Kasseret behandling mod delir øger overlevelsen blandt intensivpatienter

Intensivafdelinger i hele Danmark, herunder på Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital (SUH), har inden for de seneste år stoppet med at bruge Haloperidol som behandling til personer med delir. Frygten har været, at det gamle lægemiddel kan være forbundet med en række alvorlige bivirkninger, blandt andet på nervesystemet og på hjertet.

En advarsel fra den amerikanske sundhedsmyndighed FDA har blandt andet bevirket, at mange læger er begyndt at gå væk fra at benytte Haloperidol

Nina Andersen-Ranberg, læge, SUH

Den bekymring fejer et nyt dansk forskningsresultat af banen, idet forskningsresultatet viser, at brugen af Haloperidol er forbundet med bedre overlevelse efter delir i forbindelse med indlæggelse på en intensivafdeling.

Forskningsresultatet viser desuden, at behandlingen med Haloperidol ikke er forbundet med øget forekomst af alvorlige bivirkninger.

På baggrund af forskningen, som for nylig blev publiceret i New England Journal of Medicine, er lægerne på intensivafdelingerne på Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital da også igen begyndt at benytte Haloperidol til patienter med delir.

»Haloperidol bliver brugt meget hyppigt på intensivafdelinger og også til mange patienter uden for intensivafdelingerne. Derfor er det rigtig rart, at vi nu kan dokumentere, at lægemidlet både er sikkert at bruge til patienter med delir, og at det faktisk ser ud til at øge overlevelsen,« fortæller den ledende forsker bag studiet, læge og ph.d.-studerende Nina Andersen-Ranberg fra Anæstesiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Nina Andersen-Ranberg har netop præsenteret resultaterne af AID-ICU-forsøget på ESICM-kongressen (European Society of Intensive Care Medicine) i Paris.

FDA advarede mod Haloperidol

I Danmark bliver omkring 30.000 personer indlagt på intensivafdelinger om året.

Af dem bliver omkring en tredjedel ramt af delir, der er en tilstand præget af forvirring, uopmærksomhed, hallucinationer og vrangforestillinger.

Ved delir kan det være svært for læger og andet plejepersonale at kommunikere med patienterne, hvilket vanskeliggør behandlingen.

Haloperidol kan hjælpe patienterne med at falde til ro, men selvom lægemidlet har eksisteret siden 1970’erne, er det ikke undersøgt før nu, hvad effekten af Haloperidol er på intensivpatienter i forhold til bivirkninger og overlevelse.

»En advarsel fra den amerikanske sundhedsmyndighed FDA har blandt andet bevirket, at mange læger er begyndt at gå væk fra at benytte Haloperidol, men de beslutninger har været truffet på et grundlag af manglende evidens,« forklarer Nina Andersen-Ranberg.

Gav bedre overlevelse

I AID-ICU-studiet har forskerne randomiseret 1.000 intensivpatienter til behandling med Haloperidol eller placebo.

Intensivpatienterne blev indlagt på 16 europæiske intensivafdelinger, hvoraf de 13 var danske. 950 af patienterne i studiet var danske.

Det primære endepunkt i studiet var et sammensat endepunkt af overlevelse og hospitalsindlæggelse indenfor 90 dage (antal dage i live udenfor hospital til dag 90). Forskerne kiggede også på de to endepunkter hver for sig og på antallet af alvorlige bivirkninger mellem Haloperidolgruppen og placebogruppen.

Resultatet af undersøgelsen viser for det første ingen forskel mellem de to grupper i forhold til det kombinerede endepunkt. Her var det lige sikkert at benytte Haloperidol eller placebo.

Til gengæld fandt forskerne, at behandling af delir med Haloperidol var forbundet med lavere risiko for at være død inden for 90 dage efter inklusion i studiet.

36,3 pct. af patienterne i behandling med Haloperidol var døde inden for 90 dage, og det samme var 43,2 pct. af patienterne i placebogruppen.

Forskerne fandt desuden ingen forskel på forekomsten af bivirkninger mellem de to grupper.

»Resultatet er overraskende, men positivt, fordi vi faktisk havde frygtet, at lidt flere patienter i Haloperidolgruppen ville være døde, men vi fandt det modsatte. Det vigtige budskab i dette studie er, at behandling af delir med Haloperidol i forbindelse med indlæggelse på en intensivafdeling ser ud til at være sikkert og formentlig gavnligt for vores patienter,« siger Nina Andersen-Ranberg.

Kommer flere patienter til gavn

Nina Andersen-Ranberg kan ikke komme med en forklaring på, hvorfor Haloperidol kommer med den overlevelsesfordel, som forskerne har fundet i deres studie.

Hun fortæller, at studiet antyder, at behandlingen med Haloperidol ser ud til at redde livet for nogle svage patienter, der efterfølgende er indlagt i længere tid. Det kan også være forklaringen på, at forskerne ingen forskel fandt i det sammensatte endepunkt, men kun i dødelighed.

På baggrund af resultatet forventer hun, at flere intensivafdelinger vil tage lægemidlet til sig igen, og at guidelines også vil blive justeret.

»Det tager tid, fra man publicerer et resultat, til at tingene bliver implementeret, men jeg forventer, at det vil ske. Derudover kommer vores resultater formentlig også til at have betydning for behandlingen med Haloperidol uden for intensivafdelingerne, blandt andet i psykiatrien, øvrige hospitalsafdelinger og i de tryghedskasser, som nogle patienter får med hjem. Nogle læger er gået væk fra behandlingen på grund af de advarsler, som FDA kom ud med, men jeg tror, at mange vil komme tilbage til det,« siger Nina Andersen-Ranberg.