Sundhedsreformen præsenteres onsdag formiddag

»Statsministeriet inviterer til pressemøde i Spejlsalen onsdag den 18. september kl. 10.00 om et mere nært sundhedsvæsen.«

Sådan står der i den pressemeddelelse, som statsministeriet sendte ud tirsdag, omkring middag.

Dermed er der nu kun kort tid til, at spændingen udløses i forhold til, hvad regeringens udspil bliver for det fremtidige danske sundhedsvæsen, efter sundhedsstrukturkommissionen først i juni fremlagde sin 415 siders hovedrapport flankeret af en 217 siders baggrundsrapport.

Her ridsede kommissionen tre modeller for en fremtidig struktur af sundhedsvæsenet op og kom med seks såkaldte tværgående anbefalinger, som kommissionen mener bør implementeres uanset, hvordan sundhedsvæsenet skrues sammen fremadrettet.

Fra fem til fire regioner

Det er primært model et og tre, der har været diskuteret. Hvor model ét lægger op til otte til ti sundhedsregioner, der får ansvaret for de fleste sundhedsopgaver, så man bevarer et såkaldt kædeansvar for borgerne under én myndighed, lægger model tre op til mere eller mindre status quo med tre-fem regioner og kommunernes sundhedsopgaver intakte – i hvert fald langt hen ad vejen.

Selvom sundhedsminister Sophie Løhde (V) har udtalt, at der nok bliver tale om en fjerde model, så ventes regeringens udspil at ligge meget nærmere sundhedsstrukturkommissionens model tre end ét.

Som Dagens Medicin tidligere har skrevet, ventes det, at regeringen foreslår Region Sjælland og Region Hovedstaden slået sammen. De andre regioner forventes urørte.

Pisk eller gulerod til praksis

Til gengæld ventes der omvæltninger for de praktiserende læger.

De er langt hen ad vejen nøglen sammen med kommunerne i forhold til at holde så mange som muligt ude fra sygehusene og sørge for mere sammenhængende patientforløb.

Derfor anbefaler sundhedsstrukturkommissionen en betydelig kapacitetsudvidelse af det almenmedicinske tilbud.

Der skal flere læger ud uden for de store byer, hvor befolkningen er ældre, borgerne har flere skavanker og større behov for at komme til lægen.

At der skal ske noget her, er uundgåeligt, for der skal gøres op med den ulighed, der er på sundhedsområdet i Danmark i øjeblikket. Spørgsmålet er bare, om det bliver pisk eller gulerod, der skal få de praktiserende læger derhen, hvor behovet er størst.

Sundhedsstrukturkommissionen mener, at de ansvarlige myndigheders kompetence til at påvirke udviklingen skal styrkes. Med andre ord er der lagt op til, at en myndighed over lægerne skal kunne bestemme, hvor ydernumrene skal slås op.

Sundhedsstrukturkommissionen foreslår også, at differentierede patienttal og honorarer skal fastlægges på baggrund af en national model, som estimerer behandlingsbehovet for patienterne i den enkelte klinik.

Kommunerne fredes

Kommunernes sundhedsansvar forbliver derimod angiveligt nogenlunde urørt.

Det afslørede Sophie Løhde allerede ved pressemødet, hvor sundhedsstrukturkommissionen fremlagde sin rapport.

»Vi er fra regeringens side åbne overfor at se nærmere på, hvor forskellige opgaver kan placeres i en ny struktur. Men uden at foregribe regeringens kommende udspil til en sundhedsreform tør jeg også godt sige, at vi har svært ved at se for os, at kommunerne ikke længere skal have ansvar for plejehjemmene, madservice, personlig pleje og andre borgernære opgaver på ældreområdet,« lød det den gang fra ministeren.

Spørgsmålet er så, hvor den specialiserede rehabilitering og akutpladser og midlertidige sengepladser ender, ligesom kommunerne også vil holde skarpt øje med om akutsygeplejen får lov at forblive under deres styre.

Men for at sikre, at det tværsektorielle samarbejde kommer til at fungere bedre, ventes sundhedsklyngerne, eller noget der ligner dem, at komme til at spille en større rolle for at sikre en form for kædeansvar for borgerne, selvom det skal ske på tværs af sektorerne.

Præcist hvordan det skal ske, får vi regeringens bud på i morgen formiddag.