Almen praksis
Thilde Sangild Villemann: »Jeg mener helt bestemt, at vi har brug for en omfordeling af midlerne«
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Når vi får en ny uddannelseslæge ind ad døren, så flagrer jeg altid undskyldende med vores ydelsestabel,« siger Thilde Sangild Villemann.
For første gang i flere årtier står almen praksis over for en reform af den måde, som lægens honorar er strikket sammen på. Dagens Medicin har talt med fire praktiserende læger om udspillet fra Honorarstrukturrådet, heriblandt Thilde Sangild Villemann fra Herning.
Thilde Sangild Villemann
Alder: 43 år
Hvor i landet er du læge? Herning
Hvor mange år har du arbejdet som praktiserende læge? Fem år
Honorarstrukturrådet lægger op til en kraftig forenkling af jeres aflønning i almen praksis. I fremtiden skal der være langt færre ydelser. Er det den rigtige vej at gå?
»En forenkling af vores honorar er en rigtig god idé. Det mindsker risikoen for, at vi glemmer at tage os betalt for vores arbejde. I vores lægepraksis har vi i øjeblikket en dygtig sygeplejerske til at gennemgå uddannelseslægernes ydelser hver uge og foretage stikprøver i vores egne regninger til regionen. Når vi får en ny uddannelseslæge ind ad døren, så flagrer jeg altid undskyldende med vores ydelsestabel. Den er for lang og kompliceret, og så giver den ikke altid mening. Hvorfor skal jeg eksempelvis have én ydelse for at starte en borger op på p-piller og en anden ydelse for at starte min patient op i blodtryksmåling? Det handler udelukkende om, at aftalerne er forhandlet hjem på forskellige tidspunkter.«
Hvad tænker lægerne om Honorarstrukturrådets udspil?
For nylig kulminerede ét års arbejde, da Honorarstrukturrådet, som er nedsat af Danske Regioner og PLO, kom med deres bud på en mere enkel aflønning af lægerne i almen praksis.
Honorarstrukturrådet foreslår, at næsten alle de detaljerede aktivitetsydelser i almen praksis skæres væk og som udgangspunkt erstattes af tre forskellige konsultationsydelser. Derudover skal den praktiserende læge have flere penge for tværsektorielle indsatser og det lægearbejde, der vedrører de tungeste patienter i landet.
Det betyder ifølge rådets formand, Leif Vestergaard, at nogle læger må forventes at gå ned i indtjening, mens andre vil tjene mere.
Lægens arbejde med patienter, der har de største behov, skal give flere penge end i dag, mener Honorarstrukturrådet. Det vil betyde et omsætningstab for nogle praktiserende læger, der har mange unge og raske patienter. Går du ind for sådan en omfordeling?
»Når jeg får nye patienter tilmeldt, så er min første indskydelse, at det bliver let, hvis det er en studerende eller børnefamilie, som træder ind ad døren. Er der tale om en patient med KOL eller diabetes, der fejler alt muligt andet, så tænker jeg det modsatte. Som tingene er i dag, så kan det økonomisk langt bedre betale sig at være læge for de unge og raske. Så kan man snakke om, hvornår det er sjovt at være læge. Her stemmer det ikke helt overens for mig. Jeg synes, det er sjovere at være læge for de mere komplekse patienter, hvor man skal være tovholder for speciallægevurderinger, indlæggelser og hjemmepleje – og samle det hele til noget, der giver mening for patienten. Det er her, vores lange uddannelse giver rigtig god mening, og min arbejdsglæde stiger, når det lykkes. Men det tærer så igen på kræfterne, når man ikke kan få betaling for det komplicerede arbejde. Derfor mener jeg helt bestemt, at vi har brug for en omfordeling af midlerne.«
Tror du, I kan blive enige om en så vidtgående reform af ydelserne internt i PLO, som Honorarstrukturrådet lægger op til?
»Jeg er rigtig glad for, at det ikke er mig, der skal forhandle den her aftale hjem. Det er ikke en nem øvelse. Det kan man jo allerede se på de diskussioner, der har fundet sted på Facebook og andre steder. Og jeg er ikke sikker i den her udtalelse, men umiddelbart tænker jeg ikke, at det er de læger, som sidder sovset ind i kronikere og arbejder 70 timer om ugen, som har mest tid til at tage del i diskussionerne blandt os læger.«
Del artiklen: