Studie kortlægger ældres udfordringer ved håndtering af medicin

Ældre borgere er i gennemsnit i behandling med flere end fem lægemidler på samme tid.

Det kan dreje sig om blodtryksmedicin, kolesterolsænkende medicin, diabetesmedicin, antidepressiv medicin, sovemedicin osv., og behovet for mange lægemidler på samme tid øger risikoen for blandt andet utilsigtede effekter af medicininteraktioner, fejlmedicinering eller bivirkninger ved det enkelte præparat.

Vi har som mål at udvikle en løsning, der kan sikre, at ældre borgere får den medicin, som de skal bruge, men for at kunne det er vi nødt til først at karakterisere problemet. Det har vi gjort i denne undersøgelse

Thorbjørn Hougaard Mikkelsen, ph.d. og sociolog, Institut for Regional Sundhedsforskning og Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet

Nu viser et nyt dansk studie offentliggjort i BMC Geriatrics, hvad ældre borgere, deres pårørende og lægefagligt personale er mest bekymrede for, når det kommer til polyfarmaci, og hvad den udskrivende læge muligvis bør gøre for både at sikre, at den ældre borger ikke bliver nervøs, og at den ældre borger rent faktisk tager den medicin, som er nødvendig.

»Mange ældre mennesker og deres pårørende bliver nervøse omkring den medicin, som de skal tage, og det leder til mange spørgsmål og bekymringer. Vi har som mål at udvikle en løsning, der kan sikre, at ældre borgere får den medicin, som de skal bruge, men for at kunne det er vi nødt til først at karakterisere problemet. Det har vi gjort i denne undersøgelse,« forklarer en af forskerne bag studiet, ph.d. og sociolog Thorbjørn Hougaard Mikkelsen fra Institut for Regional Sundhedsforskning og Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet.

Fokusgrupper giver indsigt i bekymringer

I studiet har forskerne lavet fokusgruppeinterviews med alle interessenter.

Det drejede sig om ældre, pårørende, sygehuslæger, praktiserende læger, sygeplejersker, hjemmeplejen, farmaceuter og apotekere.

I de mange interviews spurgte forskerne ind til, hvad de ser som udfordringer i forhold til den situation, som mange ældre står i vedrørende deres medicinforbrug.

Thorbjørn Hougaard Mikkelsen forklarer, at det er klart, at jo mere medicin en ældre borger er i behandling med, des mere komplekst bliver hele billedet.

Nogle lægemidler skal måske tages i forbindelse med et måltid, mens andre skal tages på faste tidspunkter af døgnet. Nogle må ikke blandes med andre, mens andre gerne må.

Nogle lægemidler skal borgerne tage én gang i løbet af en dag, mens andre skal tages flere gange.

Nogle kan måske hentes hos den lokale købmand, hvis man bor i et landområde, mens andre kun kan hentes på et apotek.

Ofte sker der også det, at apoteket måske ikke lige har det lægemiddel, som borgeren normalt benytter, men at apotekeren i stedet udleverer et lignende præparat med den samme virkningsmekanisme.

»For både den ældre borger og de pårørende kan det være meget svært at holde styr på det hele, og når man blander indlægssedler og risiko for bivirkninger ind i ligningen, bliver det kun endnu mere forvirrende. Det er vigtigt, at ældre borgere får den rette medicin, men kompleksiteten i medicinhåndteringen åbner op for, at der kan ske fejl, at der opstår bivirkninger, eller at den ældre borger simpelthen vælger ikke at tage dele af sin medicin,« forklarer Thorbjørn Hougaard Mikkelsen.

Planlægning af medicinindtag forvirrer

Resultatet af de mange interviews viser for det første, at en stor bekymring hos mange ældre borgere er det tidspunkt, som de skal tage medicinen på. Her er det meget vigtigt for dem at få at vide, hvornår de skal tage medicinen.

Et eksempel kan være, at et nyt lægemiddel skal tages tre gange i døgnet. Her efterspørger de ældre borgere viden om, hvilket klokkeslæt de skal tage medicinen på, og gerne med interval for mulig afvigelse.

Patienterne er ifølge studiet ikke trygge ved at få at vide, at medicinen skal tages for eksempel morgen, middag og aften eller én gang om dagen. Så bliver mange usikre på, hvornår det er bedst at tage medicinen.

Dertil kommer bekymringen for at tage medicin sammen med anden medicin, hvilket kan gøre, at hele tidsplanen bliver meget kompleks.

»Det overraskede os, hvor meget det her fylder hos de ældre. Det er meget vigtigt for dem, at der bliver lagt en konkret plan for, hvornår de skal tage deres medicin, så de ikke skal være bekymrede for, at de kommer til at tage lægemidler sammen, som de helst ikke skal tage sammen,« siger Thorbjørn Hougaard Mikkelsen.

Frygter bivirkninger

En anden fremtrædende bekymring er risikoen for negative bivirkninger ved at tage flere lægemidler på samme tid.

Her er problemet ofte, at de ældre borgere får informationer fra mange forskellige kilder.

Det overraskede os, hvor meget det her fylder hos de ældre. Det er meget vigtigt for dem, at der bliver lagt en konkret plan for, hvornår de skal tage deres medicin, så de ikke skal være bekymrede for, at de kommer til at tage lægemidler sammen, som de helst ikke skal tage sammen

Thorbjørn Hougaard Mikkelsen, ph.d. og sociolog, Institut for Regional Sundhedsforskning og Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet

Venner og bekendte fortæller måske én ting, mens apotekeren fortæller noget andet.

Det kan være, at de i tillæg søger information på nettet og finder frem til noget helt tredje.

Den store usikkerhed gør, at mange ældre ofte føler et behov for medicingennemgang enten på sygehuset eller hos deres praktiserende læge, fordi de føler sig utrygge.

Et tredje fremtrædende bekymringspunkt er det, som står i indlægssedlerne, hvor potentielle bivirkninger kan virke decideret farlige.

»Hvis ældre borgere læser indlægssedlen og ser, at der er stor risiko for for eksempel forstoppelse, diarré, søvnløshed eller andet, kan det være, at de tænker, at det vil de gerne undgå, og så dropper de helt at tage medicinen, hvilket kan være farligt,« fortæller Thorbjørn Hougaard Mikkelsen.

Utrygge ældre vælger ofte medicin fra

Thorbjørn Hougaard Mikkelsen forklarer, at forskerne ved at identificere de punkter, hvor ældre borgere føler udfordringer om håndtering af deres medicin, nu er et skridt nærmere at udvikle en løsning på problemet.

Løsningen kan ende med at vise sig at være en teknisk løsning, men indtil videre peger resultaterne også på, at der kan være lavere hængende frugter at plukke.

Det kan som eksempel være, at den ordinerende læge i samtalen med den ældre borger på ordineringstidspunktet sikrer sig, at den ældre borger forstår bivirkningerne, hvornår medicinen skal tages, og hvordan ny medicin passer ind i det allerede eksisterende behandlingsbillede.

Alt sammen kræver dog, at lægen bruger lidt tid på at sætte sig ind i den enkelte borgers hverdag og for eksempel finder ud af, hvornår personen står op om morgenen, og hvordan indtag af medicin passer ind her og senere på dagen.

»7,5 pct. af ældre borgere får ikke hentet den første medicin, som bliver ordineret fra almen praksis, men vi ved ikke, hvorfor det er, og hvilke konsekvenser det har. Men vi skal finde en løsning, så ældre borgere får den rette behandling, og så de ikke skal rende rundt og være utrygge. Utryghed kan avle mange ting, blandt andet at man ikke tager sin medicin, og det skal vi forsøge at undgå ved at etablere nogle løsninger, der kan reducere risikoen,« siger Thorbjørn Hougaard Mikkelsen.