Studie: Kontinuerlige blodsukkermålere giver markant bedre blodsukkerkontrol hos personer med type 2-diabetes

Kontinuerlige blodsukkermålere har revolutioneret behandlinger af personer med type 1-diabetes, som i stedet for flere gange dagligt at skulle prikke sig i fingeren med en nål nu kan monitorere deres blodsukker hele tiden med en app på mobiltelefonen.

Inden for behandling af personer med type 2-diabetes er brugen af kontinuerlige blodsukkermålere dog ikke slået igennem, men ny dansk forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen lægger op til en ændring.

Forskningsresultatet viser, at brugen af kontinuerlige blodsukkermålere hos personer med type 2-diabetes med behov for insulin markant forbedrer deres blodsukkerkontrol, både når det gælder det gennemsnitlige langtidsblodsukker og den tid, hvor blodsukkerværdierne er inden for de ønskede mål.

»Vi ser en voldsom forbedring, som er af en størrelse, der er klinisk relevant, og som formentlig kommer med et fald i komplikationer til type 2-diabetes. Ydermere ser vi et fald i brug af insulin og et betydeligt vægttab. På baggrund af dette studie konkluderer vi, at kontinuerlige blodsukkermålere bør være standard til denne gruppe personer med type 2-diabetes med behov for insulinbehandling. Det har vi god evidens for at sige nu,« forklarer en af forskerne bag studiet, overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen samt professor på Københavns Universitet Kirsten Nørgaard.

Forskningen er offentliggjort i Diabetes Care.

Amerikanske studier pegede på lille effekt

Kirsten Nørgaard fortæller, at to tidligere studier har undersøgt effekten af at give personer med type 2-diabetes med behov for insulin adgang til en kontinuerlig blodsukkermåler frem for brugen af sædvanlig priktest, hvor personen måler blodsukkeret ved at prikke sig selv i fingeren med en nål.

Baggrunden for deres fald i blodsukker og mere tid inden for grænseværdierne skal findes i en adfærdsændring

Kirsten Nørgaard, forskningsleder, Steno Diabetes Center Copenhagen

Disse studier var begge amerikanske og viste et lille fald i langtidsblodsukkeret ved brug af en kontinuerlig blodsukkermåler.

Med det nye studie ønskede forskerne at komme et spadestik dybere i undersøgelsen af muligheden for at bruge en kontinuerlig blodsukkermåler til patientgruppen og gøre det i en europæisk setting.

»Det var i de to amerikanske studier ikke til at sige, om blodsukkeret faldt, fordi forsøgsdeltagerne fik mere insulin, eller hvorfor det skete, og så ville vi med et nyt studie også undersøge, om det at få målt blodsukkeret kontinuerligt leder til en adfærdsændring, der kan have betydning for håndtering af sygdommen,« forklarer Kirsten Nørgaard.

76 personer med i studie

I studiet rekrutterede forskerne 76 patienter med type 2-diabetes med behov for behandling med insulin.

Forsøgsdeltagerne havde ved baseline et gennemsnitligt langtidsblodsukker på 8,3 pct., og 61,8 pct. var mænd.

Forsøgsdeltagerne var også tungt behandlet med flere andre lægemidler for deres type 2-diabetes. 40 pct. var i behandling med fire forskellige lægemidler til at sænke blodsukkeret.

Forskerne opdelte forsøgsdeltagerne i to grupper, der enten fortsatte med at holde hånd i hanke med deres blodsukker med en priktest eller blev udstyret med en kontinuerlig blodsukkermåler.

Ved baseline, midt i forsøgsperioden og ved forsøgets afslutning efter 12 måneder blev alle forsøgsdeltagere udstyret med en kontinuerlig blodsukkermåler i 10 dage, så forskerne kunne sammenligne data mellem de to forsøgsgrupper.

Forskerne undersøgte både forskelle i langtidsblodsukkeret og forskelle i den tid, som forsøgsdeltagerne havde et blodsukker inden for de anbefalede værdier (3,9 – 10,0 mmol/L).

Markant stigning i blodsukkerkontrol

Resultatet af studiet peger på flere interessante ting.

For det første anbefales det, at man som person med type 2-diabetes med behov for insulin udfører en priktest omkring fire gange om dagen for at følge blodsukkerets udvikling.

Studiet viste, at de forsøgsdeltagere, der skulle fortsætte med at udføre priktesten, kun prikkede sig selv i fingeren to gange om dagen.

Kontinuerlig blodsukkermåler er et godt værktøj til at sikre, at blodsukkeret er inden for grænseværdierne

Kirsten Nørgaard, forskningsleder, Steno Diabetes Center Copenhagen

Forsøget viste også, at det at være udstyret med en kontinuerlig blodsukkermåler markant øgede den tid, hvori blodsukkeret var inden for grænseværdierne.

Ved baseline var blodsukkeret gennemsnitligt kun inden for grænseværdierne i 47,1 pct. af tiden. Læger anbefaler, at det skal være inden for grænseværdierne i 70 pct. af tiden.

I gruppen af forsøgsdeltagere, der benyttede en priktest, var blodsukkeret kun inden for grænseværdierne i 46,5 pct. af tiden ved forsøgets afslutning, mens det var inden for grænseværdierne i 61,7 pct. af tiden i gruppen af forsøgspersoner, som var blevet udstyret med en kontinuerlig blodsukkermåler.

Det modsvarer en stigning på 15,2 pct.

»Det er klinisk højrelevant, idet vi siger, at en forbedring på fem pct. er klinisk relevant. Det vil også reducere risikoen for udvikling af komplikationer til diabetes,« siger Kirsten Nørgaard.

Positiv effekt over hele linjen

Ydermere fandt forskerne også, at langtidsblodsukkeret som udtryk for det gennemsnitlige blodsukker i gruppen af forsøgspersoner med kontinuerlige blodsukkermålere var faldet med næsten 10 mmol/mol.

Deres daglige forbrug af insulin var faldet med 10,6 enheder pr. dag.

Ydermere havde de tabt 3,3 kilo og rapporterede også om bedre diabetesrelateret helbred, -velbefindende, -tilfredshed og -helbredsadfærd.

Kirsten Nørgaard noterer sig, at alt sammen peger på, at de forsøgsdeltagere, der havde været udstyret med en kontinuerlig blodsukkermåler, virkede til at være blevet sundere.

»Det er ikke bare sådan, at forsøgsdeltagernes blodsukker er blevet lavere og holdt inden for målværdierne, fordi blodsukkeret er blevet monitoreret tæt, og forsøgsdeltagerne har fået mere insulin. Faktisk har de fået mindre insulin. Det peger på, at baggrunden for deres fald i blodsukker og mere tid inden for grænseværdierne skal findes i en adfærdsændring,« siger hun.

Hun uddyber, at man skal forestille sig, at når man hele tiden bliver gjort opmærksom på, at ens blodsukker er for højt, ansporer det til at leve sundere.

Derfor håber Kirsten Nørgaard også, at kontinuerlige blodsukkermålere bliver en ny standard til personer med dårligt reguleret type 2-diabetes og behov for insulin.

»Vi ser det samme hos personer med type 1-diabetes. Kontinuerlig blodsukkermåler er et godt værktøj til at sikre, at blodsukkeret er inden for grænseværdierne så meget som muligt, og at det sker gennem adfærdsændringer,« siger hun.

»Der er for nylig blevet sat 500 mio. kr. af på finansloven til sundhedsteknologi, og vores arbejde består nu i at finde ud af, hvilke patienter der vil have mest gavn af den her teknologi. Derudover skal vi undersøge, om denne teknologi også skal have en plads i behandlingen af personer med type 2-diabetes uden behov for insulin, så de aldrig kommer dertil, hvor de har behov for insulin.«