‘Undtagelsestilstand’ på intensivafdelinger skal besluttes af sundhedsdirektører og Sundhedsstyrelsen 

‘Skærpet prioritering’, hvor læger er nødt til at fravælge patienter, der har behov for intensivbehandling, men endnu ikke har påbegyndt behandlingen, er et skrækscenarie, som det danske hospitalsvæsen vil strække sig meget langt for at undgå.

Med den (vejledningen, red.) i hånden kan vi ikke få hverdagen til at hænge sammen. Det skal være mere konkret

Christian Wamberg, formand, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

Men skulle det ske, at hospitalsvæsenet inden for de kommende uger og måneder alligevel kommer i en situation, hvor behovet for intensiv behandling overstiger hospitalernes ressourcer, bliver det hverken den enkelte læge eller afdelings- eller hospitalsledelse, som kommer til at træffe beslutning om, hvordan prioriteringen af patienterne skal finde sted.

Det bliver i så fald en gruppe bestående af de fem regioners sundhedsdirektører, der i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen kommer til at tage beslutningen.

Det fremgår af et oplæg til vejledning, som regionerne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdede i efteråret 2020.

Oplægget ‘Visitation, prioritering og etiske overvejelser ifm. behandling af kritisk syge patienter på intensivafsnit’ fra regionerne blev udarbejdet på et tidspunkt under pandemien, hvor frygten for, at intensivkapaciteten i Danmark skulle vise sig at være utilstrækkelig, ikke blev indfriet.

Ikke desto mindre mente regionerne, at der var behov for en vejledning, som udviste rettidig omhu ved ‘at udarbejde en fælles operationel vejledning for visitation til intensivbehandling, som også kan fungere i et scenarie med tiltagende ressourceknaphed’.

Tre niveauer af knaphed

Vejledningen beskriver et scenarie med tre faser af ressourceknaphed.

Fase 0: Ingen ressourceknaphed. Der er ledige intensivpladser til alle patienter med behov for intensivbehandling.

Fase 1: Begyndende ressourceknaphed. Der er fortsat ledige intensivpladser, men i begrænset omfang. Patienter, der er visiteret til intensivbehandling, prioriteres i tre grupper med faldende prioritet til intensivbehandling.

Fase 2: Alvorlig ressourceknaphed. Der er ingen ledige intensivpladser, og der er patienter, der er visiteret til intensivbehandling og prioriteret i højeste prioriteringsgruppe (gruppe 1), som afventer plads på intensivafdelingen.

Arbejdsgruppen bag vejledningen fra regionerne pointerer, at der i en situation, hvor der er ekstraordinært pres på kapaciteten, vil være behov for en stærk central koordinering og overblik.

Derfor skal beslutninger om at gå fra én fase til en anden ske nationalt, hvor Sundhedsstyrelsen i dialog med regionerne vil vurdere risikosituationen. Beslutninger om faseskift træffes af regionernes sundhedsdirektørkreds efter dialog med Sundhedsstyrelsen.

Den enkeltes ryg skal være fri

Formanden for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Christian Wamberg, der er overlæge på Intensivt Terapi Afsnit, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, mener, at det i en konkret situation med alvorlig ressourceknaphed på en afdeling eller i en region vil være vanskeligt at afvente en national beslutning.

Vi har brug for, at der er en bufferkapacitet, men det er ikke nemt at udvide kapaciteten og finde de sygeplejersker, der skal bemande sengene

Christian Wamberg, formand, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

»Derfor er vejledningen i praksis uanvendelig. Med den i hånden kan vi ikke få hverdagen til at hænge sammen. Det skal være mere konkret. Vi kan som intensivlæger prioritere, og det vil i praksis altid være den ansvarlige speciallæge på intensivafsnittet, der tager beslutningen om at fravælge behandling,« siger Christian Wamberg.

Derimod ser han positivt på, at oplægget placerer et klart ansvar for beslutninger om generel bortrationering af behandlinger på grund af kapacitetsproblemer..

»Den enkelte intensivlæge skal have rygdækning for de beslutninger om fravalg af behandling, som det kan være nødvendigt at træffe i en ekstrem situation. En beslutning om indførelse af ‘undtagelsestilstand’ skal træffes øverst oppe,« siger Christian Wamberg.

Bekymrende bufferkapacitet

En ny rapport fra Dansk Intensiv COVID-19 Database fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viste i sidste uge, at intensivafsnittenes bufferkapacitet til at modtage nye patienter med behov for intensivbehandling er bekymrende lav.

Hvor der i februar 2021 på landsplan var 400 intensive sengepladser til rådighed, var der 6. december 310 intensivsenge i hele landet, hvoraf kun 10 var ledige. Til sammenligning var der i perioden fra 1. februar 2021 til 21. juni 2021 i gennemsnit 77 ledige intensivsenge på landets hospitaler.

Christian Wamberg understreger, at der overalt i landet er sonderinger i gang for at kunne udvide antallet af intensivpladser.

»Alle hospitaler er i gang med at undersøge mulighederne for at skaffe ekstra kapacitet på intensivafsnittene. Men om den proces går hurtigt nok, og om det vil være tilstrækkeligt, ved vi ikke endnu. Vi har brug for, at der er en bufferkapacitet, men det er ikke nemt at udvide kapaciteten og finde de sygeplejersker, der skal bemande sengene. Der arbejdes på det, men udgangspunktet er vanskeligere, end det var i foråret 2020. Dengang blev intensivkapaciteten fordoblet. Det kommer næppe til at ske denne gang. Derfor er det lige nu et åbent spørgsmål, hvor meget vi kan udvide kapaciteten, hvor god den bliver, og om det bliver nødvendigt at presse folk til at tage opgaven. Gør vi det, kommer der flere opsigelser bagefter, og så bliver situationen endnu værre,« siger Christian Wamberg.

I et notat fra Sundhedsstyrelsen fra 5. november forventer styrelsen, at der vil komme et stigende pres på sygehuskapaciteten hen over vinteren, og i særlig grad på bl.a. intensivafdelingerne. Styrelsen pointerer, at sygehusvæsenet er mindre robust nu, end under COVID-19-pandemiens to foregående smittebølger, hvilket f.eks. viser sig ved færre disponible intensivpladser og en deraf følgende højere belægningsgrad.