Udvidet behandlingsansvar i hovedstaden gælder nu også for plejehjemsbeboere

Flere borgere får glæde af Region Hovedstaden tiltag om et udvidet behandlingsansvar 72 timer efter udskrivelse.

Siden 1. februar har hospitaler i Region Hovedstaden haft behandlingsansvaret i 72 timer, efter at en patient er blevet udskrevet til en midlertidig kommunal døgnplads. Fra 1. maj gælder det udvidede behandlingsansvar også for borgere, som udskrives til plejecentre.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

De foreløbige erfaringer viser, at det generelt går det godt med at implementere udvidet behandlingsansvar. Og formanden for arbejdsgruppen, der står i spidsen for arbejdet med det udvidede behandlingsansvar, hospitalsdirektør Birgitte Degenkolv, Amager og Hvidovre Hospital oplever også mange positive reaktioner.

»Det går forbløffende godt, men der er bestemt potentiale for at få endnu flere med i ordningen. Ca. 80 procent af opringningerne ind på afdelingerne handler om medicin, primært medicin i forbindelse med behandlingen fra hospitalerne, men også fornyelse af recepter på medicin, som den udskrevne borger fik før indlæggelsen på et hospital. Det er vi i dialog med hospitalerne, kommunerne og PLO om at få bedre styr på,« siger Birgitte Degenkolv i pressemeddelelsen.

Ordningen viser nogle af de udfordringer, parterne har bokset med gennem mange år.

»Jeg vil bl.a. rigtig gerne have løst, at de sundhedsfaglige medarbejdere ude i kommunerne kan se de samme oplysninger, som vi sender til den praktiserende læge i forbindelse med udskrivelse. Det er svært for personalet på plejecentrene at vide, hvad de skal stille op med borgeren, når de ikke ved, hvad der er sket inde på hospitalet,« siger hospitalsdirektøren.

Politisk glæde

Til efteråret bliver ordningen yderligere udvidet. Fra 1. september vil hospitalernes udvidede behandlingsansvar nemlig gælde borgere, som bliver udskrevet til kommunal sygepleje i eget hjem.

Formand for Udvalget for Det nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen Karin Friis Bach (R), ved, at indførelsen af ordningen har været en stor opgave for afdelingerne, så hun vil gerne takke for den store indsats.

»Det her skal jo først og fremmest give en større tryghed efter deres udskrivelse fra hospitalet – og kan vi undgå, at ældre, sårbare mennesker genindlægges, så har det stor værdi. De fleste mennesker vil gerne blive hjemme i trygge rammer, hvis bare de ved, at det kommunale plejepersonale kan hente hjælp hos specialisterne på hospitalet,« siger Karin Friis Bach.

Næstformand for SKU, Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF) glæder sig over, at aftalen nu bredes ud til plejecentrene:

»Det er et tiltag, som jeg og de øvrige hovedstadskommuner har ønsket os længe. Nu rulles ordningen ud på plejehjemmene, og jeg forventer, at det vil skabe øget tryghed for plejepersonalet, at de lettere kan trække på hjælp fra specialister. Det handler om at hjælpe nogle rigtig skrøbelige mennesker, som vi skal sørge for ikke ryger ind og ud af hospitalet. Og det er den nye ordning med til at løse,« siger Sisse Marie Welling.​

Læs også: 72 timers behandlingsansvar skal skabe bedre overgange

Foreløbige erfaringer viser udfordringer i det udvidede behandlingsansvar

De foreløbige erfaringerne er hentet fra tilbagemeldinger fra hospitaler, kommuner og almen praksis samt kvalitative interviews gennemført på midlertidige døgnpladser i seks kommuner og de første ikke-validerede data.

Her ses en række udfordringer i modellen:

• Usikkerhed om snitfladen mellem egen læge og hospital, f.eks. i forhold til vanlig medicin, og når der skal tages stilling til behandlingsniveau for en borger, som nærmer sig et terminalt stadie.

• En manglende viden på hospitalerne om, hvad man kan og må på en midlertidig døgnplads.

• Derudover viser de foreløbige erfaringer, at der fremadrettet er et arbejde med at sikre, at der på alle hospitalsafdelinger er medarbejdere, der kender til ordningen og er forberedte på at modtage opkald fra kommunerne.

• Erfaringerne viser også, at flere af kommunerne oplever at blive afvist i telefonopkaldet eller oplever lang ventetid ved mange telefonomstillinger.

• Desuden viser erfaringerne, at borgerne (patienter og pårørende) i vid udstrækning ikke kender til modellen. Når modellen til september 2022 udvides til at omfatte borgere, der udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem, vil det være relevant at de kender modellen. Som følge heraf udarbejdes patientinformation i form af f.eks. en pjece til denne gruppe.