Tværsektorielt projekt tester indlæggelser i hjemmet

Hvad er det mest optimale behandlingsforløb for ældre syge patienter, når de behandles i eget hjem? Det er et forskningsprojekt ved at undersøge, hvor de tre kommuner Silkeborg, Skive og Viborg sammen med Hospitalsenhed Midt, almen praksis og præhospitalet tester indlæggelse af ældre akut syge i hjemmet i stedet for på en hospitalsstue.

Målet er at bevæge sig væk fra et silobaseret sundhedsvæsen og hen mod et samarbejde, til gavn for de ældre og samfundsøkonomien.

Projektet har nu gennemført første testperiode med 52 patienter, og 1. juni blev der taget hul på anden fase, hvor 849 patienter skal inkluderes.

»Vi kan se, at patienterne takker ja til at blive behandlet hjemme, og de er glade for muligheden. Der var ikke en eneste i testfasen, der sagde nej til at blive behandlet hjemme,« siger Iben Duvald, som er antropolog og adjunkt ansat på Institut for Virksomhedsledelse og forskningsansvarlig i akutafdelingen, HEM, og projektleder.

Vi håber, at vi med modellen kan finde en løsning på et stigende antal ældre og aflaste et presset hospitalsvæsen ved at flytte nogle behandlinger ud i hjemmet til gavn for patienterne

Iben Duvald, antropolog og adjunkt, Institut for Virksomhedsledelse

Udenlandske studier viser, at det er bedre for patienten og billigere at indlægge en ældre i eget hjem frem for på hospitalet, hvis der ikke er behov for en hospitalsindlæggelse. Hypotesen er, at projektet vil vise, at det samme gælder i Danmark.

»Udenlandske sundhedsvæsner er ikke helt sammenlignelige med det danske, og derfor kan vi ikke bare gå ud fra, at løsningen med indlæggelser i hjemmet er et billigere alternativ til en hospitalsindlæggelse. Men kigger man på drg-taksten for en indlæggelse, så kan man til sammenligning få rigtig mange timer med en kommunal sygeplejerske i hjemmet,« siger Iben Duvald.

Fornuftig opgaveglidning

I forvejen samarbejder de tre kommuner og hospitalet meget om IV-behandling. Modellen for IV-behandling er, at en borger er indlagt på hospitalet, bliver udskrevet og herefter færdiggør de kommunale sygeplejersker behandlingen i borgerens eget hjem. I dette projekt er pointen, at borgeren helt kan undgå turen til hospitalet, fordi behandlingen bliver sat i gang i hjemmet.

»Demente borgere kan blive meget forvirrede af at komme ind på sygehuset, selvom det kun handler om få timer. Derfor vil vi teste denne model, hvor alt foregår på hjemmematriklen,« siger Iben Duvald.

Målgruppen i projektet er ældre på 65 år eller derover. Ofte behandles de ældre i hjemmet for rosen infektion, lungebetændelse, urinvejsinfektion, dehydrering eller forstoppelse. Borgerne kan typisk deles i to grupper: Plejehjemsbeboere med demens, der kan blive forvirret af at komme på hospitalet og velfungerende ældre med pårørende, som ikke behøver at blive indlagt med en lungebetændelse.

»Vi håber, at vi med modellen kan finde en løsning på et stigende antal ældre og aflaste et presset hospitalsvæsen ved at flytte nogle behandlinger ud i hjemmet til gavn for patienterne. Det bidrager ind i diskussion om en fornuftig opgaveglidning, og langt de fleste ældre foretrækker at kunne blive hjemme. Hvis vi får gode resultater, håber vi, at det bliver udbredt til hele landet,« siger projektlederen.

Virtuel stuegang

Modellen for hospitalsbehandling i borgerens eget hjem er blevet fundet i samarbejde på tværs af organisationer og fagligheder. Det er et aktionsforskningsprojekt, hvor fagpersoner og forskere er gået sammen om at finde ud af, hvordan de kan organisere behandlingsforløbet uden fra starten at vide, hvad det endelige resultat skal være.

Der var først en diagnosefase, hvor Iben Duvald bl.a. var ude at observere eksisterende samarbejde og interviewede fagpersoner. Herefter blev resultaterne præsenteret på nogle workshops for en række fagpersoner fra hospital, kommuner og almen praksis, der så på tværs skulle finde frem til, hvordan de sammen kunne skabe bedre forløb, så ældre potentielt kan undgå en tur på hospitalet. Det kom der flere bud på, og en arbejdsgruppe fandt frem til en skrivebordsmodel, der skulle testes.

»Medarbejderne har været rigtig glade for at blive inddraget, og den generelle holdning i hele projektet er, at medarbejdere og ledere hellere selv vil følge en organisering, frem for at den bestemmes af politisk beslutningstager« siger Iben Duvald.

Vi skal have nogle valide resultater, som vi kan gå til beslutningstagere med, så de kan vurdere, om det er noget, der skal fortsætte efter projektet

Iben Duvald, antropolog og adjunkt, Institut for Virksomhedsledelse

Modellen med hospitalsbehandling i eget hjem fungerer på den måde, at en praktiserende læge, vagtlæge eller en lægebilslæge tilser en borger fysisk. Vurderer lægen, at borgeren kan være i målgruppen for at blive indlagt i hjemmet kontaktes hospitalsvisitationen, hvor en sygeplejerske tjekker inklusionskriterierne. Lever borgeren op til inklusionskriterierne, stilles der videre til en speciallæge på akutafdelingen. Sammen bliver de to læger enige om, hvorvidt borgeren skal indlægges i hjemmet eller på hospitalet. Bliver parterne enige om, at borgeren skal indlægges i hjemmet, overtager sygehuslægen behandlingsansvaret, og kommunale sygeplejersker står for behandlingen.

Hver dag er de kommunale akutteamsygeplejersker i kontakt med akutafdelingen, hvor en sygehuslæge går virtuel eller telefonisk stuegang med sygeplejersken og laver en vurdering ud fra borgerens tilstand og de værdier, som sygeplejersken har målt. Bliver speciallægen i tvivl om borgerens tilstand i hjemmet, kan borgeren komme ind til et tjek på hospitalet, hvorefter der tages beslutning om, hvorvidt behandlingen fortsat kan foregå i hjemmet eller borgeren skal indlægges.

Kommunal drg-takst

En vigtig del af projektet er at måle indsatsen. I den nuværende fase indhentes der derfor en række data, så der kan laves en forskningsbaseret evaluering af modellen.

Forskere fra Institut for Virksomhedsledelse AU, Center for Akutforskning og DEFACTUM er tilknyttet projektet.

Evalueringen skal bl.a. bygge på dybdegående interviews med medarbejdere, borgere og pårørende for at få indblik i deres erfaringer med den nye model. Der bliver målt på patienternes funktionsniveau, helbredsvurderinger, genindlæggelser, og hvor lang tid borgerne er i behandling i hjemmet.

Ligeledes skal økonomien kigges efter, hvor der skal beregnes en kommunal drg-takst, som kan sammenlignes med den fra hospitalet. Den kommunale drg-takst skal beregnes ved, at de kommunale ansatte skal dokumentere alt, hvad der sker, efter de er trådt ind over dørtærsklen. Det gælder bl.a., hvad de laver hos borgeren, hvor lang tid de bruger, og hvem de kommunikerer med.

»Det er vigtigt for os, at det er et forskningsprojekt og ikke et kvalitetsprojekt. Vi skal have nogle valide resultater, som vi kan gå til beslutningstagere med, så de kan vurdere, om det er noget, der skal fortsætte efter projektet,« siger Iben Duvald.

Forventningen er, at der kommer til at gå nogle år, før alle 849 patienter er inkluderet i projektet.