To læger har behandlet hundredvis af patientklager: Nu kommer de med kollegial opfordring

Da praktiserende læge Bent Fabricius Stolberg startede som sagkyndig i Styrelsen for Patientklager for snart syv år siden, havde han al sit fokus på sagsmappens detaljer.

Men i takt med at hans erfaring er vokset, synes en bredere tendens at gå igen i mange patienters klagesager: De antændes ofte af en kommentar fra en kollega i sundhedsvæsenet.

»Rigtig mange af de sager, som rammer mit bord i Styrelsen for Patientklager, indledes med, at lægen over for patienten eller en pårørende undrer sig over, at vedkommende ikke er blevet henvist af sin egen læge noget før eller er blevet behandlet på en bestemt måde på sygehuset,« siger Bent Fabricius Stolberg.

Samme tendens har Hans Peter Henriksen bemærket. Han er praktiserende læge i Tandsbjerg Lægehus i Sønderborg og har været medlem af Styrelsen for Patientklagers Disciplinærnævn i et par år.

Stopper man lige op og tænker: Er jeg stadig en dygtig læge? Det er svært ikke at føle sig ramt på sin faglighed og stolthed

Hans Peter Henriksen, praktiserende læge i Tandsbjerg Lægehus i Sønderborg

»Måske har vi altid sagt sådan til patienterne om hinanden i sundhedsvæsenet, men patienterne griber i langt højere grad ordene i dag. Der er en trend i tiden om, at går noget galt, så skal vi finde ud af, hvem der bærer skylden. Det er ikke længere gratis at kritisere sin kollega over for patienten, og derfor skal vi være meget bevidste om måden, vi taler om hinanden på,« siger Hans Peter Henriksen.

Fokus på problemstillingen

For at skabe opmærksomhed om emnet satte de to kolleger sig derfor forleden til tasterne og forfattede et debatindlæg i Ugeskriftet, som cirklede om tre grundlæggende spørgsmål:

Er vi sommetider lidt for hurtige til at kritisere lægekolleger over for patienterne?

Er denne kritik en medvirkende faktor til det øgede antal af klagesager?

Kan vi passe bedre på hinanden?

»Synes vi, at kollegaen har lavet et dårligt stykke arbejde, så er det selvfølgelig en legitim holdning at have. Men vi skylder vedkommende at ringe og spørge ind til patient­forløbet først, inden vi udtrykker kritik, ­synes jeg. Vi bør også spørge os selv, om vi har det fulde billede, og om det i givet fald er klogt at udtrykke kritikken over for patienten, som ofte står i en sårbar situation,« siger Hans Peter Henriksen.

Klagekulturen hersker

Hos Styrelsen for Patientklager vokser antallet af patientklager markant i disse år, og dermed vil flere læger end tidligere opleve at få en klagesag på halsen i løbet af et langt lægeliv.

Lægeforeningens etiske princip 17

Lægen skal i sine handlinger og ytringer fremme den gode lægekultur, herunder respektfuld interkollegial kommunikation. Lægen skal understøtte tilliden til sine kolleger og undlade at kritisere sine kolleger over for patienten.

I 2017 modtog styrelsen samlet set 6.848 nye klagesager. Sidste år var antallet vokset til 8.972 nye sager. Og selvom der ikke udtales kritik i 80 pct. af de sager, som omhandler en konkret sundhedsperson, ­rummer alle klager potentialet til at stikke dybt.

»Klager gør noget ved læger. Uanset udfaldet. Det er sjældent, at ­klager kommer ud af ingenting, og derfor giver de anledning til refleksion hos den enkelte. Jeg har gennem mine 40 år som praktiserende læge oplevet mange kolleger, som rammes hårdt,« siger Bent Fabricius Stolberg.

Gråzoner kræver selvtillid

Selv oplevede Bent Fabricius Stolberg den ubehagelige følelse af at ­blive klaget over, da han efter et langt arbejdsliv som praktiserende læge i Danmark tog et vikariat i Grønland. Her indkasserede han to klager på tre måneder.

»Jeg husker, at klagerne påvirkede mig. Det generede mig voldsomt, at jeg fik dem. Også efterfølgende, ­selvom de begge endte uden kritik,« siger Bent Fabricius Stolberg.

Vi skal tage mere hånd om de unge læger, som kommer ud til os, og forberede dem på, at det her med klager kan ske – og vil ske oftere end tidligere

Bent Fabricius Stolberg, praktiserende læge

Hans Peter Henriksen har ligeledes indkasseret to klager i løbet af sine 35 år som læge, og selvom han ikke har været lige så påvirket af ­sagerne som Bent, husker han, hvordan tvivlen kom krybende.

»Selvom mine klager heller ikke gav anledning til kritik, stopper man lige op og tænker: Er jeg stadig en dygtig læge? Det er svært ikke at føle sig ramt på sin faglighed og ­stolthed,« siger Hans Peter Henriksen og fortsætter:

»I almen praksis opererer vi ofte i en gråzone af sandsynligheder. Vi ser måske én til to patienter hver dag, hvor vi overvejer, om der er tale om kræft. Men vi henviser jo ikke to patienter hver dag til kræftpakkeforløb. Det kræver selvtillid at operere i den gråzone, og den selvtillid kan klager let rokke ved,« siger Hans ­Peter Henriksen.

Yngre læger rammes hårdt

Gennem årene har Hans Peter Henriksen og Bent Fabricius Stolberg især set, hvordan yngre læger rammes hårdt, når de får en patientklage på halsen. En tendens, der måske er blevet yderligere forstærket de senere år i takt med de stigende adgangskvotienter på medicinstudiet, hvor minimal modgang og bunkevis af 12-taller er et grundvilkår for overhovedet at komme ind.

»Vi skal tage mere hånd om de unge læger, som kommer ud til os, og forberede dem på, at det her med klager kan ske – og vil ske oftere end tidligere. Så længe vi gør os umage som læger, kan vi ikke gøre mere, og derfor kan vi lige så godt få emnet afdramatiseret,« siger Bent Fabricius Stolberg.

»Klagerne vil komme. Vores vilkår, især i almen praksis, er en klinisk hverdag fuld af usikkerhed, som vores patienter og kolleger på sygehusene ikke altid forstår, men som vi skal kunne rumme,« supplerer Hans Peter Henriksen.

Skal de to rutinerede læger komme med ét råd til nutidens generation af læger, så er det at alliere sig med ligesindede og få skabt et fortroligt rum, hvor ordene kan flyde.

»HP (Hans Peter Henriksen red.) og jeg har siden 1999 haft en gruppe sammen med otte andre kolleger, hvor vi har mødtes fire til seks gange om året. Vi har altid to historier med på skift. Det kunne være en klagesag, man har fået. Eller en konsultation, man tror ender sådan. Det er meget værd at få stivet sin rygrad af, og vi vil gerne opfordre yngre læger til at gøre det samme,« siger Bent Fabricius Stolberg.

Bent Fabricius Stolberg og Hans Peter Henriksens råd til kolleger, som får en klagesag på halsen

Inddrag altid Lægeforeningen. Også selvom du tænker, at sagen er ubetydelig. Lægeforeningen har styr på dine rettigheder, og hvordan du bedst formulerer dig som indklaget læge.

Det er vigtigt, at du kommer med en udtalelse. Som indklaget læge bliver du bedt om at komme med en udtalelse. Det er vigtigt at gøre. Journaler er ofte forfattet som små telegrammer i stikordsform. En belysende udtalelse fra den indklagede læge er en stor hjælp for den sagkyndige, som er en kollega.

Lad ikke følelserne få overtaget. »Når jeg sidder og læser en sag, hvor lægen i sit svar er negativ over for patientens historie, så falder det sjældent ud til lægens fordel. Hold dig til sagen og sørg for, at dit svar er afbalanceret,« siger Bent Fabricius Stolberg

Tal med en kollega. Alle læger laver fejl i løbet af et langt lægeliv. Tal med en kollega om hændelser.