60 af kvinderne skal føde ved planlagt kejsersnit. De resterende 20 skal føde vaginalt.

De 60 kvinder og deres nyfødte børn bliver opdelt i tre grupper, der alle modtager en intervention i lidt sukkervand få timer efter fødslen.

I den første gruppe modtager babyerne en placebobehandling uden mors bakterier.

I den anden gruppe modtager babyerne bakterier fra 0,05 gram af mors afføring.

I den tredje gruppe modtager babyerne et filtrat af mors afføring, så der kun er virus tilbage i prøven. Formålet med denne gruppe er at se, om det er muligt at etablere en sund tarmbakteriesammensætning udelukkende ved at overføre bakteriespecifikke virus (såkaldte bakteriofager) fra mor til barnet. Bakteriofager har stor betydning for sammensætningen af bakterier og kan måske have samme effekt på sammensætningen som at give bakterierne selv.

»Hvis behandlingen med virus virker lige så godt som bakterierne, kan det være en fordel, hvis proceduren skal udføres rutinemæssigt i fremtiden. Mange bærer på sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen, hvilket vi ikke ønsker at overføre til barnet. I behandlingen med virus fjerner vi alle bakterierne, så alle, der føder ved kejsersnit, principielt kan gøre brug af behandlingen. I studiet sikrer vi os selvfølgelig også dette ved omhyggelig screening af mors afføring og blod, men det kræver rigtig meget arbejde med alle disse screeninger, hvilket kun kan lade sig gøre i en forskningssammenhæng,« forklarer Jakob Stokholm.

Skal udvides til større studie

Håbet til studiet er, at de børn, der får overført enten tarmbakterier eller virus fra mor, opnår en sundere tarmbakteriesammensætning i løbet af deres første leveår sammenlignet med de børn, der bliver behandlet med placebo.

Hvis tarmmikrobiomet bliver normaliseret, planlægger vi at følge op med et stort studie med 700 til 800 nyfødte

Jakob Stokholm, seniorforsker og lektor, COPSAC

Forskerne vil også sammenligne tarmbakteriesammensætning hos kejsersnitsfødte børn med tarmbakteriesammensætningen hos de børn, der i studiet blev født vaginalt.

»Med dette studie kan vi udelukkende vise, om børnene, der får vores intervention, normaliserer deres bakteriesammensætning efter kejsersnitfødslen, og hvor hurtigt dette sker, men ikke vise, om det mindsker risikoen for udvikling af astma,« siger Jakob Stokholm.

Formålet med studiet er nemlig ikke at stoppe der, men at bruge det som springbræt til et endnu større studie, der skal vise, om fækal transplantation eller virustransplantation så rent faktisk kan mindske risikoen for udvikling af astma og andre sygdomme.

»Hvis tarmmikrobiomet bliver normaliseret, planlægger vi at følge op med et stort studie med 700 til 800 nyfødte, som vi randomniserer til behandlingen og følger over mange år, sådan som vi også har gjort med andre kohorter i vores studier af astmarisiko,« fortæller Jakob Stokholm.

Om RestoreGut-studiet

Deltagelse af 80 kvinder (60 med planlagte kejsersnit og 20 planlagt vaginale fødsler)

De ansvarlige for studiet er: Kaare Tranæs, ph.d.-studerende og koordinator af forsøget, Nina Nathan Olsén, jordemoder og postdoc, Rigshospitalet, rekruttering og administrering af behandlingen, Morten Helms, overlæge, Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk Afdeling, Jakob Stokholm, seniorforsker og lektor ved COPSAC og Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, leder af studiet.

Interventionerne vil blive udført på Rigshospitalet med opstart i august 2024.