Tilbageblik på de internationale bidrag til årets respiratoriske kongres

Så kommer der ikke mere fra den store kongres for European Respiratory Society (ERS) for i år.

ERS 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ERS her.

Den sidste tale er blevet holdt, og det er tid til at beskue kongressen i bakspejlet.

I år har de danske forskere været flot repræsenteret med mange mundtlige præsentationer, men det har haltet en smule efter i forhold til de store internationale forskningsnyheder. Det er i hvert fald vurderingen fra Dagens Medicins reporter.

Her kommer et overblik over de største internationale nyheder på dette års ERS.

Redningsarbejde ved World Trade Center har ført til flere KOL-tilfælde

Som et af de store resultater kunne amerikanske forskere præsentere ny forskning, som viser, at redningsarbejdere efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001 har større risiko for i dag at have udviklet astma og KOL. Årsagen skal formentlig findes i mængden af giftige gasser og støvpartikler i luften, efter de to tårne styrtede i grus for øjnene af hele verden.

Vores studie viser, at personer, som ankom til World Trade Center hurtigst, sammen med personer med astma har den største risiko for at have udviklet KOL

Rafael E. de la Hoz, professor, Icahn School of Medicine

Forskningsresultatet viser, at 586 ud af næsten 20.000 personer i undersøgelsen i dag har udviklet KOL. De først ankomne har 30 pct. højere risiko for at have udviklet lungesygdommen sammenlignet med de senere ankomne. Studiet viser også, at KOL ofte følger efter en tidligere astmadiagnose, og at omkring 40 pct. af dem med KOL også har udviklet astma.

»Mange af de her redningsarbejdere var ikke-rygere og i begyndelsen af 40’erne i 2001. KOL er en meget sjælden diagnose hos denne gruppe. 20 år senere og på trods af et faldende antal rygere ser vi stadig flere tilfælde af KOL. Vores studie viser, at personer, som ankom til World Trade Center hurtigst, sammen med personer med astma har den største risiko for at have udviklet KOL,« fortalte professor Rafael E. de la Hoz fra Icahn School of Medicine ved Mount Sinai, New York, i en pressemeddelelse, som blev sendt ud fra ERS.

Klimaforandringer giver flere KOL-forværringer

Mens vi er ved KOL, viste et andet forskningsresultat, at klimaforandringerne kan være med til at øge antallet af KOL-forværringer. Jo varmere vejret bliver, des flere forværringer oplever KOL-patienter.

I studiet har forskere undersøgt en gruppe KOL-patienter fra SubPopulations and InteRmediate Outcome Measures in COPD Study i perioden fra 2010 til 2015. Forsøgsdeltagerne skulle mindst have oplevet én KOL-forværring, siden de kom med i studiet. Forskerne vurderede risikoen for KOL-forværring baseret på temperaturen i lokalområdet i syv dage op til, at forværringen fandt sted.

Gennemsnitsalderen for forsøgsdeltagerne var 64 år, og den gennemsnitlige tid til KOL-forværring var 603 dage. Risikoen for forværring steg med temperaturen indtil seks dage efter temperaturstigningen. Den største risiko fandt forskerne to dage efter en temperaturstigning.

»Vores fund rejser en bekymring vedrørende risikoen for forværring i forbindelse med klimaforandringerne. Selvom resultatet ikke er konkluderende, antyder det, at personer, som lever med KOL, måske skal se på at undgå at udsætte sig selv for ekstreme klimamæssige forhold, eksempelvis ved at blive indendørs i perioder med højere temperaturer end det normale,« sagde læge Supaksh Gupta fra University of Washington.

Overvægt får astmamedicin til at virke dårligere

I et tredje af de store studier, som blev præsenteret på ERS, kunne forskere vise, at astmamedicin ikke virker lige så godt på overvægtige og svært overvægtige børn som på normalvægtige børn.

Børnelæger og astmaspecialister skal være opmærksomme på, at børn med højere BMI i behandling med kortikosteroid for astma kan være i behandlingen, uden at det har den forventede effekt

Cristina Longo, postdoc, Amsterdam University Medical Center

I forskningen havde forskere indhentet data på 1.511 børn med astma. Børnene var mellem 2 og 16 år gamle, og data kom fra fem tidligere studier. Alle børnene havde behov for inhalationsmedicin.

Forskerne indhentede oplysninger om børnenes alder, køn, astmadiagnose, astmakarakteristika, BMI, allergier, udsættelse for rygning og genetiske varianter koblet til BMI. Forskerne lavede derefter en score for hvert barn baseret på antallet af BMI-relaterede genetiske varianter og BMI. Jo højere scoren var, des flere genetiske varianter for overvægt havde børnene i deres arvemasse, og jo mere overvægtige var de (BMI z-score).

Resultatet af undersøgelsen viste for det første, at den gennemsnitlige BMI z-score for børnene var 0,69, og at 318 børn (21 pct.) var overvægtige.

Forskerne fandt, at andelen af børn med dårlig astmakontrol med kortikosteroid blev fordoblet for hver pointstigning i BMI z-score.

»Børnelæger og astmaspecialister skal være opmærksomme på, at børn med højere BMI i behandling med kortikosteroid for astma kan være i behandlingen, uden at det har den forventede effekt. Vi mangler dog stadig at finde ud af, om alternativer, eksempelvis biologiske behandlinger, er mere effektive til denne undergruppe af patienter,« fortalte postdoc Cristina Longo fra Amsterdam University Medical Center, Holland.

Mors motion har indflydelse på barnets lungefunktion

Mens vi er ved børnene, viste et andet af de profilerede studier på ERS, at når mor ikke dyrker motion under graviditeten, kan det gå ud over hendes ufødte barns lungefunktion.

I studiet havde forskere undersøgt lungefunktionen hos 814 babyer og sammenholdt resultatet med den mængde motion, som deres mødre havde dyrket under graviditeten.

Resultatet af studiet viste, at ud af 290 babyer af inaktive mødre var 8,6 pct. i gruppen af børn med den dårligste lungefunktion. Tilsvarende var kun 4,2 pct. ud af 524 babyer med de mest aktive mødre i samme gruppe. I alt havde 47 babyer ud af 814 dårlig lungefunktion.

»Vi har observeret en trend, som viser, hvorfor det er vigtigt at fortælle kvinder i den fødedygtige alder og gravide kvinder, at det er vigtigt at være fysisk aktive. Der kan dog være faktorer, som både påvirker en kvindes fysiske aktivitet og barnets lungefunktion, og som vi ikke har taget højde for i det her studie. Derfor er der behov for flere studier,« forklarede Hrefna Katrin Gudmundsdottir.

Elektronisk næse sladrer om afstødning efter lungetransplantation

Der blev på ERS også præsenteret ny teknologi inden for det lungemedicinske område. Blandt andet kunne hollandske forskere præsentere eNose, der ud fra udåndingsluft er i stand til at afgøre, om personer med transplanterede lunger er ved at opleve afstødning.

Disse resultater indikerer, at eNose er et lovende værktøj til at identificere kronisk afstødning efter lungetransplantation. Der skal dog mere forskning til, før det kan bruges i klinikken

Nynke Wijbenga, ph.d.-studerende, Erasmus University Medical Center

Den elektroniske næse er et lille apparat med sensorer, der kan identificere nogle specifikke volatile organiske molekyler, som er til stede i omkring én pct. af vores udåndingsluft, og som varierer i forhold til de metaboliske processer i kroppen, eksempelvis i lungerne.

Når patienter puster i eNose, kan apparatet ikke bare måle på tilstedeværelsen af de volatile organiske molekyler, men også tage højde for den indåndede luft. ‘Fingeraftrykket’ fra udåndingen kan forskerne med hjælp fra kunstig intelligens bruge til at identificere forskellige lungesygdomme.

eNose blev i et forsøg testet på 91 personer, som havde fået foretaget en lungetransplantation. Resultatet af undersøgelsen viser, at eNose med 86 pct. præcision var i stand til at identificere de 68 patienter med stabile transplantationer og de 23 patienter med kronisk afstødning.

»Disse resultater indikerer, at eNose er et lovende værktøj til at identificere kronisk afstødning efter lungetransplantation. Der skal dog mere forskning til, før det kan bruges i klinikken,« sagde ph.d.-studerende Nynke Wijbenga fra Erasmus University Medical Center, Rotterdam.

COVID-19 ødelægger ikke unges lungefunktion

Som de sidste skud på stammen over internationale topnyheder fra ERS blev der præsenteret data fra et forsøg med kunstig intelligens til at identificere tegn på lungekræft.

Den kunstige intelligens blev bedt om at identificere lungetumorer på lunge-CT-scanninger fra 1.179 personer, hvoraf 177 havde fået diagnosticeret ondartede lungetumorer. Den kunstige intelligens var i stand til at finde de 172 af dem, hvilket svarer til 97 pct. Dog havde den kunstige intelligens også problemer i forhold til at finde lidt for mange falsk positive resultater.

Et andet forskningsresultat viste, at lungefunktionen hos børn og unge ikke ser ud til at blive påvirket af smitte med COVID-19.

661 svenske unge med en gennemsnitsalder på 22 år deltog i studiet. Forskerne fandt, at 178 af dem (27 pct.) havde antistoffer mod COVID-19 i blodet. Men da forskerne sammenlignede lungefunktionen mellem de tidligere smittede og de ikke-tidligere smittede, fandt de ingen forskel.