Udvidet konsultationstid til patienter med svær psykisk sygdom bliver stort set ikke brugt

Siden januar 2022 har det været muligt for praktiserende læger at bruge 45 minutter på konsultationer med patienter med svær psykisk sygdom.

Formålet med muligheden var at forbedre behandlingskvaliteten for en gruppe særligt sårbare patienter, der har en meget kortere levetid end patienter uden svær psykisk sygdom, og som har brug for mere tid hos lægen end de typiske 15 minutter.

Dansk forskning viser, at både patienter og læger synes, at initiativet er en god idé. Men faktisk blev tiltaget med længere konsultationstider indført, inden forskerne også kunne nå at undersøge, om tiltaget kan have effekt på hårde endepunkter, for eksempel om patienterne får bedre livskvalitet eller lever længere.

Jeg har aldrig som forsker oplevet, at noget er blevet indført i lægernes overenskomst, uden at vi har skullet kæmpe for det i 117 år, så det er svært at være utilfreds

Anne Møller, forsker, Københavns Universitet

Forskerne nåede heller ikke at undersøge, om det f.eks. øger lægernes arbejdsglæde, eller om de ser det som en byrde at tilbyde en ekstra indsats til patienter med svær psykisk sygdom.

Til gengæld kan forskerne se, at selvom lægerne har fået muligheden for at bruge meget mere tid på deres patienter med svær psykisk sygdom, benytter kun ganske få sig af muligheden.

»Helt overordnet kan man sige, at det selvfølgelig er godt, at praktiserende læger har mulighed for at bruge mere tid på en gruppe patienter, som er sårbare. Rent forskningsmæssigt kan man sige, at det er et problem, at vi ikke har undersøgt effekten af muligheden for forlængede konsultationer. Indsatsen kan lede til overdiagnostik, men vi tænker, at det primært er til gavn for patienterne, selvom vi ikke kan være sikre på det. Omvendt ved vi, at en bedre relation til almen praksis kan være med til at mindske stigmatisering af patienter, og at oplysning til praktiserende læger om det at have svær psykisk sygdom alt andet lige er til gavn for både patienter og læger,« siger den ledende forsker bag SOFIA-studiet, praktiserende læge, lektor og projektleder Anne Møller fra Afdelingen for Almen Medicin på Københavns Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis København.

Behov for mere tid hos lægen

SOFIA-studiet (Sammen Om Fysisk og psykisk helbred I Almen praksis), som ligger til grund for indførelsen af den nye ydelse i almen praksis, bliver afsluttet ved årsskiftet og har som formål at undersøge potentialet i udvidet konsultationstid til patienter med svær psykisk sygdom.

Anne Møller fortæller, at tanken er, at den forlængede konsultationstid kan benyttes af lægerne til bedre at sætte sig ind i patienternes historie og også åbne op for mere rolige konsultationer, hvor patienterne kan føle sig set og hørt.

»Fra SOFIA-studiet ved vi, at patienterne går længe med mange symptomer, før de henvender sig til lægen, og at de ofte føler, at lægerne ikke tager deres symptomer på fysisk sygdom alvorligt og ikke udfører fysiske undersøgelser, fordi de forklarer de fysiske symptomer med den tilgrundliggende psykiske sygdom eller bivirkninger til medicin. Men med en udvidet konsultation får lægen mere tid til også at lave fysiske undersøgelser og tid til at lytte til patienten,« siger hun.

Anne Møller uddyber, at mange patienter med svær psykisk sygdom også kan have svært ved at svare konkret på lægens spørgsmål, og at det derfor kræver lidt mere tid for lægen at få de nødvendige svar.

Læger og patienter er glade for lange konsultationer

Som led i SOFIA-projektet har forskerne lavet forskellige indledende undersøgelser. Blandt andet har de i et nyligt offentliggjort studie i BMC Primary Care undersøgt, om det overhovedet er muligt at introducere forlængede konsultationer.

I studiet deltog 7 praktiserende læger fra Hobro og 57 patienter med svær psykisk sygdom. Som led i undersøgelsen fik lægerne mulighed for at tilbyde patienterne konsultationer på op til 45 minutters varighed.

Initiativet er godt, men det er for mange praktiserende læger svært at prioritere 45 minutter til én patient. Det kræver, at man får sat tiden af til denne tillægsydelse, og det er lige nu svært for mange læger

Anne Møller, forsker, Københavns Universitet

Ud af de 57 patienter deltog 38 i udvidede konsultationer, hvilket ledte til ændringer i den somatiske sundhedsplan hos 82 pct.

Både læger og patienter svarede i efterfølgende interviews, at de følte, at de udvidede konsultationer bragte noget godt til bordet. Lægerne fortalte endda, at de indledningsvist havde været bekymret for, om de overhovedet kunne holde en samtale kørende med en patient i 45 minutter, men at det viste sig ikke at være et problem.

Anne Møller fortæller, at forskerne i forbindelse med de forskellige undersøgelser i SOFIA-studiet også har undervist praktiserende læger i at bruge en konsultationsmodel, der kan være medvirkende til, at de forlængede konsultationer får den ønskede effekt på relationen til patienten og patientens fremtidige helbred.

»Det vigtigste var, at der i konsultationen også blev plads til patientens perspektiv. Og så lagde vi også vægt på, at lægen skulle prioritere en fysisk undersøgelse, fordi det er noget, som mange patienter med svær psykisk sygdom ifølge deres egen opfattelse sjældent får og derfor ofte efterspørger,« siger hun.

Forskningsprojekt overhalet inden om

Det var planen i SOFIA-studiet, at forskerne efterfølgende skulle lave et stort randomiseret studie, hvori de ville undersøge effekten af de udvidede konsultationsmuligheder, men her overhalede virkeligheden altså forskningsplanerne.

Med indførelsen af muligheden for forlængede konsultationer i Danmark bliver det i hvert fald ikke her, at forskere kan undersøge den reelle effekt af interventionen. Det betyder dog ikke, at de ikke vil gøre forsøget.

Blandt andet har forskerne lagt sig i selen for at undersøge, hvordan de praktiserende læger implementerer den forlængede konsultationstid med patienter med svær psykisk sygdom i deres klinikker.

Forskerne laver også interviews med patienter, som de følger op på over tid. Derudover afsøger forskerne muligheden for at lave forsøget i internationalt regi, og her har flere lande vist interesse, herunder Skotland, England og Holland.

»Jeg har aldrig som forsker oplevet, at noget er blevet indført i lægernes overenskomst, uden at vi har skullet kæmpe for det i 117 år, så det er svært at være utilfreds. Det gør det dog sværere at komme med tal for, hvilken effekt det vil have for patienter med svær psykisk sygdom,« siger Anne Møller.

Hun fortæller dog også, at selvom det har været en mulighed siden begyndelsen af 2022, bliver tilbuddet slet ikke udnyttet i det omfang, som det ellers var tanken.

Initiativet blev blandt andet fulgt af forventninger om, at hver praktiserende læge i gennemsnit ville have 16 længerevarende konsultationer om året. Lige nu er tallet kun 1,5 konsultation om året, og mange læger ved endnu ikke, at det er en mulighed.

På den klinik, hvor Anne Møller selv arbejder, kender de alt til muligheden, men her har de kun benyttet sig af muligheden fire gange.

»Initiativet er godt, men det er for mange praktiserende læger svært at prioritere 45 minutter til én patient. Det kræver, at man får sat tiden af til denne tillægsydelse, og det er lige nu svært for mange læger. Ordningen er dog så ny, at vi endnu er i tilvænningsfasen, men både på oplysningssiden og forskningssiden klør vi på, for at denne mulighed skal komme så mange patienter som muligt med svær psykisk sygdom til gavn. Hvis vi kan vise, at det også gør en stor forskel for patienterne, kan det være med til at udbrede brugen af udvidet konsultationstid,« siger Anne Møller.