Sundhedsreform kan spænde ben for ny ejerstruktur i almen praksis

Efter 17 år som praktiserende læger i Kolding begav Henrik Rasmussen og Birgitte Holde sig sidste år ud på en ny mission, der nytænker måden, som praktiserende læger er klinikejere på.

Ambitionen er at skabe en ny ejerskabsstruktur i almen praksis, hvor praktiserende læger går sammen om at eje deres lægeklinikker og ydernumre, men hvor lægerne hver især har ansvaret for den daglige drift lokalt.

Det fælles ejerskab har flere fordele, mener de to idemagere: Det skal dels sikre lægerne stordriftsfordele og mere faglig støtte, når de køber en lægepraksis, og så skal det dels være med til at løse lægemanglen i yderområderne, hvor det kan være en stor mundfuld for yngre almen medicinere på egen hånd at skulle stå med ansvaret for en patientpopulation, der ofte er sygere end gennemsnittet, samtidig med at man skal drive en virksomhed.

Men allerede inden den nye ejerskabsstruktur for alvor er gået i luften, risikerer den nye sundhedsreform at spænde ben for modellen.

Fra seks til tre ydernumre

Baggrunden er, at sundhedsreformen vil halvere antallet af ydernumre, som den enkelte speciallæge i almen medicin kan eje. Ifølge reformen skal det fra 1. juni 2025 kun være tilladt for læger at eje tre ydernumre, hvor det i dag er muligt at eje seks ydernumre.

Selv er Henrik Rasmussen og Birgitte Holde gået sammen med to lægekolleger fra Kolding om at eje fem lægeklinikker i Rødding, Grindsted, Varde, Kolding og Ølgod. Men det vil formentlig ikke længere være muligt under de nye regler.

Jeg er helt overbevist om, at nøglen til at løse flere opgaver i almen praksis i fremtiden ligger i, at vi praktiserende læger bliver bedre til at udnytte hinandens styrker. Vi skal arbejde tættere sammen i netværk og fællesskaber, end vi gør i dag.

Henrik Rasmussen, praktiserende læge

»Vi bakker op om den nye regel om, at en læge højest kan eje tre ydernumre alene. Men vi forsøger at overbevise beslutningstagerne om, at det giver god mening, at læger kan eje flere end tre ydernumre, hvis de ejer ydernumrene sammen med andre læger,« siger Henrik Rasmussen.

Flere og nye klinikformer

Af sundhedsreformen fremgår det også, hvorfor partierne bag reformen ønsker at halvere antallet af ydernumre, som speciallæger i almen medicin kan eje. Det er for ‘at sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumre’.

Over de seneste år har koncerner som Alles Lægehus og Nordic Medicare taget større og større bidder af almen praksis ved at oprette såkaldte partnerskabsklinikker, hvor de driver lægeklinikker på vegne af – eller i samarbejde med – speciallæger i almen medicin.

Den udvikling har Henrik Rasmussen fuld forståelse for, at aftalepartierne ønsker at bremse.

Men når overenskomstens parter samtidig lægger op til flere og nye klinikformer i almen praksis i fremtiden, så mener Henrik Rasmussen også, at PLO’s medlemmer bør gives mere albuerum til finde nye måder at indrette almen praksis på. Kort sagt trænger almen praksis til at reformere sin ejerskabsstruktur.

»Det virker lidt paradoksalt, hvis jeg i fremtiden personligt kan eje tre ydernumre, men at vi ikke må være fire læger, der går sammen om at eje fem ydernumre. På den måde bliver vi jo nødt til at beholde ydernumrene på færre hænder, end vi reelt ønsker det, og det flugter efter min mening ikke med hensigten bag ændringen af sundhedsloven,« siger Henrik Rasmussen.

Tillidserklæring og trivselskrise

Færre ydernumre pr. læge er ikke den eneste ændring, som almen praksis står over for i de kommende år.

Med sundhedsreformen ønsker aftalepartierne blandt andet at øge antallet af praktiserende læger til 5.000 i 2035 mod de nuværende 3.500 læger i dag.

Samtidig lægges der op til, at den praktiserende læge skal løse flere og mere komplekse opgaver i fremtiden.

Men hvordan skal almen praksis løse den opgave, når for eksempel en trivselsundersøgelse fra Aarhus Universitet sidste år viste, at 40 pct. af landets praktiserende læger udviser moderate tegn på udbrændthed? Og når det voksende antal komplekse patientkontakter i almen praksis angives som en af de væsentlige årsager til den dårlige trivsel?

Ifølge Henrik Rasmussen er nøglen til et bedre arbejdsmiljø i almen praksis at skabe flere netværk og fællesskaber, hvor de praktiserende læger i højere grad hjælper hinanden.

»Jeg er helt overbevist om, at nøglen til at løse flere opgaver i almen praksis i fremtiden ligger i, at vi praktiserende læger bliver bedre til at udnytte hinandens styrker. Vi skal arbejde tættere sammen i netværk og fællesskaber, end vi gør i dag,« siger Henrik Rasmussen.

5.000 læger gør det ikke alene

Selv er Henrik Rasmussen og Birgitte Holde lykkedes med at overtale to nyuddannede speciallæger i almen medicin fra Kolding til at stå for den daglige drift i selskabets to nykøbte lægeklinikker i Rødding og Varde, mod at de to unge læger blive medejere af de fem lægeklinikker i partnerselskabet.

Når de to nyuddannede speciallæger tiltræder 1. januar 2025, så ligger der allerede instrukser, forløbsplaner og overvejelser om hvilke opgaver, der kan uddelegeres til andre faggrupper, klar til dem.

De planer og instrukser har Henrik Rasmussen og Birgitte Holde, som udgør de to seniorpartnere i det nye selskab, brugt de seneste 17 år på at forfine i deres kompagniskabspraksis i Kolding.

Og netop udsigten til faglig støtte fra fællesskabet var i høj grad årsagen til, at den nyuddannede speciallæge i almen medicin Lars Peter Brun sagde ja til at drive lægeklinikken i Varde. Det har han tidligere forklaret til Dagens Medicin.

»Bliver jeg syg, eller skal jeg på barsel, så løser vi det sammen, fordi vi alle ejer en del af lægeklinikken. Samtidig står der i min kontrakt, at jeg kan blive købt ud af de andre læger, hvis arbejdslivet i Varde alligevel ikke fungerer for mig, ligesom mine kolleger står klar med råd og vejledning i mit daglige arbejde. Det giver en stor tryghed som ung læge,« sagde Lars Peter Brun i den forbindelse.

PLO og Danske Regioner er påpasselige

Skal det lykkes Henrik Rasmussen at skabe en ny ejerskabsstruktur i almen praksis, som for alvor rykker ved landskabet i sektoren, så er ændringen af sundhedsloven i 2025 dog ikke den eneste forhindring, der skal forceres.

Ejerskabsstrukturen bag det nye partnerselskab, som revisionsfirmaet Powered By har været med til at udtænke med flere partnerniveauer, er helt ny i almen praksis. Derfor har både Region Syddanmark og PLO brug for at tænke modellen grundigt igennem.

I første omgang ligger bolden dog hos PLO, oplyser Region Syddanmarks koncernchef, Kurt Espersen.

»Region Syddanmark er forpligtet til at skaffe dækning af praktiserende læger til alle borgere i regionen. Derfor er vi nysgerrige på denne nye konstellation, som Netværkspraksis (selskabets navn red.) benytter sig af. Vi afventer tilbagemelding fra PLO, som godkender praksishandler. PLO er ved at foretage en analyse af sagen, som skal drøftes mellem overenskomstens parter (PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, red.),« siger Kurt Espersen i et skriftligt svar.

Uklar fremtid

I PLO blev den nye ejerskabsstruktur drøftet på et møde i hovedbestyrelsen 22. november.

PLO ønsker dog ikke at uddybe, hvad diskussionen konkret mundede ud i. Først skal sagen drøftes med Danske Regioner.

»Jeg forstår godt, at PLO og Danske Regioner har brug for at være sikre på, at vi gør det rigtigt. Jeg har heller ikke lyst til, at vi laver en konstruktion, som ideologisk er tænkt rigtigt, men kan misbruges af andre, ligesom vi tidligere har set det med sundhedslovens bestemmelse om retten til at eje seks ydernumre som speciallæge i almen medicin,« siger Henrik Rasmussen.

»Derfor er vores model også fleksibel i den forstand, at vi indretter os efter den politiske model, der af PLO og Danske Regioner vurderes som den mest hensigtsmæssige,« siger Henrik Rasmussen.

Læs også: Innovativt lægehus i Kolding har skabt model, der gør det attraktivt og trygt for unge læger at få egen lægeklinik

Læs også: Ung læge: »Bliver jeg syg, eller skal jeg på barsel, så løser vi det sammen, fordi vi alle ejer en del af lægeklinikken«