Sundhedsstyrelsen styrer stadig stædigt uden om sit ansvar

For øjeblikket er offentligheden vidne til mange krumspring for at undgå at tabe ansigt i forhold til tidligere formuleringer om lungecancerudredning. Sundhedsstyrelsen har bidraget med et uskønt eksempel.

Oprindeligt påpegede Sundhedsstyrelsen, at der selv ‘ved mindste mistanke om kræft’ (low risk but not no risk) bør henvises til diagnostiske pakkeforløb (Camilla Rathcke, 28. februar 2020).

Læs også

Usikkerhed om lungekræft­henvisninger skaber bekymring i almen praksis

Sagen om lungekræftpakkerne: Fra ‘bør overveje’ til ‘skal henvise’

Svært at leve op til skærpede retningslinjer

Praktiserende læge: Sundhedsstyrelsen må påtage sig sit ansvar

Debat: Den største forvaltningsskandale i regionernes historie?

Sundhedsstyrelsen: Vi har ikke skærpet retningslinjerne for lungekræftpakkeforløb

Lungecancergruppe ville ikke have skærpede retningslinjer

Kræftens Bekæmpelse: Sundhedsstyrelsen må skære igennem

Regionsrådsformand vil have Sundhedsstyrelsen på banen i lungekræftsag

Debat: Du er nået til breaking point, Anders Kühnau

Nu udtaler Lotte Klitfod, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, i et interview med Dagens Medicin, at formuleringen om ‘mindste mistanke’ gjaldt patientrettigheder, og ikke de praktiserende lægers muligheder for at udøve et klinisk skøn:

»Hvis der er den mindste mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft, så skal patienten udredes som beskrevet i et diagnostisk pakkeforløb, med de rettigheder der følger med dette.«

Svært at være praktiserende læge

Så er vi tilbage ved udgangspunktet. De praktiserende læger må gerne udøve et klinisk skøn, men hvis det skøn resulterer i en diagnostisk procedure, der ikke svarer til patienternes rettigheder ‘ved mindste mistanke om kræft’, så er den gal igen. Det er virkeligt svært at være praktiserende læge.

Sundhedsstyrelsens sidste forsøg på at snakke sig udenom oplagte modsætningsfyldte udtalelser må betegnes som små retoriske hop på stedet. Det fører som bekendt ikke til, at man bevæger sig fremad.

Det er der ellers hårdt brug for. Sundhedsstyrelsen har i denne sammenhæng (al respekt for corona) siddet på hænderne i syv måneder, mens den har iagttaget, at en hel region forkludrer begreberne. Dette med ulykkelige ansættelsesmæssige konsekvenser for nogle og stor usikkerhed hos de praktiserende læger til følge.

Derimod har formanden for Dansk Lunge Cancer Gruppe, Torben Riis Rasmussen, vist vejen ved et godt eksempel på, at det er muligt at erkende, at tidligere standpunkter kan genfortolkes i mindre rigid retning. Det taber man ikke ansigt ved, tværtimod.

Slug nu de kameler, så vi kan komme videre

Det er nu, Sundhedsstyrelsen skal tage sig sammen og med oprejst pande sluge de kameler, der nu engang skal nedsvælges, for at vi kan komme videre. Et forhandlingsudgangspunkt stærkt inspireret af Dansk Lunge Cancer Gruppe kunne være:

‘Hvis der primært er mistanke om lungecancer, bør der henvises til CT-scanning af thorax og øvre abdomen med kontrast som det indledende trin i en lungecancerpakke.

Hvis der skønnes at være andre mere nærliggende forklaringer på det kliniske billede, kan der henvises til lavdosis CT-scanning.

Hvis der er den mindste mistanke om lungecancer, bør røntgen af thorax fravælges.’

Læseren bedes være opmærksom på formuleringerne ‘skønnes’, ‘kan’, ‘bør’ og ‘nærliggende’, der er tilsigtet fleksible i tillid til, at den henvisende læges kliniske dømmekraft (hvem kender patienten bedre?), og som derfor er operationelle med det formål, at flest mulige patienter henvises til den mest hensigtsmæssige billeddiagnostik. Det er jo det, det drejer sig om.