Sundhedsstyrelsen glæder sig over høj tilslutning til vaccinationsprogram

Danskere over 65 år og sårbare grupper har fra 1. oktober 2023 til 15. januar 2024 haft mulighed for at blive vaccineret gratis mod influenza og COVID-19.

Jeg ville gerne have været en del af sæsonvaccinationen i år, og jeg kan fornemme på vores patienter, at de har det på samme måde

Niels Dreisler, praktiserende læge, Brøndby

Dermed er tiden nu kommet til at gøre status over indsatsen, og umiddelbart er der ikke meget, som tyder på, at vaccinetrætheden har indfundet sig hos danskerne.

Siden efteråret har flere end 1,1 mio. borgere således fået en vaccine mod COVID-19, mens 1,5 mio. borgere er blevet vaccineret mod influenza.

Og det glæder Sundhedsstyrelsen, der på forhånd havde forventet et fald fra de aktive pandemiår uden dog at fastsætte et konkret mål for årets indsats.

»Vi har haft en høj tilslutning til årets vaccinationsprogram og en jævn fordeling i hele landet. 77 pct. af de +65-årige er blevet vaccineret mod COVID-19 og influenza, og på plejehjemmene er tallet endnu højere. Her har 86 pct. af borgerne taget imod en vaccine,« siger Kirstine Moll Harboe, overlæge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

I førertrøjen i Europa

På tværs af de nordiske og europæiske lande bringer det Danmark op på en førsteplads, når det kommer til den rapporterede vaccinationstilslutning til både COVID-19 og influenza.

For børn i alderen 2-6 år tegner der sig dog et anderledes billede.

»Tilslutningen til influenzavaccination blandt børn i alderen 2-6 år ligger i år lavere end forventet. Blot 16 pct. af børnene er blevet vaccineret. Skal det have en effekt på folkesundheden, så skal vi gerne op på at vaccinere 30 pct. af målgruppen, så det program skal vi nu have kigget nærmere på,« siger Kirstine Moll Harboe.

Forud for efterårets vaccinationsindsats gik bølgerne højt blandt sundhedsvæsenets aktører.

Her i spalterne kunne vi allerede inden sommerferien fortælle, at almen praksis ville få en langt mere perifer rolle i vaccinationsindsatsen end normalt.

Det skyldtes blandt andet et ønske fra myndighedernes side om at spare penge og gøre distributionen af vacciner mere enkel ved at fordele opgaven på færre aktører end tidligere.

Drøftelser, der som bekendt endte med, at indsatsen i år blev forankret på regionale vaccinationscentre og på landets apoteker, mens almen praksis helt stod uden for indsatsen.

»Den forkerte beslutning«

Og selvom Niels Dreisler, praktiserende læge i Brøndby, anerkender den flotte tilslutning til sæsonvaccinationerne, så mener han fortsat, at det var den forkerte beslutning ikke at inddrage almen praksis.

Da vi samlede erfaringerne sammen sidste år, kunne vi se, at der var en række fordele ved at holde fast i vaccinationscentrene

Kirstine Moll Harboe, enhedschef, Sundhedsstyrelsen

»Jeg ville gerne have været en del af sæsonvaccinationen i år, og jeg kan fornemme på vores patienter, at de har det på samme måde. Mange patienter i målgruppen har spurgt os, hvorfor de ikke kan få en vaccine i almen praksis, som de plejer,« siger Niels Dreisler.

Niels Dreisler er samtidig bekymret for, at den samlede volumen skygger for, hvordan det er gået med en af de mest sårbare grupper i samfundet. Nemlig sårbare borgere i eget hjem.

»Borgere på plejehjem har et netværk omkring sig, men det har borgere, som sidder i eget hjem uden mulighed for at kunne komme på gaden, ofte ikke, og det er en gruppe borgere, som vi har et unikt kendskab til og kan identificere i almen praksis,« siger Niels Dreisler.

Af nysgerrighed har Niels Dreisler været sin egen patientpopulation igennem. Den består af 3.200 patienter, heraf 31 skrøbelige borgere i eget hjem, hvoraf 26 plejer at blive vaccineret regelmæssigt derhjemme.

»Denne sæson er 16 af dem blevet vaccineret på et fysisk vaccinationssted, mens de sidste 10 patienter ikke er kommet uden for hjemmet. Vaccinationen i eget hjem foregår i år i samarbejde mellem kommuner og regioner, men noget ser ud til at være gået galt i vores område. Her er blot én ud af de 10 patienter nemlig blevet vaccineret i år,« siger Niels Dreisler og fortæller, at de 10 borgere er bosat i tre forskellige kommuner på Vestegnen.

Erfaringsopsamling mangler fortsat

Ifølge Kirstine Moll Harboe er det endnu for tidligt at vurdere, om den nye organisering af sæsonvaccinationen også er kommet skrøbelige borgere i eget hjem til gavn.

»Det er noget af det, vi skal følge op på, når vi begynder at lave vores erfaringsopsamling. Grunden til, at vi er så hurtigt ude med de andre tal, er, at de baserer sig på registerdata. Når vi skal have et overblik over skrøbelige borgere, som bor i eget hjem og har et vaccinationsbehov, så kræver det en mere håndholdt indsats,« siger Kirstine Moll Harboe.

Beslutningen om at forankre indsatsen på vaccinationscentrene suppleret af en privat aktør kalder Kirstine Moll Harboe for den rigtige.

»Da vi samlede erfaringerne sammen sidste år, kunne vi se, at der var en række fordele ved at holde fast i vaccinationscentrene. Pandemien førte nogle nye strukturer med sig, hvor man kan booke tider og blive inviteret til vaccination. Det er også blevet gjort lettere at styre fordelingen af vacciner, så vi undgår vaccinespild. Sidste år vil jeg tro, at vi havde omkring 1.600 vaccinationssteder, som skulle have leveret vacciner. Det skrev vi i vores erfaringsopsamling var for mange,« siger Kirstine Moll Harboe.