Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Almen praksis

Udkantslæge om OK21: Gode takter, men desværre lidt tandløst

Udgivet:
Kommentarer (0)

Ulighed i sundhed er blevet fremhævet af Danske Regioner og sundhedsminister Magnus Heunicke som et fokusområde i forbindelse med, at den nye overenskomst for almen praksis er lagt frem. Som læge i udkanten kan det dog være svært at få øje på konkrete tiltag, der skal gøre noget ved problemet, skriver praktiserende læge Jannik Falhof.


På positivsiden er der generelt fokus på ulighed i overenskomsten. Intentionerne er til stede, men de konkrete løsninger, der skal gøre noget ved problemet, kan jeg ikke finde.

Jeg bemærker også, at der er gode tiltag som f.eks. bedre kommunikation med sundhedsplejen, at man prioriterer KIAP og arbejdet med kvalitetsdata og populationsoverblik, samt nogle små tiltag som har med botilbud og plejehjem at gøre.

Alt i alt har jeg oplevelsen af, at vi træder vande de kommende år og håber på en fremtidssikret og visionær overenskomst næste gang

Jannik Falhof, praktiserende læge, Grenaa

I forhold til de sårbare og multisyge har man dog opfundet et nyt ord kaldet udviklingsspor, hvilket jeg ikke håber bliver lig med syltekrukke. Der skal tilsyneladende undersøges yderligere – men hvad er der blevet af alt den viden, vi allerede har på det område?

Indsatsen for personer med psykiske lidelser begrænser sig også til at afsøge muligheder, samt at noget bør drøftes, og så lige en SMS-reminder. Det er desværre alt for tyndt, og hvor er tværfagligheden henne? Hvis vi skal se et overordnet og sammenhængende sundhedssystem, skulle der efter min mening helt andre boller på suppen. Man går i gang med at analyserer og i gang med projekter, men konkrete tiltag er der ikke så mange af.

Et par andre positive dryp er, at vi kan få sygeplejestuderende i almen praksis. Det er godt, at det endelig bliver muligt, og det er fint, at videoløsningen fortsætter, og at man i visse situationer kan lave en konsultation i telefonen igen – dog først når det er aftalt, og kun hvis det er lægen, som taler med patienten. Hvis vi mener, at almen praksis er presset på lægekapacitet, hvorfor så ikke åbne op for mere hjælp fra andre faggrupper?

Hvis vi mener, at almen praksis er presset på lægekapacitet, hvorfor så ikke åbne op for mere hjælp fra andre faggrupper?

Jannik Falhof, praktiserende læge, Grenaa

På IT-området er der også gode intentioner. Et nyt ord, som patientcockpit bliver blandt andet introduceret, og det er i og for sig ligegyldig, hvad det hedder, bare vi får det overblik, vi har manglet – og som vores journalleverandører ikke hjælper os med – så vi får muligheder for at intervenere overfor dem, vi sjældent ser, og de patienter med størst behov. Det er spændende – men igen – hvor er sammenhængen med de øvrige aktører som kommuner og sygehuse? Hvor er tværfagligheden? Jeg kan ikke umiddelbart få øje på det, men jeg håber, at det er tænkt ind. Jeg er også glad for, at der er fokus på IT-sikkerhedsområdet, og den digitale telefonbog virker logisk.

På lægevagtsområdet begrænser de nye tiltag sig til at være en reaktion på den nylige DR-udsendelse og så i øvrigt at gå i dialog om en modernisering.

Alt i alt har jeg oplevelsen af, at vi træder vande de kommende år og håber på en fremtidssikret og visionær overenskomst næste gang.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere