Sygeplejersker deltager i projekt om ­bedre mental sundhed blandt kronikere

Over en halv mio. danskere har haft en blodprop i hjertet, hjertekrampe eller lever med type 2-diabetes. Samtidig har henved hver femte af disse patienter dårligt mentalt helbred herunder angst og depression.

Hvad enten de mentale udfordringer udspringer af problemerne med hjertet eller diabetes eller skyldes helt andre årsager, kan et dårligt mentalt helbred påvirke patienternes sygdomsmestring og medføre dårligere medicin-compliance og egenomsorg.

Patienterne får måske ikke taget deres medicin helt, som de skal, motionerer mindre, end de burde, spiser lidt for usundt og har ikke ressourcer til at deltage i f.eks. rygestopkurser. De har forringet sygdomskontrol og opsøger oftere egen læge, bliver desuden hyppigere indlagt og risikerer i sidste instans tidlig død.

Vi har undervist deltagerne i den problemløsende metode, som er en veletableret og evidensbaseret behandling til voksne med depression

Bo Christensen, professor ved Aarhus Universitet og alment praktiserende læge

Det skal et nyt projekt i almen praksis rette op på ved at sætte fokus på patienternes mentale helbred.

Fem sygeplejersker og tre læger fra praksisser i Låsby, Skanderborg og Juelsminde er med i pilotprojektet, som til efteråret bliver udvidet til 30 almene praksisser i Region Midtjylland og over 500 patienter.

Oplagt at inddrage sygeplejersker

Professor ved Aarhus Universitet og alment praktiserende læge Bo Christensen er idémanden bag projektet, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Health, Institut for Folkesundhed og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus. Projektet har fået støtte fra bl.a. Hjerteforeningen med en bevilling på fem mio. kr. og en bevilling fra TrygFonden.

»Vi tager udgangspunkt i de årlige statuskontroller og screener patienterne for mental trivsel. Det gør vi med spørgeskemaet WHO-5 Trivselsindeks, hvor patienten bliver bedt om at svare på fem enkle spørgsmål om bl.a. deres humør og søvn de seneste to uger. Ud fra svarene identificerer vi patienter med nedsat mental trivsel og tilbyder dem en række konsultationer med en problemløsende tilgang, enten ved den sygeplejerske, de kender fra årskontrollerne, eller ved deres praktiserende læge,« fortæller Bo Christensen.

Læge Anne Søjbjerg skriver ph.d. om projektet og mener, at det er naturligt at inddrage konsultationssygeplejerskerne:

»Mange steder er sygeplejersken den primære sundhedsperson/behandler ved årskontrollerne, og det er vigtigt, at patienterne taler med den, som de har en relation til i almen praksis. Projektet handler jo om at se det hele menneske og tage hånd om både det fysiske og mentale. Praksissygeplejerskerne er meget erfarne, og mange har taget ekstra kurser inden for mental sundhed og kognitiv terapi, og nogle er allerede uddannet i motiverende samtaler,« siger Anne Søjbjerg.

Nemt at implementere

De medvirkende sygeplejersker og læger har været på et todages kursus med teori og rollespil, inden projektet blev sat i gang med de første patienter i februar. Og netop enkeltheden er en styrke, mener professoren:

»Vi har undervist deltagerne i den problemløsende metode, som er en veletableret og evidensbaseret behandling til voksne med depression. Metoden kræver ikke en langvarig uddannelse, kan anvendes af flere faggrupper, og den kan tilpasses den enkelte patient. En styrke er, at den er enkel at implementere i en klinisk hverdag,« siger Bo Christensen.

»I vores forskningsgruppe har vi arbejdet med metoden i en årrække, og et af vores mindre studier viste, at den er et effektivt redskab i almen praksis. Både patienter og læger anså metoden for at være en velegnet behandling ved psykologiske problemer,« fortæller han.

Læs også:

Professor: Vi kan få brug for at ændre i ­overenskomsten

Rent praktisk bliver 24 patienter med kronisk iskæmisk hjertesygdom og/eller type 2-diabetes og samtidig forringet mentalt helbred tilbudt op til syv konsultationer af en halv times varighed med fokus på deres mentale helbred. Konsultationerne dækkes ligesom øvrige udgifter til projektet.

»Vi forventer 4-6 konsultationer á 30 minutters varighed pr. patient, men antallet af konsultationer afgøres individuelt i et samarbejde mellem behandleren og patienten,« fortæller ph.d.-studerende Anne Søjbjerg.

Inden første konsultation udfylder patienten et spørgeskema om deres sundhedskompetence, symptomer på angst, depression m.m.

»Formålet med den problemløsende metode er at sætte patienten i stand til at analysere og håndtere sine problemer hensigtsmæssigt. Patienterne vil ofte præsentere symptomer frem for problemer. I konsultationerne trænes patienten i at undersøge problemet, der ligger til grund for symptomet, og afklare, hvad der gør, at det er et problem for dem, samt hvordan de kan omformulere problemet på en måde, som giver dem mulighed for at handle på det – altså gøre problemet til et problem, der kan løses. Dernæst finder patienten løsningsmuligheder, noterer fordele og ulemper, hvorefter patienten helt konkret vælger den løsning, der passer den enkelte bedst. Metoden er nem at lære og let at håndtere for patienterne, som får motivation til at tage ejerskab over egne problemer med behandleren som facilitator,« siger hun.

Forventer økonomisk besparelse

Enkeltheden er også her en fordel for patienterne, mener Anne Søjbjerg:

Det er vores forventning, at projektet på den lange bane bliver en gevinst for både patienterne og samfundsøkonomien. De første reaktioner fra patienterne lyder på, at de er glade for at blive set som et helt menneske og ikke alene som en sygdom

Anne Søjbjerg, læge

»Vi ved, at der er en social skævvridning i forekomsten af forringet mentalt helbred blandt patienter med kroniske sygdomme, og derfor har vi også en forventning om, at en vis andel af de deltagerne tilhører en mere sårbar og udsat gruppe. Patienter med lav sundhedskompetence kan have sværere ved at håndtere deres sygdom og yde f.eks. egenomsorg, men også andre udfordringer i hverdagslivet. Da metoden netop handler om at støtte patienterne i at mobilisere deres egne ressourcer, forventer vi, at også denne gruppe vil have gavn af metoden, så både deres somatiske og mentale helbred bliver forbedret,« siger hun.

I løbet af projektet vil patienterne få tjekket deres tal for langtidsblodsukker og kolesterol og svare på spørgsmål om rygestatus, medicinforbrug, symptomer på angst og depression samt diabetesrelateret stress. Deres sundhedskompetence vil også blive målt med henblik på at klarlægge betydningen af den enkeltes sundhedskompetence for at opnå effekt af interventionen.

»Vi opgør desuden de samlede sundhedsudgifter målt på antal besøg i almen praksis og indlæggelser. Det er vores forventning, at projektet på den lange bane bliver en gevinst for både patienterne og samfundsøkonomien. De første reaktioner fra patienterne lyder på, at de er glade for at blive set som et helt menneske og ikke alene som en sygdom,« fortæller Anne Søjbjerg.

Projektets koordinator, seniorforsker Anna Mygind ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, mener, at projektet taler ind i nogle af de største udfordringer i sundhedssystemet lige nu, nemlig manglen på læger:

»Normalt er det kun læger, der har samtaler af denne karakter med patienterne. Men vi rykker lidt på rammerne i projektet her, fordi vi forventer, at mange sygeplejersker godt kan varetage opgaven og derved aflaste lægerne i almen praksis. Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor der også bliver mangel på sygeplejersker, og her er det afgørende at styrke patienternes evne til selvomsorg i forhold til både psykiske og somatiske problemer, så vi udnytter ressourcerne i sundhedsvæsenet bedst muligt og har den nødvendige tid til de mest sårbare patienter,« siger Anna Mygind.

Pilotprojektet evalueres kvalitativt, inden det rulles ud i større skala til september. Projektet løber til september 2024.