Stort behov for at rydde op i patienternes pilleæsker

Gamle fru Hansens pilleæske indeholder ofte mange flere piller, end hun har behov for.

Lægedage 2024:

Følg dækningen af årets Lægedage her.

Det kan være, at hun ikke har gavn af medicinen, eller at det, der var formålet med medicinen engang, ikke længere er relevant i hendes alder.

Det kan også skyldes, at hun på et tidspunkt har fået ordineret noget medicin, og at der sidenhen ikke er taget stilling til, om hun skal blive ved med at tage medicinen.

Men det skal der tages stilling til. Det siger professor Anton Pottegård fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet.

I forbindelse med Lægedage afholder han sammen med lægerne Gitte Krogh Madsen og Cees Stavenuiter kurset ‘Til kamp mod overfyldte pilleæsker – afmedicinering i almen praksis’, som handler om netop at få patienterne ned på det antal piller og den medicin, som de har brug for. Og hverken mere eller mindre.

»Jeg tror, at de fleste af os er enige i, at der er behov for afmedicinering, så patienter og borgere ikke behandles med medicin, som de ikke har brug for, eller som ikke har effekt, men kun bivirkninger. Vi har i mange år arbejdet på at afdække barriererne for, at afmedicinering ikke sker af sig selv, selvom det både er i patienter, læger og samfundets interesse,« fortæller Anton Pottegård.

Kurset kort fortalt

Der er et stort behov for at få bragt forbruget af lægemidler ned til et niveau, hvor patienter kun behandles med det, som giver mening for dem. Ansvaret for afmedicineringen ligger hos både patienter og læger, men med nye vejledninger på vej kommer der hjælp i form af blandt andet støtteværktøjer til samtalen og vejledning i alt fra ressourceforbrug og organisering i klinisk praksis til de juridiske spidsfindigheder og journalføring.

Kurset til Lægedage ruster de deltagende læger til at tage samtalen om afmedicinering med patienterne og geare deres praksis til at kunne imødekomme behovet. Lægerne bliver også rustet til at klæde deres patienter på til at kunne bidrage til samtalen om, hvad der er den bedste behandling for dem.

Samtalen om afmedicinering

Nogle af de barrierer, som Anton Pottegård og hans kollega Carina Lundbys forskning har afdækket i forbindelse med udfordringerne med afmedicinering, er for eksempel, at læger kan have svært ved at initiere samtalen om at tage medicin fra en borger.

Det kan som eksempel dreje sig om en forebyggende behandling til en ældre person, hvor det måske ikke længere giver mening at behandle med forebyggende medicin i den sidste fase i livet.

Det kan også være, at lægen er bange for at tage fejl og derved tage et lægemiddel fra en patient, som faktisk har gavn af medicinen.

»Som praktiserende læge kan det være svært at sige til fru Hansen, at man nu gerne vil fjerne noget medicin, som hun har været i behandling med i mange år, fordi hun alligevel ikke vil leve længe nok til, at det fortsat vil have en effekt. Det er rationelt at gøre, men hvordan tager man snakken, og hvordan håndterer man, at man kan tage fejl?« spørger Anton Pottegård.

Patienter vil gerne tale om afmedicinering

Mens de praktiserende læger kan have svært ved at indlede snakken, vil patienterne ifølge Anton Pottegårds forskning meget gerne tale om det. Problemet er, at de ikke ved, at de selv kan tage initiativet.

Anton Pottegård fortæller om et sjovt citat fra et studie, hvori en patient har sagt, at patienten godt ved, at hun skal dø, men at hun prøver at lade være, fordi lægen virker til at blive ked af det.

»Det illustrerer meget godt de barrierer, der kan være fra den anden side af bordet,« siger Anton Pottegård.

Derudover er patienterne udfordret af, at de føler sig meget dårligt klædt på til at bidrage ind i en snak om prioritering og det konceptuelle i, at noget, som de fik i går, behøver de måske ikke få i morgen.

»Det med at tage kritisk stilling til den medicin, som man som patient modtager fra sin læge, er slet ikke inde på de fleste patienters radar. Patienterne bliver også ramt af, at de ikke ved, hvad de kan bidrage med til samtalen,« forklarer Anton Pottegård.

Jagten på en ‘drømmebehandling’

Ifølge Anton Pottegård skal vi hen et sted, hvor både læger og patienter samarbejder om at fylde pilleæsken med det, der giver mening, og så ikke mere.

Vi skal skabe rammerne for at få afstemt behandlingen til patientens ønsker

Anton Pottegård, professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

Der skal laves en ‘drømmebehandling’, og den skal balancere stillingtagen til eventuel livsvarighed, livskvalitet, bivirkninger, tryghed ved behandlingen mm.

Fru Hansen skal med andre ord ikke i en behandling med et lægemiddel, som hun hverken er tryg ved, og som forringer hendes livskvalitet gennem en masse bivirkninger – også selvom det måske kan forlænge hendes liv med nogle måneder.

»Formålet er, at vi skal skabe rammerne for at få afstemt behandlingen til patientens ønsker og en snak om, hvad patienten vil have ud af behandlingen. Vil patienten bare leve så længe som muligt, skal patienten have én behandling, men hvis patienten gerne ofrer noget levetid for en behandling uden bivirkninger, skal patienten have noget andet,« siger Anton Pottegård.

Klinisk vejledning om afmedicinering på vej

Det afholdte kursus til Lægedage er en udløber af en ny klinisk vejledning for afmedicinering fra Dansk Selskab for Almen Medicin.

Den vejledning kommer til foråret og vil hjælpe læger med alt fra ressourceforbrug og organisering i klinisk praksis til de juridiske spidsfindigheder og journalføring.

I vejledningen og på kurset er der også fokus på, hvad man snakker med patienten om op til stillingtagen til afmedicinering, under afmedicinering og efter afmedicinering.

Vejledningen og kurset indeholder også henvisninger til en lang række ressourcer, for eksempel et lille skema ved navn PREPAIR, som læger kan give til patienten forud for en snak om medicin for på den måde at inddrage patientens ønsker i beslutningstagen.

Skemaet indeholder blandt andet spørgsmål om, hvad der ved et lægemiddel er vigtigst for patienten. Er det bivirkningerne, tryghed ved behandlingen eller effektiviteten?

»Der er et stort forbrug af lægemidler i Danmark, og mange patienter, klinikere og pårørende er interesserede i at få taget kritisk stilling til og få bragt forbruget ned til et sted, hvor det giver mening. Både patienter og læger har et ansvar for, at det sker. Med de nye vejledninger på området bliver det lettere for begge parter at tage samtalen og tage kritisk stilling,« siger Anton Pottegård.